Get latest jobs before others

Vil du være en del af en spændende hverdag og arbejde med tænder, anæstesi og akutte patienter? Autoriseret veterinærsygeplejerske søges til Universit

Københavns Universitet (KU)



Har du lyst til at udvikle og dygtiggøre dig i et arbejdsmiljø, hvor fagligheden er i centrum?
Så er du måske lige præcis den autoriserede veterinærsygeplejerske, som vi leder efter til vores fantastiske team på Universitetshospitalet for familiedyr.

Vi tilbyder dig at blive en del af vores kirurgiske team, hvor du primært vil komme til at arbejde i vores tandklinik, men også med anæstesi samt akutte patienter. Du vil være i tandklinikken ca. 3 uger om måneden, og resten af tiden vil være fordelt mellem anæstesi i dagstid og skadestuevagter.

Vores tandklinik er i udvikling, men vi mangler en veterinærsygeplejerske med faglig interesse inden for odontologi, som har lyst til at videreudvikle sig inden for fagområdet. Denne udvikling vil ske i samarbejde med vores dyrlæge Hanne, som er europæisk diplomat i odontologi, og som brænder for at lære fra sig og udvikle afdelingen sammen med dig. For den rigtige ansøger vil der være mulighed for at videreuddanne sig som Fagveterinærsygeplejerske i odontologi.

Erfaring er en fordel, men det er bestemt ikke et krav. Det vigtigste for tandklinikken er stabilitet samt at dit engagement er i top, og du har lyst til at lære og fordybe dig. Jo dygtigere du bliver, jo mere ansvar får du til selvstændigt at arbejde med f.eks. røntgen optagelser, mundhule undersøgelse, tandrens o.l. Der er derfor rig mulighed for, at du kan få medindflydelse på vores tandklinik.

Du vil have kontakt med både dyrene og deres ejere, når du tager imod dem om morgenen, hjemsender dem igen, under konsultationer og i telefonen.

De fleste patienter er hunde og katte, men du kommer også til at se gnavere, kaniner og indimellem også dyr fra ZOO. Behandlingerne spænder lige fra den simple tandrensning til de mere komplicerede behandlinger som rodfyldning, tandregulering og avanceret kæbekirurgi.

anæstesi vil du også møde engagerede kolleger. Veterinærsygeplejerskerne i teamet har vidt forskellige erfarings- og kompetenceniveau. Stemningen er god, og vi er er rigtig gode til at hjælpe og sparre med hinanden. Der vil altid være en ansvarshavende dyrlæge fra vores anæstesiologiske team, som du planlægger og udfører anæstesierne sammen med. Som veterinærsygeplejerske hos os får du lov til at have patientnær fokus lige fra præmedicinering til ekstubering.

Der vil selvfølgelig være en oplæringsperiode, hvor du bliver fortrolig med vores procedurer og rutiner inden for anæstesi. Derfor er stor erfaring ikke et krav, men ansvarlighed, omhyggelighed og respekt for anæstesierne lægger vi meget vægt på.

Endelig vil du også indgå i teamet i vores spændende skadestuevagter. Arbejdet i skadestuen vil primært være aftenvagter på hverdage, samt weekend- og helligdagsvagter i dagstid eller som aftenvagt. Der kan også i ferie perioder m.v. forekomme nattevagter. I denne stilling vil der, som det er nu, være ca. 8-10 vagter/halvår. I vagterne indgår du i tæt samarbejde med skadestuens dyrlæger, vores VSP-elever og de dyrlægestuderende om at undersøge og behandle både de indlagte og de akutte patienter. Du skal derfor kunne trives i at arbejde med den uforudsigelighed der ligger i at tage imod akut syge og tilskadekomne dyr.

Hospitalet er døgnåbent, og vores dyrlægestuderende er med døgnet rundt og med i alle vores afdelinger. Du vil som veterinærsygeplejerske være en aktiv del af deres uddannelse ved at du involverer dem i dit arbejde og superviserer dem i at opnå de praktiske kliniske færdigheder de skal have under deres rotationer hos os.

Vi forventer af dig, at du erambitiøs og initiativrig og har lyst til at blive en endnu dygtigere veterinærsygeplejerske. Så lover vi til gengæld en arbejdsplads med masser af faglige kompetencer i et godt og trygt arbejdsmiljø med fantastiske kolleger.

Praktisk information om stillingen:
Fastansættelse i en fuldtidsstilling, 37 timer/uge, pr. den 1. marts 2025 eller snarest herefter.

Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Lager- og handelsarbejdere i hovedstaden. Honorering sker efter arbejdstidsreglerne i staten, derudover vil honorering af vagter uden for ordinær arbejdstid ske efter de almindelige arbejdstidsaftaler for området.

Spørgsmål:
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til afd. veterinærsygeplejerske Sara Corscadden Kjærsgaard på mail [email protected] eller på tlf. 40223940 på hverdage ml kl. 9-15. Læg en besked, hvis jeg ikke er ved telefonen. Så ringer jeg dig op.

Ansøgning m.v.:
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning via Jobportalen (klik på linket "Søg stillingen" nederst i opslaget). Ansøgningen skal være vedlagt CV og dokumentation for relevant uddannelse.

Ansøgningsfristen er den 12. januar 2025. Samtaler planlægges at holdes den 24. januar 2025.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Sara Corscadden Kjærsgaard
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 12-01-2025

Ansættelsesdato: 01-03-2025

Afdeling/Sted: Institut for Klinisk Veterinærmedicin

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Universitet (KU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2708552//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.