Get latest jobs before others

Sygeplejerske til Dagkirurgisk Enhed (DKE) og Operationsafsnittet – Urinvejskirurgisk Afdeling L

Region Syddanmark


Er du klar til at blive en del af vores lille, velfungerende team i Dagkirurgisk Enhed (DKE) og operationsafsnittet på Urinvejskirurgisk Afdeling L?
Vi søger en sygeplejerske til en spændende og varieret stilling, hvor du vil arbejde både i DKE og på L-operationsafsnittet.
Du vil starte med at arbejde i DKE og derefter blive oplært på L-operationsafsnittet.

Om stillingen:
Stillingen er en delt stilling mellem L-operationsafsnittet og den Dagkirurgiske Enhed. Vi søger to sygeplejersker til at dække disse stillinger.

Dagkirurgisk Enhed (DKE): DKE håndterer patienter, der skal opereres og hjemsendes samme dag. Vi modtager patienter, forbereder dem til operation og hjælper dem efter operationen, indtil de er klar til udskrivelse. Enheden er åben fra 06:30 til 18:00 og bemandet med 2 plejepersonale fra 10:00 til 15:00.

L-operationsafsnittet: På L-operationsafsnittet udføres indgreb på nyrer, blære, prostata og urinveje, herunder robotkirurgi, laparoskopi og cystoskopi. L-operationsafsnit er en del af det Dagkirurgiske Center på OUH (OLAV), hvor vi opererer både voksne og børn.

Dine arbejdsopgaver:
I DKE:

  • Modtage og forberede patienter før operationen og sikre korrekt forberedelse og tryghed for patienten.
  • Koordinerer med L-ambulatorie, L1-sengeafsnit, L-operation og Røntgenafdelingen for at sikre bedst muligt flow på de repræsentative afsnit.
  • Varetage opsyn af patienter efter operationen, observere vitalparametre og sikre, at de er klar til udskrivelse.
  • Udskrive patienter og sørge for, at de får den nødvendige information og vejledning til videre opfølgning derhjemme.

I L-operationsafsnittet:

  • Skabe et trygt og professionelt miljø for patienter under deres korte møde med dig.
  • Sikre korrekt lejring og forebygge skader som varmetab og tryksår under operationer.
  • Assistere kirurgerne under operationerne og sikre et sterilt miljø før og under indgrebet.
  • Koordinere flowet på operationsstuen og sørge for, at alt udstyr og instrumenter er klar.
  • Arbejde tæt sammen med anæstesien og andre kollegaer for at sikre høj patientsikkerhed.

Vi tilbyder:

  • Oplæring i DKE: Et grundigt og struktureret oplæringsforløb på DKE med fokus på at modtage og udskrive den kirurgiske patient. De første 4 uger vil du være med som føl, derefter altid sammen med en erfaren kollega. Efter 8 uger får du ydervagter, hvor du vil være alene fra 06:30 til 10:00 og fra 15:00 til 18:00. DKE ligger tæt på sengeafdelingen, så du har altid nær kontakt til kollegaer fra sengeafdelingen, og der vil være følgedage på sengeafsnittet.
  • Oplæring på L-operationsafsnittet: Når du er klar (tidligst efter 6 måneder), starter vi et oplæringsforløb på L-OP, som varer 4 måneder med kursusdage og 2 mentorer, der støtter dig. Efter oplæringsperioden fortsætter din udvikling i et år, hvor du får yderligere oplæring og støtte.
  • Udviklingsmuligheder: Vi fokuserer på kompetenceudvikling og tilbyder mulighed for videreuddannelse og kompetencekort for både nye og erfarne operationssygeplejersker.
  • Et godt arbejdsmiljø: Et lille team med høj faglighed, samarbejde og godt humør. Derudover er der gode sociale aktiviteter og arrangementer for hele Afdeling L og vores operationspersonale.

Hvad vi forventer af dig:

  • Du er god til at håndtere korttidskontakt med patienter og arbejder effektivt i et team.
  • Du har lyst til at udvikle dig og være med til at optimere sygeplejen i en dynamisk og spændende afdeling.
  • Du kan arbejde i en lille enhed med varierende arbejdsopgaver, der rummer både travle og rolige timer.
  • Du er fleksibel, åben og positiv og bidrager aktivt til et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • Erfaring fra operationsstue er en fordel, men ikke et krav. Vi oplærer gerne nyuddannede sygeplejersker.

Arbejdstid: Fleksible arbejdstider: Du vil have stor indflydelse på arbejdstiden og få weekendvagt ca. hver 4. weekend (tilkald hjemmefra).

  • DKE: Dagvagt fra 06:30 til 15:00 og fra kl 10-18, senvagter skal du være indstillet på 1-2 om ugen.
  • L-operationsafsnittet: I hverdagen er der følgende vagter, som er tilpasset åbningen på de enkelte operationslejer:
    • 07:30 – 15:30
    • 07:30 – 17:00
    • 07:30 – 18:00
    • 07:30 – 20:30

OBS: Først efter endt oplæring er du med i tilkaldsvagt ved akutte operationer.

  • Weekendvagt: Ca. hver 4. weekend med tilkald hjemmefra.
    • Lørdag er der 2 L-OP sygeplejersker i døgnvagt.
    • Søndag er der kun 1 L-OP sygeplejerske i døgnvagt, da dette døgn dækkes ind sammen med en D-sygeplejerske.

Er du nysgerrig? Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål, kan du kontakt oversygeplejerske Gitte Mengel på tlf. 2022 6637.

Ansøgningsfrist: 20.01.2025
Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og få dig med på holdet!

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og sundhedskartellet.
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for dig kan du læse her: http://www.regionsyddanmark.dk/wm202311
Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der en prøvetid på 3 måneder.

Afdeling: Urinvejskirurgisk Afdeling L Odense

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 20-01-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2711106//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.