Get latest jobs before others

Databeskyttelsesrådgiver-konsulent/DPO-konsulent

Region Syddanmark


Vil du være med til at arbejde med menneskerettigheder i samspillet med ny teknologi og højne databeskyttelsen for patienter i Region Syddanmark? Har du mod på at arbejde med GDPR i krydsfeltet mellem sundhedsret, forvaltningsret og krav til cybersikkerhed? Så har du nu muligheden for at blive Region Syddanmarks databeskyttelsesrådgiver-konsulent

Vi søger derfor en databeskyttelsesrådgiver-konsulent til tiltrædelse den 1. februar 2025.
Som Region Syddanmarks databeskyttelsesrådgiver-konsulent skal du arbejde tæt sammen med vores databeskyttelsesrådgiver. I to – udgørende databeskyttelsesrådgiverfunktionen - skal rådgive kolleger om databeskyttelsesretlige regler, herunder registreredes rettigheder, behandlingsgrundlag og i forbindelse med brud på persondatasikkerheden. Derudover skal I føre kontrol med regionens overholdelse af reglerne for eksempel ved audit og ad hoc-kontroller. Dertil har I ofte kontakt med registrerede, og I er regionens kontaktpunkt til Datatilsynet.

Dine primære opgaver vil være, i et tæt samarbejde med vores databeskyttelsesrådgiver, at

  • Rådgive, informere og bidrage til anbefalinger om rettigheder og pligter i forhold til håndtering af personoplysninger
  • Overvåge regionens overholdelse af de databeskyttelsesretlige regler
  • Rådgive med hensyn til konsekvensanalyser og overvåge opfyldelsen heraf
  • Kvalitetssikre regionens håndtering af brud på persondatasikkerheden
  • Være kontaktpunkt til Datatilsynet for eksempel når Datatilsynet fører tilsyn med regionen
  • Være kontaktpunkt for registrerede personer/borgere, der henvender sig med spørgsmål om regionens håndtering af personoplysninger (retten til sletning, indsigtsret mv.)
  • Løbende følge Datatilsynets afgørelser, relevant ny lovgivning og best practice på området
  • Rapportere dine resultater og anbefalinger til regionens øverste ledelse herunder regionsdirektøren og Regionsrådet
  • Rådgive og være medlem af regionens faste IT mødefora.

Databeskyttelsesrådgiverfunktionen er placeret i Regionssekretariat og jura, som er en afdeling i regionshuset i Vejle. Afdelingen består af to teams. Det ene team betjener Regionsrådet og direktionen. Det andet team, Team Jura, varetager en meget bred vifte af juridiske rådgivnings – og sagsbehandlingsopgaver i forhold til alle regionens områder, hvor sundhedsområdet fylder mest. Team Jura ledes af en chefjurist, som også vil være din personaleleder.

Afdelingen kendetegnes ved engagerede kolleger, en uformel omgangstone og høj trivsel. Der er gode muligheder for fleksible arbejdstider, hjemmearbejde og løbende faglig udvikling.

Databeskyttelsesrådgiverfunktionen er placeret i afdelingen, men fungerer uafhængigt heraf og rapporterer fagligt til regionsrådet. I det daglige rapporterer funktionen direkte til regionsdirektøren. Du skal arbejde tæt sammen med databeskyttelsesrådgiveren, samtidig med at I får faglig sparring med Team Juras øvrige jurister, heriblandt specialister inden for sundhedsret og forvaltningsret.

Hvem er du:
Som person er du en stærk sparringspartner, der både kan støtte, lytte og træde i karakter, når det gælder. Du besidder integritet og er tillidsvækkende, ligesom du er imødekommende over for kolleger, når de anmoder om rådgivning. Det er også vigtigt, at du med naturlig autoritet kan stå fast på dine anbefalinger, men samtidig er fleksibel i forhold til at finde pragmatiske løsninger.

Du har sandsynligvis en baggrund som cand.jur. eller cand.merc.jur. og har erfaring inden for databeskyttelsesret og -praksis, samt er fortrolig med databeskyttelsesforordningen herunder er i stand til at vurdere, om behandlingen af personoplysninger er i overensstemmelse med forordningen.

Hvem er vi:
Region Syddanmark er med sine ca. 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling. Region Syddanmark har en sund økonomi og balance i budgettet, og det er med til at skabe gode rammer for et godt arbejdsmiljø.

Regionshuset i Vejle har ca. 700 medarbejdere. Stillingen er placeret i afdelingen Regionssekretariat og Jura, som består af 40 medarbejdere, der varetager opgaver inden for tre hovedområder: Politisk betjening, ledelsesbetjening og juridisk bistand.

Team Jura varetager en meget bred vifte af juridiske opgaver, herunder udbetaling af patienterstatning, vurdering af forældreegnethed i forbindelse med ansøgning om tilladelse til fertilitetsbehandling, sekretariatsbetjening af De Videnskabsetiske Komiteer, sekretariatsbetjening af Abortsamrådet og førelse af retssager om tvang inden for psykiatrien. Teamet yder herudover rådgivning og sagsbehandler inden for en lang række andre områder, herunder kontrakt – og erstatningsforhold, retssagsbehandling, psykiatrien og somatikken, sociale institutioner, tilsyns – og ombudsmandssager, tvister, handel med fast ejendom m.v.

Vi vægter høj faglighed, arbejdsglæde og trivsel højt i hverdagen. Vi har en positiv og uformel omgangstone.

Vi har i det daglige fokus på at skabe en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Tiltrædelse den 1. februar 2025.
Arbejdsstedet er Regionshuset, Damhaven 12, Vejle.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte:

Leder af team jura og chefjurist Vickie A.V. Foged tlf. 29 20 11 05, eller mail: .

Ansøgningsfristen er tirsdag den 7. januar 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag den 14. januar 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Regionssekretariat og jura

Stillingsbetegnelse: Akademiker, Jurist

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 07-01-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2707816//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.