Er du medicinstuderende og elsker du Tetris? Brug dine evner som vagtkoordinator hos os!
Region Syddanmark
Er du medicinstuderende, ansvarsbevidst og fleksibel? Og har du erfaring som vagttager hos Vagtordningen Region Syddanmark? Så har vi måske jobbet til dig!
Om jobbet
Som vagtkoordinator bliver du en del af et engageret team bestående af både fastansatte og medicinstuderende. Sammen sikrer vi, at afdelingerne i Region Syddanmark får den bedst mulige bemanding.
"Som vagtkoordinatorer sørger vi for at sende vikarer ud til hele Region Syddanmark om aftenen og i weekenderne. Studiejobbet giver stor fleksibilitet, og der er et godt sammenhold på holdet – vi medicinstuderende er altid gode til at hjælpe hinanden."
Sådan siger en af vores dygtige vagtkoordinatorer om jobbet i Vagtordningen. Da flere af vores dygtige vagtkoordinatorer snart bliver færdiguddannede som læger, søger vi en medicinstuderendetil vores bookingteam.
Dine primære opgaver
- Fordeling af vagter efter princippet "rigtig vagt til rigtig vagttager".
- Vejledning af vikarer i vagtmæssige spørgsmål.
- Opdatering af vikarenes profiler, billeder, kurser og attester.
- Planlægning og deltagelse i vagtplanlægningsmøder.
- Introduktion af vikarer i forbindelse med SPV-kurser.
- Tildeling af EPJ-adgange til vikarer.
- Diverse administrative og ad hoc-opgaver.
Arbejdstid
Vi tilbyder både dag- og aftenvagter, med fleksibilitet for at tilpasse jobbet til din hverdag som studerende:
- Dagvagter: Kl. 6.00-15.00 (på kontoret på Athenevænget i Odense).
- Aftenvagter: Kl. 15.00-24.00 (hjemmearbejde).
- Weekend- og helligdagsvagter: Kl. 6.00-15.00 eller 15.00-24.00 (hjemmearbejde).
Du vil i gennemsnit have ca. 10 vagter om måneden fordelt på hverdage og weekender. Vagtkoordinatorerne forventes herudover at deltage aktivt i personalemøder, temadage m.v.
Vi søger dig, som
- Er aktiv medicinstuderende og har bestået mindst 1. år af studiet.
- Har erfaring som vagttager hos Vagtordningen med et solidt antal timer bag dig.
- Bor i Odense eller omegn.
- Er stærk i mundtlig kommunikation
- Med evne til at have mange bold i luft samtidig
- Er kreativ i sin opgaveløsning
Praktisk information
- Ansættelsesstart: 17. marts
- Ansøgningsfrist: 23. februar
- Samtaler: Forventes afholdt i uge 10
Der vil være oplæring i uge 12+13.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 66 13 99 18 alle hverdage mellem kl. 8.00-14.00.
Send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Vagtordningen
Stillingsbetegnelse: Studerende og praktikanter
Arbejdstid: 10-12 vagter pr. måned fordelt på hverdage og weekender
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 23-02-2025