Get latest jobs before others

Er du vores nye datastærke konsulent til sundhedsøkonomi?

Region Syddanmark


Vores primære opgave er at fastholde og videreudvikle økonomistyringen i Region Syddanmark, så sygehusene mv. har gode rammer for at levere sundhedsydelser af høj kvalitet, og at den regionale udviklingsstrategi vedr. drikkevand, råstoffer, uddannelse, kollektiv trafik mv. kan gennemføres.

Vi har ansvaret for centrale opgaver i forbindelse med budgetproces, budgetopfølgning, analyser og ledelsesinformation, og leverer input og beslutningsgrundlag til politikere, direktion, sygehuse samt regionshusets øvrige afdelinger. Derudover håndterer vi bevillings- og aktivitetssager for hele sundhedsområdet.

Budget og Økonomistyring består af 10 medarbejdere inkl. en afdelingschef. Der er to teams i afdelingen: Et Aktivitetsteam, der bl.a. arbejder med finansieringsmodeller, aktivitetssager og mellemregional afregning på sundhedsområdet samt et Budgetteam, der bl.a. arbejder med budgetprocessen, anlægsområdet og økonomistyring.

Jobbet
Du vil indgå som en del af vores Aktivitetsteam.

Du vil bl.a. få ansvaret for følgende opgaver:

  • Sikre retvisende afregning for sygehusaktivitet med de øvrige regioner mv. samtidig med at du holder overblik over afregningen. Afregningen med de øvrige regioner er et af vores store centrale budgetområder.
  • Økonomiopfølgning, prognoser og analyser ift. afregning med andre regioner, foreningsejede sygehuse og patienter fra udlandet.
  • Understøtte sygehusene bl.a. med aktivitetsdata.
  • Deltagelse i tværregionale fora vedr. afregning.

Det vil være centralt, at du medvirker til at drive et lokalt netværk for de ansvarlige på sygehusene, så vi sikrer de nødvendige aftaler, arbejdsgange og den tekniske håndtering af området.

Derudover vil du indgå i teamets øvrige opgaver ift. bl.a.:

  • Analyser af sammenhænge mellem økonomi og aktivitet
  • Løbende økonomiopfølgning
  • Understøttelse af andre afdelingers økonomi- og dataarbejde
  • Sekretariatsbetjening og deltagelse i diverse arbejdsgrupper

Du vil indgå i et tæt samarbejde med andre afdelinger i Regionshuset, såvel som sygehusene og de øvrige regioner. Du skal derfor trives i et miljø, hvor samarbejde og dialog på tværs af interessenter er en naturlig del af arbejdet, og hvor der til tider er mange bolde og konfliktende interesser i luften.

Hos os bliver du en del af et dynamisk og uformelt miljø, hvor samarbejde, tillid og troværdighed er bærende værdier. Du vil opleve afvekslende arbejdsdage, hvor du får mulighed for at udfolde og skærpe dine kompetencer i forskellige sammenhænge. Vi vægter den faglige professionalisme højt, og du vil få tildelt ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse som cand.oecon., cand.polit., cand.merc., cand.scient.pol. e.l. Erfaring fra et sygehus eller en region og/eller erfaring med økonomistyring er en fordel. Vi er også meget åbne over for nyuddannede.

Du har flair for tal, analyser og IT, og evner at formidle kompliceret stof på en letforståelig måde.

Som person er du engageret og selvstændig og kan sikre fremdrift i egne og fælles opgaver. Du er god til relationer og kan skabe et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job med mulighed for selv at præge indholdet i jobbet
  • Selvstændigt ansvar med stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse
  • En travl og foranderlig hverdag i et uformelt og humoristisk miljø
  • Dygtige og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv videndeling.

Det er vigtigt for os at sikre rammerne for et godt arbejds- og privatliv med mulighed for fleksible arbejdstider, hjemmearbejde efter individuel aftale og gode arbejdsvilkår, herunder gode muligheder for faglig udvikling.

Arbejdsstedet er Regionshuset i Vejle.

Sådan søger du:
Send din ansøgning via nedenstående link med vedhæftet CV og eksamensbevis senest mandag den 6. januar 2025.

Vi planlægger første samtale fredag den 10. januar 2025 og evt. anden samtale ugen efter

Er du interesseret i at høre mere er du velkommen til at kontakte afdelingschef Søren Heldgaard Olesen på 31417121.

Afdeling: Budget og Økonomistyring

Stillingsbetegnelse: Akademiker

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 06-01-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2717145//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.