Get latest jobs before others

Introduktionslæge ved Klinisk Patologi, Vejle Sygehus – en del af Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark


Har du lyst til en ambitiøs uddannelse, hvor patienten kommer først, og du udreder, diagnosticerer og rådgiver om patienternes behandling – så er stillingen her noget for dig!
Vejle Sygehus er specialsygehus inden for kræftbehandling, og sammen med resten af sygehuset er vores fælles mål, at patienterne får den bedste behandling. Her spiller Klinisk Patologi en central og vigtig rolle. Det er os, der diagnosticerer på væv og celler og finder ud af, hvilken form for cancer patienten har, og hvilken type behandling den enkelte patient vil profitere af. Ud over cancerdiagnostik er vi også med til at udrede en lang række øvrige tilstande. Vi diagnosticerer på indscannede/digitaliserede vævssnit, integrerer molekylærbiologiske metoder i vores diagnostik og er en aktiv medspiller i de multidisciplinære teams på hele Sygehus Lillebælt.

​Vi er 13 speciallæger og har 4-6 læger i uddannelse på alle niveauer. Vi tilbyder en etårig stilling som introduktionslæge.

Som introduktionslæge hos os

  • får du en grundig indføring i klinisk patologi og kendskab til afdelingens subspecialer – det sørger vi for
  • får du tæt supervision – vi tager mesterlæreprincippet meget seriøst, og du får daglig supervision af speciallæger
  • bliver du en del af et godt uddannelses- og arbejdsmiljø; hele 80-90 % af de introduktionslæger, vi har uddannet, er blevet i specialet
  • får du rigtig gode muligheder for forskning, og vi vil gerne hjælpe dig i gang
  • er stillingerne vagtfrie
  • bliver du en del af en afdeling med en uhøjtidelig omgangstone, og hvor samarbejde og tværfaglighed vægtes højt

Til gengæld forventer vi, at du

  • sætter patienten først
  • er motiveret for at lære nyt og har gåpåmod
  • er god til at samarbejde
  • har vilje og lyst til at deltage i en dynamisk afdelings udvikling
  • har lyst til at deltage i et større eller mindre forskningsprojekt
  • bliver glad for at være med i teamet på en velfungerende patologiafdeling

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomsten mellem YL og Danske Regioner.

Ansættelse pr. 01.05.2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist tirsdag d. 18.02.2025.

Vi planlægger ansættelsessamtaler tirsdag d. 25.02.2025.

Hør mere
Du er altid velkommen til at ringe og høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende besøg og se vores afdeling, og hvad vi laver. Ring eller send en e-mail til:

​Uddannelsesansvarlig overlæge Sanne Kjær-Frifeldt: telefon 7940 6564, e-mail:

​Cheflæge Doris Schledermann: telefon 7940 6585, e-mail:

Afdeling: Klinisk Patologi, Vejle Sygehus

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 18-02-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Main office: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2726692//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.