Get latest jobs before others

Pædagog til Kregme Børnehus

Halsnæs Kommune



Er du optaget af mellemformer og stærk i relationsarbejdet? Så søg mod Børnehuset Kregme!
Vi søger en ambitiøs pædagog til vuggestuen.

"Det er vigtigt, at barnet kommer til at tro på sig selv og opleve at have betydning for sine omgivelser. Det giver så meget tilbage til mig som pædagog, at vi kan bidrage til dette."

I vores børnehus kan vi tilbyde dig

  • Fagligt funderede og engagerede kolleger at indgå i refleksivt samarbejde med
  • Et stort fokus på at skabe mellemformer, som styrker børns inddragelse i fællesskaber
  • Optagede af bevægelse og sprogudvikling og er certificeret Sangglad-mini-institution
  • Høj grad af indflydelse på den pædagogiske praksis og frihed under ansvar
  • Plads til at udvikle pædagogisk praksis med afsæt i børnegrupperne
  • Stort fokus på et stærkt og inddragende forældresamarbejde
  • Fokus på et arbejdsmiljø med høj social kapital.

"Når man kan se børnene udvikle sig, være glade og nysgerrige, er det fantastisk at være pædagogen, der kan være et skridt foran og give børnene det ”næste skub”"

Vi forventer, at du som er pædagog i vuggestuen

  • Har en stærk faglig profil og et hjerte, som banker for dagtilbudspædagogik
  • Har blik for at skabe udviklingsmuligheder for alle børn og interesse for udvikling af mellemformer
  • Er fyldt med ideer til at organisere spændende læringsmiljøer i større og mindre grupper gerne med afsæt i NEST-principper
  • Er anerkendende i dine relationer og har en positiv tilgang til andre mennesker
  • Kan og tør reflektere over din egen og andres praksis
  • Er nysgerrig på børns perspektiver og god til at udfordre tilpas
  • Har fokus på at indgå i stærke forpligtende samarbejder med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.

"Det er godt at være med i et arbejdsfællesskab i en kultur med arbejdsglæde, hvor alle har betydningsfuld værdi og faglig stolthed, faglig nysgerrighed og fokus på gode børneliv."

Børnehuset Kregme, kort fortalt
Børnehuset Kregme ligger i udkanten af Frederiksværk i et område med meget nybyggeri og et kvarter, som vokser.

Det tager ca. 20 minutter at køre i bil fra Hillerød til Kregme. Fra Frederiksund, tager det ca. 15 minutter.

Børnehuset er et stort lækkert lyst hus, som stod færdigt i 2009. Vi har en dejlig stor legeplads med mange muligheder. Vi har plads til 68 børnehavebørn og 42 vuggestuebørn, og vi er som udgangspunkt organiseret i 8 stuer, 4 teams. Vi har eget køkken, hvor der daglig laves sund mad til alle børn, en daglig pædagogisk leder og en ressourcepædagog i vuggestuen og i børnehaven, som tilbyder sparring og vejledning til pædagogiske opgaver omkring børn, en sprogansvarlig, som støtter op om dit arbejde med sprogudviklingen og huset har sin egen leder.

Vi er

  • Et stort hus med fokus på det nære og vigtigheden af arbejdet i mindre grupper
  • Et børnehus, som er inspireret af NEST-principper, og som søger at skabe mulighed for alle børns udvikling, trivsel, læring og dannelse – vi er godt på vej og klar på fortsat at udvikle og lære mere
  • Et børnehus, hvor alle har en ligeværdig betydning for den samlede opgaveløsning, og hvor dine input tæller
  • En super engageret og modig personalegruppe, som brænder for pædagogik, og som samarbejder for at løfte opgaven bedst muligt
  • Et hus med fokus på en god organisering, som skaber plads til kerneopgaven
  • Klar til at inddrage dig i processerne og spændte på, hvad du kan byde ind med til vores pædagogiske fagkultur.

Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer med mulighed for justering, og vi håber du kan træde til 1. februar, eller hurtigst muligt herefter.

Ansøgningsfristen er den 20. januar kl. 12.00. Ansøgningen sendes via nedenstående link.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Hvis du vil høre mere om stillingerne og om huset, er du velkommen til at kontakte husets leder Bjørk Kuhn Jeppesen på tlf. 21593104 eller ring til DPL Line Jordoson på tlf. 47760810.

Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Afdeling: Børnehuset Kregme

Ansøgningsfrist: 21 January 2025

Placering: Præstesvinget 3, 3300, Frederiksværk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Halsnæs Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Halsnæs Kommune

Main office: Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2718893//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.