Get latest jobs before others

Jobcenterrådgiver til job- og indsatsafdeling i Sygedagpengehuset, Aalborg Kommune

Aalborg Kommune



Jobcenterrådgiver til job- og indsatsafdeling i Sygedagpengehuset, Aalborg Kommune

Del jobopslag ved at kopiere linket

Aalborg Kommunes Job- og Uddannelsesafdeling vil være Danmarks mest værdiskabende beskæftigelsesindsats for virksomheder og borgere. Det betyder, at vi har defineret disse tre kerneopgaver:

  • At virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger
  • At ledige og sygemeldte skal i job eller uddannelse
  • At borgerne får rette penge til rette tid

Sygedagpengehuset søger en rådgiver til at løse disse kerneopgaver i den ene af husets job- og indsatsafdelinger. Der er tale om en fast stilling på fuld tid med ansættelse fra d. 1.4.2025.

Opgaven i Job- og indsatsafdelingen
Der arbejdes med opfølgningssamtaler med ledige sygemeldte borgere, understøtning af afklaring af kompetencer og match med muligheder ift. arbejdsmarkedet. Der arbejdes med henvisning til relevante indsatser - særligt virksomhedsrettede - med henblik på at hjælpe den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst og bedst muligt. Desuden arbejdes der med afklaring til revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension.

Der er tæt samarbejde med relevante interne og eksterne aktører undervejs i forløbet, herunder samarbejde med praktiserende læger, det øvrige behandlingssystem, Sundhedscentret, a-kasser, fagforeninger og kollegaerne på tværs af Job- og Uddannelsesafdelingen.

Generelt om opgaveløsningen

  • Vi arbejder ud fra et beskæftigelsesperspektiv for hver enkelt borger, uanset om der er kort eller lang vej tilbage til arbejdsmarkedet.
  • Der arbejdes med delmål og mål i alle sager. I planen for tilbagevenden er udgangspunktet at der skal bygges bro mellem den sygemeldtes kompetencer, eventuelle skånehensyn og behovet for arbejdskraft på virksomhederne
  • Omdrejningspunktet for samtalerne med borgerne er altid ressourcer og muligheder.

Hvilke ønsker har vi til dine kompetencer?
Du forventes at være uddannet socialrådgiver/socialformidler og skal gerne have erfaring og/eller interesse i at arbejde med sygemeldte mennesker, og være nysgerrig på kontinuerlig udvikling og læring. Du skal kunne arbejde selvstændigt i myndighedsrollen, anvende din beskæftigelsesfaglighed aktivt og være tovholder i processer med flere parter involveret, og hvor det værdiskabende samarbejde med både borgere, virksomhed og øvrige parter er i fokus. Det er væsentligt, at du kan arbejde struktureret, systematisk og kan skabe og bevare et godt overblik, der sikrer et kontinuerligt flow og god resultatskabelse. Desuden forventes det, at du kontinuerligt bidrager til et godt arbejdsmiljø sammen med de øvrige på arbejdspladsen med fokus på det professionelle samarbejde.

Vi søger desuden en kollega, som arbejder positivt ind i forvaltningens vision:

Vi vil gentænke velfærd og skabe værdi sammen med borger og samfund.

Hvad kan vi tilbyde?
Sygedagpengehuset er en levende arbejdsplads med stor spændvidde i opgaveløsningen. Du vil blive en del af et arbejdsmiljø, hvor vi interesserer os for hinanden og fællesskabet, og hvor vi sætter trivsel gennem løsning af kerneopgaven højt. Der er mulighed for hjemmearbejde ud fra en fælles ramme for dette. Vi arbejder med et klart fokus på at skabe resultater for borgere og virksomheder, vi er nysgerrige på vores omverden, og på at finde løsninger. Derfor vil du også få mulighed for at påvirke opgaveløsningen i det daglige. Du vil blive en del af et makkerskab med gode muligheder for sparring og støtte. Vi prioriterer desuden sparring til medarbejderne fra afdelingsleder og faglig koordinator, så den nødvendige faglige og personlige støtte er til rådighed for dig fra dag ét i jobbet. Derfor er der selvfølgelig planlagt et godt introduktionsforløb for dig, hvori en tutorordning indgår.

Lyder det spændende?
- så vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig! Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, inden du søger jobbet, kan du kontakte enten afdelingsleder Henriette Sprenger på tlf. 99827316 eller faglig koordinator Michella Lundorf på tlf. 99827346.

Ansøgningsfristen er d. 12.02.2025, og vi forventer at afholde samtaler mandag d. 24.02.2025. Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
12.02.2025

Kontaktperson
Henriette Skou Sprenger +4599827316

Stillingskategori
Administration og akademisk arbejde

Arbejdstid
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 February 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Kommune

Main office: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2730417//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.