Get latest jobs before others

Er du en af vores nye generalister til digitaliseringsområdet?

Skattestyrelsen



Har du gode formidlingsevner og procesforståelse, og vil du være med til at styrke Skattestyrelsens it-udvikling? Så er du måske én af vores nye kolleger.

Skatteforvaltningen står i en gennemgribende it-transformation, hvilket kræver central koordination og styring af de behov og udviklingsønsker, der i sidste ende skal understøtte borgere og virksomheder i at betale deres skatter og afgifter. Over de næste år skal der blandt andet igangsættes flere nye it-projekter, som skal erstatte utidssvarende it-systemer og derved fremtidssikre understøttelse af Skattestyrelsens behov.

Derfor søger vi fagligt stærke kandidater, der er løsningsorienterede og motiveres af at skabe forbedringer på et vigtigt område. Du kan få en spændende og udfordrende stilling i en organisation, hvor du får bragt dine faglige kompetencer i spil gennem understøttelse af topledelsen i Skattestyrelsen. Du bliver derudover en del af et kontor, hvor vi lægger vægt på helhedssyn, åbenhed, tillid og arbejdsglæde.

Ledelsesbetjening og understøttelse af it-projekter
Porteføljestyring har blandt andet ansvar for at koordinere og facilitere Skattestyrelsens it-udvikling gennem porteføljestyring, projektkoordinering og deltagelse i strategisk it-udvikling. Kontoret har derved en løbende opgave med at understøtte Skattestyrelsens behov og udviklingsønsker, så vi i samarbejde med vores søsterstyrelse Udviklings- og Forenklingsstyrelsen sikrer effektive it-løsninger.

Som medarbejder i Porteføljestyring skal du være med til at koordinere og facilitere it-udvikling gennem understøttelse af konkrete it-projekter samt prioritering af it-udvikling. Du kommer til at have snitflader til både direktionen og andre styrelser og vil indgå i samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder, hvor dine koordinations- og kommunikationsevner bringes i spil.

Derudover vil du skulle indgå i et nyetableret digitaliseringssekretariatet, som har til formål at understøtte Skattestyrelsens ledelse og it-fora gennem mødeforberedelse og koordinering af processer på it-området.

Stærk faglighed og gode formidlingsevner
Den ideelle kandidat har en relevant kandidatuddannelse f.eks. indenfor samfundsvidenskab, it eller lignende. Du kan enten være nyuddannet eller have erfaring fra tidligere jobs. Det er desuden en fordel, hvis du har interesse for digitalisering eller projektstyring.

Vi søger en kandidat, der er analytisk stærk og har flair for processer, koordinering og formidling. Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og kan skabe egne løsninger.
  • Evner at kommunikere på tværs af fagligheder.
  • Kan arbejde fokuseret og projektorienteret.
  • Kan skrive klart og præcist.
  • Er opsøgende og god til at skabe relationer.
  • Har lyst til at agere i en stor, politisk styret organisation.
  • Trives med foranderlige arbejdsdage og løbende ad hoc-opgaver.

Hvem er vi?
Som vores nye kollega bliver du en del af et kontor med højt til loftet og en uformel tone. Vi er et kontor med et bredt spænd af fagligheder og uddannelsesmæssige baggrunde. Vi trives i en dynamisk hverdag med meget forskelligartede opgaver. Vi vægter det sociale fællesskab højt, hvad end det er fælles morgenmad eller sociale arrangementer. Vi ser det også som en stor fordel at være samtidigt på kontoret, hvorfor vi vægter fysisk fremmøde højt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning samt CV og dokumentation for uddannelse i form af eksamensbevis via linket ”søg stillingen” senest søndag den 5. januar 2025. Samtaler forventes afholdt herefter

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Julie Hallas Jørgensen.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Copenhagen Towers på Hannemanns Allé 25, 2300 København S. Tiltrædelse hurtigst muligt eller den 1. marts 2025.

Afdeling:

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Skattestyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2714627//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.