Sagsbehandler til det specialiserede voksenområde - opnormering
Frederiksberg Kommune
I forbindelse med Socialafdelingens omstilling til en mere recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang opnormerer vi i Enhed for Midlertidige Indsatser med 2 sagsbehandlere. Ansættelse vil være med 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt. Begge stillinger er tidsbegrænsede og løber foreløbig frem til slutningen af 2026.
Om jobbet
Du skal sammen med engagerede kollegaer være med til at sætte den faglige retning og i tæt samarbejde med borgere, botilbud og SKP-ordning bidrage til at finde de gode løsninger for den enkelte borger.
Du vil i stillingen skulle forvalte servicelovens bestemmelser på det specialiserede voksenområde for borgere, der har forskellige psykiatriske udfordringer, og/eller befinder sig i en socialt udsat position. Borgerne har brug for din hjælp til at koordinere deres forskellige indsatser, og sikre at de får den rette støtte.
Du skal derfor være i stand til at afklare borgerens ønsker og behov, koordinere med samarbejdspartnere og initiere processen mod et mere selvstændigt liv for borgeren.
Din arbejdsdag vil indeholde mange forskellige opgaver og spænder fra råd og vejledning, planlagte opfølgninger, akutte henvendelser, afklaring af støttebehov og koordinering af eksterne samarbejder med både fagprofessionelle og borgers netværk.
Kort sagt får du en varieret dag med et stort eget ansvar ift. planlægning og udførelse af dine opgaver samtidig med at et team af kollegaer til hver en tid står klar til at hjælpe og sparre med dig.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udarbejdelse af udredninger efter VUM (voksenudredningsmetoden).
- Udarbejdelse af indstilling og afgørelser, særligt til socialpædagogisk støtte, dagtilbud, midlertidigt botilbud og rusmiddelbehandling (servicelovens §85, §101, § 103, § 104 og §107).
- Myndighedsopfølgninger på igangværende indsatser i tæt samarbejde med borger og kommunens egne tilbud.
- Etablering af gode samarbejdsrelationer med borgere og pårørende, psykiatrien og andre aktører.
- Deltagelse i netværksmøder og være ansvarlig for mødekoordinering.
Om afdelingen
Enhed for Midlertidige Indsatser består af 16 sagsbehandlere og en leder. Dine nærmeste kolleger bliver 8 sagsbehandlere, som er fysisk placeret på Rådhuset.
I Socialafdelingen arbejder vi ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang og den samlede afdeling er lige nu i gang med et udviklingsforløb ”Borgeren ved Roret” i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen. Det er et tværgående forløb med vores kollegaer i SKP-ordningen og botilbud, hvor der i foråret 2025 igangsættes et kompetenceudviklingsforløb i metoden LA2.
Vores ambition er, at borgerne udvikler størst mulig selvstændighed og mestring i deres liv. Vi samarbejder med borgerne med afsæt i deres egne ønsker og mål. Vi har i sagsbehandlingen et tydeligt fokus på den enkelte borgers udviklingsmuligheder, vi anvender VUM 2.0 til afdækning og udredning af henvendelser og arbejder ud fra en løsningsfokuseret tilgang (LØFT).
Vi vægter det tværgående samarbejde og er i tæt dialog med kommunens støttekontaktpersoner, vores rusmiddelcenter og egne botilbud. Den skriftlige kommunikation sker i et it-understøttet fagsystem, Sensum, som er med til at sikre et hurtigt og dynamisk samarbejde med interne samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant uddannelse.
- Har gode kommunikative og relationelle kompetencer og trives med at arbejde med mennesker i sårbare positioner.
- Tager det med oprejst pande, når du må ændre dine planer for arbejdsdagen, fordi et eller andet brænder på.
- Smiler over vores forskelligheder og de fejl, vi selvfølgelig alle begår.
- Smøger ærmerne op, sætter luppen for øjet og finder en løsning på problemet.
- Ikke sidder med foldede hænder og venter på, at din leder fortæller dig, hvad du skal kaste dig over.
Vi tilbyder
- Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger med høj faglighed og et stort engagement.
- Gruppebaseret faglig supervision.
- En arbejdsplads, som lægger vægt på faglig sparring og vidensdeling med kollegaer, faglige konsulenter og ledelse.
- Flekstid og mulighed for hjemmearbejde.
- Fitness, som du kan blive medlem af for 20 kr. om måneden.
- Let adgang til både bus og metro.
- Og ikke mindst en lækker kantine i et hus fuld af liv.
Vi lover, at vi tager rigtig godt imod dig, giver dig en grundig oplæring og sørger for at få dig med ombord.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe til enhedsleder Randi Flowers på telefon 2898 5004.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med Socialrådgiverforeningen,
Frederiksberg Kommunal Forening (FKF) eller anden forhandlingsberettiget
organisation. Arbejdstiden er i den faste stilling 37 timer om ugen i flekstidsordning. Løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation med udgangspunkt i dine kvalifikationer i forhold til stillingen.
Ansøgningsfristen er den 16. januar kl. 12. Vi afholder samtaler torsdag den 23. januar.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Socialafdeling
Ansøgningsfrist: 16 January 2025
Placering: Smallegade 1, 2000, Frederiksberg, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: