Get latest jobs before others

2 sygeplejersker til ambulant afsnit, Team 2 for Ungdomspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Skejby

Region Midtjylland



Denne stilling er til dig, der har lyst til at være en del af en engageret sygeplejegruppe med høj faglighed i et afsnit, hvor medindflydelse og kollegial sparring er i centrum.
Der er tale om to faste stillinger med ansættelse i Psykiatrisk Klinik for Unge (TUP2) i Skejby, 37 timer pr. uge med tiltrædelse 01.04.2025 eller snarest derefter.

TUP2 er et alment ambulant afsnit for unge og en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
Børne- og ungdomspsykiatrien er et hastigt voksende område med stort politisk fokus og stigende efterspørgsel på udredning og behandling. Den ambulante ungdomspsykiatri, består af to afsnit (TUP1/TUP2), hvoraf TUP2 har ca. 45 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere. Afsnittet har medarbejdere på matrikler i både Skejby og Viborg - langt størstedelen i Skejby. Der er tæt samarbejde mellem psykologerne på tværs af TUP1 og TUP2.
TUP2 varetager undersøgelse og behandling af unge mellem 14-18 (21) år med blandede psykiatriske lidelser med særligt fokus på ADHD, autisme, affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Der er oftest tale om unge med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet.

Vi har vedvarende fokus på at give et kvalificeret tilbud til de unge, der har brug for børne- og ungdomspsykiatrisk udredning og behandling. Vi udvikler løbende vores tilbud for at sikre en balance mellem udrednings- og behandlingsopgaver, der bevirker at vi kan imødekomme behovet. På det ungdomspsykiatriske område er der mange samarbejdsflader til andre aktører og sektorer, og vi har vedvarende fokus på at skabe og vedligeholde at bredt samarbejde.

Som sygeplejerske i TUP2 arbejder du tværfagligt og varetager fortrinsvis behandlingsopgaver, herunder medicinopstart og -opfølgning samt psykoedukation.

Vi søger medarbejdere, der har:

  • autorisation som sygeplejerske
  • fagligt engagement
  • lyst til både at arbejde selvstændigt og indgå i tværfagligt samarbejde
  • gode samarbejdsevner
  • erfaring med eller stor interesse for børne- og ungdomspsykiatrien og/eller voksenpsykiatrien
  • et godt overblik og evne til at prioritere og strukturere
  • gode formidlingsevner og gå-på-mod

Vi kan tilbyde:

  • en arbejdsplads i spændende udvikling
  • et dynamisk og fagligt miljø
  • tværfagligt samarbejde med introduktion, supervision og vejledning
  • mulighed for at indgå i specialiseret behandling af patienter med bipolar lidelse eller personlighedsforstyrrelser samt tage del i udvikling af behandlingstilbuddene
  • grundig introduktion, mentorordning og oplæring i specialet
  • et team der arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø
  • en vis grad af selvstændig tilrettelæggelse og udførelse af opgaver inden for ambulatoriets ramme
  • fri aften, weekender og helligdage

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for sygeplejersker.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til oversygeplejerske Lars Thiele, tlf. 2399 7478.

Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk

Ansøgningsfrist: søndag den 02.02.2025
Samtaler afholdes forventeligt: fredag den 07.02.2025

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: BUA Klinik for Unge TUP 2 AUH

Ansøgningsfrist: 02 February 2025

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200, Aarhus, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (02 February 2025)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2729400//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.