Get latest jobs before others

Matematik og naturfagslærer søges til Tinderhøj Skole

Rødovre Kommune



Tinderhøj Skole søger en dygtig matematik og naturfagslærer i et barselsvikariat med god mulighed for forlængelse.

På Tinderhøj Skole er vores kerneopgave, at Alle børn skal blive så dygtige, som de kan, så de kan lykkes som hele mennesker.”

Du skal være indstillet på flerfagligt samarbejde i klasseteamet, årgangsteamet og med skolens ressourcepersoner - særligt inden for rammerne af Grøn Skole. Grøn Skole betyder fokus på læring i bæredygtighed (UBU) og verdensmål. Eleverne udvikler kompetencer inden for projektarbejde såsom samarbejde, kritisk tænkning, formidling samt refleksion. Alle klasseteams skal arbejde med årgangsemner som f.eks. Bæredygtigt Design og Medborgerskab. Desuden skal du vide, at udeskole er en del af Tinderhøj Skoles hverdag. Du behøver ikke have erfaring med at lave forløb til udeskole, men du skal være indstillet på, og have lyst til at gennemføre forløb, der understøtter denne undervisningsform og tænkning.

Vi har uddannet to dygtige kolleger som udeskole-tovholdere, der kan inspirere og vejlede dig.

Stillingen er et barselsvikariat med god mulighed for forlængelse - vikariatet starter op hurtigst muligt, og du vil få tilknyttet en mentor, så du kan komme godt fra start.

Din profil

  • Du er læreruddannet og har linjefag indenfor det matematiske og naturfaglige område
  • Du har mod på og evt. erfaring med udeskole og udendørs aktiviteter
  • Du reflekterer over egen praksis og er god til at danne relationer
  • Du møder børnene i øjenhøjde og formår at skabe et stærkt læringsmiljø
  • Du er nysgerrig på og har måske erfaring med at arbejde med verdensmålene og projektarbejdsformen.

Herudover er det også en fordel, at du er i besiddelse af godt humør, da vi i en professionel hverdag også nyder godt af en uformel tone og omgangsform.

Derfor skal du vælge os
Tinderhøj Skole har godt 550 glade og dygtige elever, 50 lærere og 20 pædagoger tilknyttet. Tinderhøj Skole og SFO ligger i den nordlige del af Rødovre Kommune. Her byder udearealerne blandt andet på en god legeplads og store grønne områder. Vi har fået indrettet undervisningsområder, hvor vi blandt andet har grillhytte, madværksted, skolehaver og Leg på Streg.

På Tinderhøj Skole bliver du en del af et godt kollegialt sammenhold, hvor vi passer på hinanden, samtidig med, at vi udvikler det professionelle samarbejde.

For at give tid til faglig fordybelse og skabe rammen for en mere varieret og fleksibel skoledag, arbejder vi med temadage én dag om ugen.
En temadag er en hel dag med samme fag i en klasse. På temadagene er der god mulighed for at planlægge ture og lave udeskoleforløb.

På tværs af skoleområdet i Rødovre Kommune arbejder vi med dimensionen Teknologi og Innovation i alle fag. Tinderhøj Skole har et team, der understøtter din undervisning med co-teaching i teknologiforståelse, digital dannelse og innovationsprocesser. Herudover har kommunen etableret et virkelig spændende teknologisk laboratorium, TekX, som du har mulighed for at bruge i din daglige undervisning.

Derudover er der i Rødovre Kommune fokus på at skabe ’Læringsfællesskaber for alle’ med ambitionen om at bringe kommunens kompetente medarbejdere i spil sammen om eleverne. På Tinderhøj Skole søger vi at have en nysgerrig, undersøgende og systematisk tilgang til vores børn og unge, og til at understøtte processerne og arbejdet på dette område har vi på skolen et Pædagogisk Indsatsteam.

Endelig er vi i Rødovre Kommune optagede af at udvikle læringsrum og indsatser, der skaber sundhed og trivsel for alle vores børn og unge.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Samtalerunde
Vi afholder løbende samtaler

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Carl Rudolph-Lentz på 30 76 82 80.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rødovre Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rødovre Kommune

Main office: Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2729946//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.