Er du pædagog (ny eller garvet)? Er specialiseret pædagogik og neuropædagogisk tilgang noget der vækker din nysgerrighed?
Aarhus Kommune
Kig her!
Vores skønne kollega er på barsel, derfor er der nu ledig plads i vores stærke, varme, og faglige Valhalla-team. Vi tilbyder en spændende pædagogstilling i vores børnehave. Stuen har, udover dejlige børn, forhåbentligt DIG, én pædagog, én pædagogmerit og to medhjælpere, så du møder ind i et stue-team hvor der allerede er 4 kendte voksne.
Er struktur og overblik en af dine særlige evner? Er du enig med os i, at børn altid gør det bedste de kan? Har du ligesom os forståelse for, at hvis børn bøvler med noget, er det et tegn på, at det er os voksne der har ansvaret for at justere på rammer/struktur, på os selv eller vores tilgang. Har du hjerte for børnehavebørn? Er du klar på at gå forrest i det legende samspil? Og kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor man bevidst arbejder for altid at tage barnets perspektiv? så er det dig, vi mangler! 😊
I Børnehuset Valhalla vægter vi faglighed og engagement højt, og har øje for det tætte samarbejde i hele huset, da det bidrager til genkendelighed og tryghed for børnene. Vi er en mangfoldig personalegruppe med en høj psykologisk tryghed, og finder stor værdi i humor og rummelighed. Vores hus rummer en dejlig, mangfoldig forældre- og børnegruppe som hver og én, viser os nye og spændende måder at være familie og barn på. Hverdagen i Valhalla består bl.a. af turdage, båldage små grupper, hvor store og små lege- og læringsmiljøer bliver tilrettelagt ud fra børnenes initiativer og perspektiver (tjek vores instagram profil og få en fornemmelse; https://www.instagram.com/bornehuset.valhalla/# ).
I dagtilbuddet er vi præget af en stærk samarbejdskultur, hvor tværprofessionelt-, forældre- og frivilligt samarbejde prioriteres. Hele dagtilbuddet er i gang med et aktionslæringsforløb på femte år, som tager afsæt i vores værdier, barnesyn og læreplan. Vi er optaget af kvalitet i læringsmiljøerne og arbejder ud fra en neuropsykologisk relationel pædagogik, hvilket betyder at vi har fokus på legen og det legende samspil. En tilgang og pædagogik, der er flettet ind i vores læreplan og grundlæggende pædagogiske fundmanet. Vi er i sidste del af udrulningen af Dagtilbud For Alle, som har en fin rød tråd i vores allerede stærke faglige ståsted.
Vi tilbyder:
-En nærværende og motiverende leder, med åbne døre som mere end gerne vil sparre.
-Et samarbejde i huset hvor du har mulighed for at udfordre dig selv og andre fagligt på en hensynsfuld måde.
-mulighed for faglig sparring med dagtilbuddets egen pædagogiske vejleder.
-’’On-boarding’’ med dagtilbuddets pædagogiske konsulenter, som sikrer at nye medarbejdere får mulighed for at fordybe sig i dagtilbuddets faglige ståsted og værdier.
-Ærlighed og åbenhed med en basis i omsorg og grundlæggende tillid mellem leder, medarbejdere og forældre.
-Læringsforløb i dagtilbuddet med vores konsulent, hvor vi får faglige input og sparring som afprøves og evalueres i praksis.
Vi forventer:
-At du er pædagoguddannet
-At du er indstillet på at bringe dig selv i spil til egen og andres læring, da vi tror på kontinuerlig udvikling i en foranderlig opgave.
-At du er fyldt med engagement.
-At du har et ressourceorienteret børnesyn.
-At du har en nysgerrig tilgang.
-At du har overblik og øje for organisering så du sammen med dine kollegaer kan skabe en tryg og forudsigelig hverdag for børnene.
Det er en fordel – men ikke et krav - hvis du har kendskab til specialpædagogiske værktøjer og brugen af disse i praksis
Lidt mere om os; Børnehuset Valhalla har en høj social kapital, vores personalegruppe er en blanding af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Her er både nyuddannede og ’gamle i gårde’ – alle bidrager positivt til vores fælles dagligdag i huset.
I Valhalla træder du som pædagog ind i en eksisterende kultur, struktur og organisering, som vi værner om. Samtidig er vi som team både nysgerrige og fleksible, så du har også mulighed for at sætte dit præg og aftryk på arbejdspladsen
Der er afsat tid til personalemøder samt stuemøder, og ledelsen er synlig og tilgængelig.
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
HVIS DU VIL VIDE MERE
Er du blevet nysgerrig eller har du opklarende spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sandra Riis Fuglsang på tlf. 61923500
ANSØGNING
Samtalerne afholdes løbende
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Børnehuset Valhalla
Ansøgningsfrist: 01 January 2025
Placering: Haurumsvej 1B, 8381, Tilst, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: