Get latest jobs before others

Danmarks største universitet søger en eller flere IT-supportere til at hjælpe studerende og ansatte

Københavns Universitet (KU)



Vil du være én af dem, som Københavns Universitets 40.000 studerende og 10.000 ansatte kontakter, når de har brug for IT-support? Og er du serviceminded og IT-interesseret? Så har vi et job til dig i en af universitetets IT-afdelinger.

Københavns Universitet har tre forskellige IT-enheder knyttet til hver deres campuscenter, hvor du vil få ca. 40 dygtige kollegaer. Du vil få en primær tilknytning til en af disse tre IT-support-enheder: Frederiksberg/City, Nørre eller Søndre campuscenter.

Om jobbet
Du vil møde medarbejdere og studerende både i skranken og over telefonen, og supportopgaverne er meget varierede. Da universitetet er tosproget, vil du mange dage komme til at yde support på både dansk og engelsk. En typisk arbejdsdag vil blandt andet indeholde:

• Telefonsupport
• Helpdesk-supportarbejde
• Administration af brugere i universitetets mange IT-systemer
• Support på hardware, bærbare computere, software og smartphones/tablets
Klargøring og opsætning af computere til universitetets ansatte

Ved ansættelse tager vi en snak om hvilke områder, der særligt interesserer dig, og du får mulighed for at blive specialiseret i at yde support på netop dette område som Service Matter Expert.

Om dig
Du har et udpræget service-gen og bliver drevet af glæden ved at hjælpe alle typer brugere med at løse problemer. Du er empatisk og taler problemfrit med forskellige typer mennesker. Du kan nikke til flere af disse karakteristika:

· Du har tidligere arbejdet med IT-support
· Du er vant til at arbejde i et IT-sagssystem
· Du kan holde mange bolde i luften i en til tider hektisk hverdag

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Måske du er autodidakt og har lært IT-faget gennem dit nuværende arbejde.

Om KU som arbejdsplads
KU er en familievenlig arbejdsplads, der fokuserer på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Desuden prioriterer vi kollegaskabet højt og arrangerer bl.a. månedlig fredagsbar. Og du kan se frem til universitetets årlige musikfestival for alle ansatte og studerende.

Frederiksberg/City IT-support har tre lokationer:
Frederiksberg: Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C
City, Nørregade: Nørregade 10, 1165 Copenhagen K
City, Øster Farimagsgade: Øster Farimagsgade 5, 1353 Copenhagen K

Nørre IT-support har to lokationer:
Panum: Nørre allé 20, 2200 København N
Universitetsparken: Universitetsparken 13, 2100 København

Søndre IT-support har en lokation:
Karen Blixens Plads 8, 2300 København S

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale for it-medarbejdere PROSA, med indplacering i løngruppe 2. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokost.
Ansættelsesstart den 1. marts 2025.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Marie Tollenaere-Larsen på tlf. 35 33 06 09 eller [email protected]

Sådan søger du jobbet
Send din ansøgning med CV og andre relevante dokumenter ved at klikke på ‘Søg stillingen’ herunder senest 15 januar 2025 23:59. Vi forventer at afholde første samtalerunde løbende og senest i uge 4. Anden samtalerunde afholdes også i uge 4.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Marie Tollenaere-Larsen på tlf. 35 33 06 09 eller mail [email protected] samt Prosa-tillidsrepræsentanterne på mail [email protected]. Du kan også læse mere her.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 15-01-2025

Ansættelsesdato: 01-03-2025

Afdeling/Sted: KU-IT

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Universitet (KU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2712584//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.