Get latest jobs before others

Barselsvikar til Borgerservice

Odsherred Kommune



BOK Odsherred Biblioteker, Borgerservice og Kulturhuse søger en dygtig og serviceorienteret medarbejder.
Hvis du brænder for at yde imødekommende service, er god til at vejlede og hjælpe borgere, sætter pris på en sjov hverdag med humoristiske kolleger, og stiller du høje faglige krav til dit arbejde, så er det dig, vi skal have med på holdet.

Du finder Borgerservice på bibliotekerne i Nykøbing Sjælland og Asnæs. Her bestiller borgerne tid til betjening, og vi har fokus på, at borgerne føler sig velkomne og oplever en venlig, imødekommende og korrekt betjening. Borgerne skal med andre ord gå hjem med en fornemmelse af, at her blev jeg godt hjulpet. Vi er borgernes indgang til det digitale Danmark, så selvbetjening og medbetjening er et par af vores vigtige fokuspunkter.

Fremtidens borgerservicemedarbejder er både serviceformidler, digital ambassadør og problemknuser. Vi vægter, at du allerede har erfaring og stærke kompetencer inden for borgerserviceområdet.

Stillingen
Vores barselsvikar skal både sagsbehandle og betjene borgere inden for områderne:

  • Folkeregister og indrejser
  • Sygesikring og lægevalg
  • Pas, kørekort og id-kort
  • MitID
  • Digital post og digitale fuldmagter
  • Vejledning i selvbetjening på borger.dk og i øvrigt på nettet
  • Telefonisk betjening af borgere i Borgerservice samt vores Servicecenter

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en uddannelse, som matcher stillingen. Meget gerne indgående kendskab til folkeregister samt pas og kørekortområdet
  • Har flair for it og selv er digital, så digital selv- og medbetjening falder dig naturligt
  • Kan formidle fordelene ved digitale selvbetjeningsløsninger og er rummelig over for borgernes forskelligheder
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan tackle enhver borger professionelt og respektfuldt
  • Kan håndtere en til tider hektisk hverdag, hvor tingene går stærkt
  • Har kendskab til et eller flere fremmedsprog, da der indimellem er henvendelser på for eksempel engelsk
  • Er god til at klare forandringer og trives i en travl hverdag med mange afbrydelser

Lidt om BOK
Som medarbejder i BOK bliver du en del af et godt fællesskab, hvor vi værdsætter høj faglighed og trives med en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Vores arbejdsopgaver spænder vidt, fra kulturarrangementer over biblioteksdrift til Borgerservice og du bliver en del af det samlede hus. I Borgerservice er vores kerneopgave håndtering af personlige og telefoniske borgerhenvendelser, medbetjening og sagsbehandling.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Arbejdsstedet er Odsherred Biblioteker og Borgerservice, primært i Asnæs og Nykøbing Sj.
  • Stillingen er på 37 timer om ugen, med mulighed for mindre timetal.
  • Vikariatet har en varighed på 6 måneder med mulighed for forlængelse, og ønskes besat hurtigst muligt, og gerne pr. 15. februar 2025.
  • Aflønning sker i henhold til overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af Borgerservice Kitt Rasmussen på telefon 59 66 66 76 eller borgerservicemedarbejder Katrine Jørgensen på 59 66 66 69 på hverdage mellem 10 og 12.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 6. februar 2025.

Ansøgningsfrist:
4. februar 2025, kl.: 12:00

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odsherred Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odsherred Kommune

Main office: Nyvej 22, 4573 Højby

Odsherred er for folk, der har taget et aktivt valg om at leve det gode liv midt i Danmark. Det gør vi i en unik natur, der sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2731175//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.