Get latest jobs before others

Bispebjerg Hospital søger: Klinisk sygeplejespecialist til Perioperativt Afsnit, Anæstesiologisk Afdeling

Region Hovedstaden



Er du specialist og stærkt forankret i din sygeplejefaglighed? Og er du god til at spotte nye indsatsområder og drive processer? Så skal du overveje at søge denne stilling.
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der har lyst til at arbejde praksisnært med udviklingen af den kliniske sygepleje og de kirurgiske patientforløb i Perioperativt Afsnit (POA).

Afsnittet er en del af Anæstesiologisk Afdeling og du vil referere til chefsygeplejersken.

I hverdagen indgår du i et tæt samarbejde med oversygeplejersken og overlægen på POA og de øvrige kliniske sygeplejespecialister på afdelingen. Du bliver en del af et udviklende miljø, hvor uddannelse, forskning og forandring fylder meget. Inden for det seneste år har vi i fællesskab med Ortopædkirurgisk Afdeling og Mave-tarmkirurgisk Afdeling søsat et nyt dagkirurgisk afsnit.

Perioperativt Afsnit scorer højt i regionens løbende trivselsmålinger. Det er ikke tilfældigt. For os er et godt arbejdsmiljø helt afgørende for lysten til at gå på arbejde og for at kunne skabe kvalitet i fællesskab. Ordentlighed og nærvær er centrale værdier – og vi spiller hinanden gode og stræber efter ro og forudsigelighed i en hverdag med dilemmaer, kompleksitet og forandringer.

Din rolle
Som klinisk sygeplejespecialist understøtter du

  • Et anerkendende og udviklende læringsmiljø
  • En fortsat udvikling af den kliniske sygeplejepraksis
  • Vejledning og sparring af afsnittets specialistgrupper
  • Vejledningen af de studerende på den teoretiske del af opvågningsuddannelsen i tæt samarbejde med den kliniske mentor

Du bliver en nøgleperson på afsnittet og en vigtig sparringspartner for afsnitsledelsen. Du tager gerne selvstændigt initiativ til nye aktiviteter, som du har et godt greb om fra start til slut. Du bidrager også til implementering af hospitalets strategi for sygepleje, og til sagsbehandling af utilsigtede hændelser.

I afsnittet er vi 25 engagerede sygeplejersker med forskellig anciennitet.
Du skaber motivation, arbejdsglæde og tryghed med dit sygeplejefaglige overblik, og har stærke kommunikative kompetencer og blik for forskelligheder.

Om dig

  • Du har stærke sygeplejefaglige kompetencer
  • Du har relevant videreuddannelse på kandidat- eller masterniveau
  • Du har kompetencer og erfaring i at lede udviklingsprocesser
  • Du er drevet af en stærk faglighed og nysgerrighed på klinisk praksis

Vi forventer at du bidrager til at skabe en kultur, der bygger på høj faglighed, respekt, nærvær og professionalisme, når vi i fællesskab arbejder med gode patientforløb og en høj patientoplevet kvalitet.

Vi tilbyder

  • En afdeling med høje ambitioner, et stærkt fællesskab og fokus på udvikling
  • Deltagelse i fælles netværk for kliniske sygeplejespecialister på Bispebjerg Hospital
  • Deltagelse i Sygeplejeforum Anæstesiologisk Afdeling
  • En hverdag med gode kolleger og stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Charlotte Wegmann. Mobil: 2478 6406
Mail: [email protected].

Oversygeplejerske Sine Eriksen. Mobil: 2184 3845
Mail: [email protected]

Stillingen er til besættelse fra 1. marts 2025 eller efter aftale. Arbejdstid er 37 timer pr. uge.
Frist for ansøgning d. 15. januar. Samtaler forventes afholdt d. 24. januar.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Om Anæstesiologisk afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 350 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på fem afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Akutlægebil og Smerteklinikken.

Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er bygget i 1913, og løbende renoveret og udbygget. Hospitalet består af en del gamle smukke bygninger, som er fredede, og nogle fantastiske parklignende udearealer. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2030 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:

https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx

Afdeling:

Lokation: Bispebjerg Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2713457//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.