Get latest jobs before others

Sygeplejerske til Onkologisk Ambulatorium

Region Syddanmark


Vi søger en sygeplejerske, som brænder for at arbejde med Excellent Sygepleje i en ambulant kontekst.
Kom og vær med på holdet i en dynamisk og spændende afdeling, der danner rammen for behandling, pleje, uddannelse og forskning inden for det onkologiske speciale. Vi søger netop nu sygeplejerske til Onkologisk Ambulatorium team 2, hvor vi modtager patienter med lungekræft og deres pårørende til medicinsk kræftbehandling og i opfølgningsforløb.

Vi arbejder med Excellent Sygepleje som tænkehorisont. Det styrker vores fælles sprog om sygepleje og bidrager til kontinuerlig udvikling, som kommer patienter og pårørende til gode. Vi tilbyder undervisning og refleksion i de 7 kernebegreber; velvære, relation, etik, personcentrering, faglighed, tillid og nærvær. Derudover arbejder vi med fælles beslutningstagen og kollegial feedback.

I ambulatoriet plejer og behandler vi mennesker med:
- bryst-, prostata- og modermærkekræft (Team 1)
- lungekræft (Team 2)
- tarm-, pancreas- og underlivskræft (Team 3)

Daglig åbningstid er 7.30-18.00 på hverdage.

Vi tilbyder ansættelse på fuld tid pr. 1. marts 2025, men lavere timeantal kan aftales. Stillingen indbefatter dagvagter mandag til fredag i Onkologisk Ambulatorium, kombineret med vagter på Onkologisk Sengeafsnit eller Afsnit for Åbne Indlæggelser hver 6. weekend samt 1-2 hverdagsvagter pr måned.

Hos os tilbyder vi:

  • Teamorganiseret arbejdsplanlægning- og ledelse
  • Udviklings- og forbedringsarbejde
  • Højt fagligt niveau, hvor vi arbejder med excellent sygepleje
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi tager hånd om hinanden mono- og tværfagligt
  • Målrettet kompetence udviklingsprogram
  • Målrettet og struktureret introduktion med erfaren mentor
  • Humoristisk og omsorgsfuld omgangstone

Dine kompetencer er:

  • Arbejder struktureret og kritisk reflekterende
  • Brænder for og gerne erfaring med korte og effektive patientforløb med patient og pårørende i fokus
  • Imødekommende i teamarbejdet og i mødet med patienter og pårørende
  • Høj grad af selvstændighed og lyst til at tage fagligt ansvar
  • Dygtig til at lytte og kommunikere
  • Respekt for det tværfaglige samarbejde

Vi forventer, at:

  • du altid sætter patienten først
  • du er professionel og personcentreret i pleje og behandling af patienter med kræft og deres pårørende
  • du bidrager til ordentlighed i det, du siger og gør
  • du medvirker engageret og positivt i det kollegiale samspil

Yderligere informationer:

Har du spørgsmål, tøv ikke med at ringe til

Oversygeplejerske Sanne Skovbjerg Telefon 7940 5121

Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link senest den 8. januar 2025

Der afholdes ansættelsessamtaler den 13.januar 2025

Afdeling: Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 08-01-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2707830//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.