Get latest jobs before others

Introduktionsstilling til Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospital Midt, Viborg

Region Midtjylland



En stilling som reservelæge i introduktionsstilling, i-nummer 6630-15-42-i-04, ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse fra den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Da Regionshospitalet Viborg er Akuthospital, varetages primært traumatologi på Ortopædkirurgisk Afdeling. Afdelingen varetager supervision af skadestue, modtager traumer og opererer en bred vifte af traumatologiske skader, samt foretager efterbehandling. Dertil kommer et ikke ubetydeligt elektivt patient-indtag inden for specialerne idrætstraumatologi, skulder-albue kirurgi, hoftealloplastik, håndkirurgi, fod-ankel kirurgi, og sårklinik i samarbejde med Karkirurgisk Afdeling.

Hvad du kan forvente
Der vil i alle 12 måneder være fokus på de traumatologiske kompetencer i målbeskrivelsen, og du får midtvejs foretaget en 360-graders evaluering i forhold til nogle af de øvrige kompetencer. Den første 6-måneders blok indgår du i vores Håndsektor, hvor du ved mesterlære opnår kvalifikationer, til selvstændigt at kunne operere mindre operationer i lokal anæstesi. Aktuelt er LA-stuen lukket pga. manglende personaleressourcer, men vi håber på genåbning i løbet af foråret. Den sidste 6-måneders blok er du en del af vores Idrætssektor, hvor målet er at du under supervision kan foretage diagnostisk knæartroskopi.

Som mellemvagt har du ud over vagter, tjeneste i skadeambulatoriet, stuegang, samt skadestuearbejde. Under ansættelsen forventes du at indgå i afdelingens mellemvagtslag, som har vagt fra kl. 8-23 alle ugens dage. Der arbejdes sammen med, og under supervision af, ortopædkirurgisk bagvagt, der har tilstedeværelsesvagt. Der er ingen nattevagter.

Afdelingen har en Forskningsansvarlig overlæge, som kan være behjælpelig med mindre forskningsprojekt. Der er gode muligheder i forhold til betalte kurser, hvor afdelingen meget gerne ser at man får gennemført både AO Basic, samt ATLS-kursus, i løbet af ansættelsen.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgisk afdeling, VIborg

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Uddannelsesansvarlig overlæge Karl Jöhnk, tlf. 7844 6684, e-mail: [email protected]

Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 9. januar 2025.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 29. december 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Ortopædkirurgi, læger

Ansøgningsfrist: 29 December 2024

Placering: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 29 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2706711//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.