Get latest jobs before others

Tre kompetente og engagerede DSA-lærere søges til modtageklasserne på Skottegårdsskolen

Tårnby Kommune



Motiveres du af at styrke nyankomne elevers sprog, faglighed og trivsel? Er dit børnesyn forankret i en ressourceorienteret tilgang? Har du erfaring og uddannelse som DSA-lærer, sprogskolelærer eller en master i dansk som andetsprog?
- Så er det måske lige dig, vi søger!

På Skottegårdsskolen er vi så heldige, at vi har Tårnby Kommunes modtageklasser her hos os, og da vi har budt mange nye elever velkommen, og én af vore lærere har søgt nye udfordringer, har vi nu brug for ekstra lærerressourcer.

I dagligdagen med skolens elever (der er ca. 460 af dem) arbejder vi ud fra inklusionsstrategien Stærke Børnefællesskaber, hvor målet er, at alle børn i kommunen skal føle sig betydningsfulde og være aktive deltagere i fællesskaberne.

Du skal derfor lave differentieret basisundervisning i dansk som andetsprog med det mål, at eleverne på sigt kan følge undervisningen i en almindelig klasse. Undervisningen i modtageklasserne omfatter foruden dansk som andetsprog også folkeskolens øvrige fag. Så går du med en drøm om fx også at være idrætslærer, så sig det højt – og vi kan sammen se på, hvad der kan lade sig gøre.

Hos os får du mulighed for at blive en del af en arbejdsplads, hvor der ikke kun er højt til loftet i vores smukke Aula. Stemningen blandt personalet er god; vi har let til smil, løfter i flok og prioriterer det - navnlig når vi har travlt eller står med nye udfordringer, vi skal håndtere sammen. Som vores nye DSA-lærer vil du blive en del af et engageret og velfungerende lærerteam, som vil tage imod dig med åbne arme, og i tillæg til dit team har vi også en mentorordning for nyansatte lærere, så du kan finde dig godt til rette hos os.

Vi ønsker os en lærer, som

  • har erfaring med at arbejde med nyankomne elever
  • er didaktisk stærk og kan differentiere undervisningen
  • har blik for både fællesskab og individ
  • kan skabe et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø
  • er en positiv og hjælpsom kollega

Har dette vakt din interesse, og kan du se dig selv spille en rolle i det videre arbejde med at hjælpe børn fra hele verden ind i danske sprog og kultur gennem vores modtageklasser, så ser vi frem til at læse din ansøgning!

Er du interesseret i yderligere oplysninger, eller har du lyst til at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder og daglig leder af modtageklasserne, Karin Rahbek på tlf. 32 50 40 37.

Helt konkret slår vi to lærerstillinger op på hhv. 0,8 og 0,5; den tredje stilling er på fuld tid. Deltidsstillingerne er tidsbegrænsede til den 30.juni 2026., så husk at skrive i ansøgningen, hvilken stilling du søger. Samtalerne vil blive holdt løbende, og tiltrædelse skal ske hurtigst muligt.

I Tårnby Kommune tilbyder vi i samarbejde med DLF, Kreds 13, et introduktionsforløb for nyuddannede lærere og børnehaveklasseledere.

Introduktionsforløbet består af tre temaeftermiddage, og et ”Kend din kommune” arrangement. De første to år som nyuddannet lærer har du nedsat undervisningstid, og på alle skoler findes en mentorordning. Vi gør os umage med at give dig en god start på lærerlivet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som lærer i Tårnby Kommune se her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Karin Rahbek
Tlf.: 32504037

Ansøgningsfrist:
Løbende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Tårnby Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Tårnby Kommune

Main office: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2719423//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.