Get latest jobs before others

Er du nyuddannet pædagog eller vil du have nye udfordringer?

Aarhus Kommune



Vi søger en VUGGESTUEPÆDAGOG på fuldtid til en af vores vuggestuegruppe i Børnehuset Luften i et barselsvikariat fra 1.2.2025
Vil du være en del af en mangfoldig og faglige velfunderet personalegruppe, hvor du kan arbejde med børns sproglige kompetencer og med en neuropædagogisk tilgang? Personalegruppen består af 10 pædagoger, 2 pædagogiske assistenter, 3 medhjælper, 1 pædagogstuderende, 1 støttepædagog og 1 pædagogisk leder.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte den pædagogisk leder, Viktoria E. Mogensen på tlf. 24594645 d.17/12-20/12, 30/12 eller fra 2/1.
Om jobbet:
Børnehuset Luften består af to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper og er en del af Søndervang-Vestergaard Dagtilbud. Huset er normeret til 64 børn i alderen 0-6 år. Stillingen er i en vuggestuegruppe, som er normeret til 12 børn og 4 personaler (2 pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 1 medhjælper) Vores børnehus er kendetegnet ved høj faglighed, kreativitet og lyst til samarbejde på tværs af stuerne. Vi udvikler vores faglighed sammen, bruger hinandens faglige kompetencer og arbejder struktureret med barnets udvikling.

Din profil:
Vi lægger vægt på at du:

  • En glad og positiv pædagog, der er anerkendende og tydelig i kropssprog og handlinger
  • Kan se muligheder frem for begrænsninger
  • En pædagog der kan anvise og guide børnene og tager ansvar for relationen også der, hvor børnenes reaktion er uhensigtsmæssige og kan tage ledelse af børnegruppen
  • Er god til at iagttage, analysere og evaluere børnenes trivsel, dannelse, udvikling og læring og formår at tilrettelægge praksis ift. den pædagogiske læreplan
  • Er stærk i skrift – f.eks. beskrivelser af børns udvikling (Samspil, Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse, indstillinger til PPR) dokumentation samt information til forældrene
  • Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med forældre samt interne/eksterne samarbejdspartnere
  • Er initiativrig og ser dig selv som en vigtig del af en personalegruppe
  • Besidder et godt humør og formår at være nysgerrig på den andens perspektiv
  • At du vil være en del af en kultur, hvor vi vil hinanden på tværs af vuggestuen og børnehaven og er nysgerrig på egen og andres praksis gennem reflekterende dialoger og feedback

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en spændende hverdag og fremtid med masser af muligheder, udfordringer og gejst. Et godt miljø for børn og voksne med fokus på fællesskabet, et godt kollegialt samarbejde og gode rammer for sparring og faglig udvikling.

Vi vægter nærvær og små grupper, og vi er gode til at bruge både inde- og uderum dagen igennem. Vi understøtter trivsel og fordybelse hos børnene, idet vi som voksne er bevidste om at fordele os. Vi har to minibusser, som vi deler med Ilden og Vandet, og bruger til at udforske naturen og de kulturelle tilbud i Aarhus. Derudover har vi adgang til skolens gymnastiksal og svømmehal og har en store legeplads med forskellige områder.

Vi tilbyder dig et fagligt arbejdsfællesskab der er præget af høj faglighed, hvor vi tør give hinanden feedback på den pædagogiske praksis. Sammen skal vi turde se på barnets udvikling og perspektiv og tilpasse det læringsmiljø vi stiller til rådighed.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Der er tale om en begivenhedsbestemt stilling fra d. 1. februar 2025.

Hvis du vil vide mere:
Pædagogisk leder: Viktoria (Viki) Erdei Mogensen

Børnehuset Luften Mail: [email protected] telefon: 24594645.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 06-01-2025 22:00

Vi afholder samtaler onsdag d. 8.januar.

Start: 1. februar, men vi venter gerne på den rette.

Hvis du er mere interesseret så:

  • Læs mere på vores hjemmeside: Søndervang-Vestergaard Dagtilbud (aarhus.dk)
  • Eller find os på facebook.com
  • #SøndervangDagtilbud

Om os
Luften er en del af Søndervang Matriklen sammen med skolen, klubben og to integreret institutioner (Ilden og Vandet). På Søndervang matriklen har vi et stærkt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode og står til rådighed for videndeling, sparring og feedback.

Vores pædagogik tager afsæt i en neuropædagogisk tilgang, hvor vi arbejder med begreber som roligt nervesystem, mentaliserings kompetencer, mikro- og makroregulering samt NUZO i forhold til det enkelte barn og børnegruppen.

Teamsamarbejde på stuerne prioriteres højt, vi har en fast struktur til at afholde stuemøder på 2,5 timer hver måned. Derudover har vi afdelingsmøder med hele personalegruppen i Luften en gang om måned. Den pædagogisk leder i afdelingen tilbyder sparring og sikre en samskabelse om kerneopgaven.

Vores børnegruppe repræsenterer en mangfoldighed af forskellige familietyper og etnicitet, som vi beriges med. I dagligdagen lægger vi særligt vægt på at arbejde med barnets sproglige udvikling og dets sociale kompetencer, samt at klæde barnet på til at indgå i meningsfulde fællesskaber. Derudover har vi også et særligt fokus på forældresamarbejdet og bruger blandt andet tid på at rådgive og vejlede forældre i forældrerollen. Du vil få ansvar for pædagogiske aktiviteter som motorik, sproglege, ture ud af huset samt fungere som kontaktpædagog for en mindre gruppe børn.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Børnehuset Luften

Ansøgningsfrist: 06 January 2025

Placering: Søndervangs Allé 40, 8260, Viby J

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2711589//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.