Get latest jobs before others

Administrativ medarbejder til Securityfunktionen i Bygningsdrift og -service

Region Syddanmark


Administrativ medarbejder til Securityfunktion i Bygningsdrift og –service
Vi søger en stærk administrativ kollega, som skal være med til at understøtte udviklingen og implementeringen af løsninger på området for administration af adgangskort og nøgler – både på det nuværende og kommende OUH.

Vores funktion består i dag af fire medarbejdere ligelig fordelt på matriklerne i Odense og Svendborg. Du vil få hovedansættelsessted i Odense, men der kan forekomme opgaver på hospitalets øvrige matrikler. Funktionen er forankret i afdelingens Administrative Stab med direkte reference til lederen her.

VI HAR BRUG FOR EN KOLLEGA, DER KAN HJÆLPE MED

  • Udvikling og implementering af systemer i takt med udflytning til det nye OUH
  • Daglig håndtering/produktion af adgangskort og nøgler i nuværende systemer
  • Rådgivning af afdelinger ift. løsningsmuligheder
  • Proaktiv kontakt til afdelingsledelser og IT-kontaktpersoner
  • Udarbejdelse af dokumentation og kommunikation

Dertil kommer ad hoc-opgaver.

VI HÅBER, AT DU KAN TILBYDE

  • At du er hurtig til at sætte dig ind i nye IT-Systemer
  • At du er detaljeorienteret og struktureret i opgaveløsningen
  • At du er fleksibel, serviceminded og god til at byde ind, når der er behov for det
  • At du er god til at formulere dig i både skrift og tale

TIL GENGÆLD KAN VI TILBYDE

  • At blive en del af en funktion og stab med dygtige, humoristiske og engagerede kollegaer
  • En afdeling, hvor der er fokus på, at vi sammen bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • God sparring og støtte fra kollegaer og leder
  • En grundig introduktion til jobbet

Her ud over har vi også en række personalegoder, som fx arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Vil du vide mere:
Er du interesseret i ovenstående og har lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Stabsleder Christina Værndal på mobil nr.: 24 63 02 28. Du kan også finde oplysninger om afdelingen på vores internetside www.ouh.dk.

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønning sker i henhold til aftale med HK, hvorfor det er nødvendigt at vedlægge detaljeret CV og dokumentation for uddannelse. Vi vil også gerne bede om mulige referencer.

I Region Syddanmark anvendes der prøvetid på 3 måneder. Alle der indkaldes til samtale, vil blive bedt om at udfylde en adfærdsprofil til brug for den videre ansættelsesproces.

Sidste frist for fremsendelse af ansøgning via nedenstående link er søndag den 9. februar 2025. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag den 18. februar 2025.

Afdeling: Bygningsdrift og -service

Stillingsbetegnelse: Administrativ medarbejder

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 09-02-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Main office: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2731700//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.