Get latest jobs before others

Sygeplejerske søges til fast stilling i OPUS, Psykiatrisk afdeling Aabenraa

Region Syddanmark


”Nu har du chancen for at blive en del af et specialiseret team, hvor faglighed og arbejdsmiljø er omdrejningspunktet – Vores speciale er nydiagnosticerede unge med skizofreni. Vores arbejdsmiljø er unikt, vi hjælper hinanden, og vi har vundet en arbejdsmiljøpris”
Behandlingstilbuddet og målgruppen udvides i OPUS, derfor søger vi en sygeplejerske per 01.04.2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer ugentligt i dagvagter, eller efter aftale.

”Vi specialiserer os i det mest spændende område –

nemlig nydiagnosticerede unge med skizofreni."

OPUS varetager udredning og tilbyder et behandlingsforløb til patienter i alderen 18 – 35 år med nydiagnosticeret skizofreni. Behandlingstilbuddet skal nu udvides til også at omfatte patienter med anden primær psykoselidelse end skizofreni. Teamet har til huse i Sundhedshuset Opnørgården, Aabenraa.

Stillingen veksler mellem selvstændig og samarbejdende varetagelse af patientforløb fra visitation til udslusning. Der er et nært tværfagligt samarbejde i teamet af overlæger, oversygeplejerske, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, forløbskoordinator, ergoterapeut og social- og sundhedsassistent.

Vi søger en sygeplejerske, som har psykiatrisk erfaring, evt. fra relevant videreuddannelse.

  • Du tager udgangspunkt i patientens ønsker for eget liv og lægger vægt på pårørendesamarbejdet
  • Du trives med at arbejde selvstændigt, målrettet, er god til planlægning og medvirker til et positivt arbejdsmiljø
  • Du finder det fagligt inspirerende at arbejde langsigtet med relationsbehandling
  • Du er udviklingsorienteret og reflekterende i forhold til egen og kollegaers praksis
  • Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde ligeværdigt i tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer
  • Du evner at efterleve psykiatriens bærende værdier – respekt, faglighed og ansvar

Vi ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring med udredning og behandling af patienter med skizofreni. Du har evt. erfaring med misbrugsbehandling, relationsuddannelse, kognitiv uddannelse eller lignende kompetencer. Kørekort er nødvendigt.

”Vi er et psykiatrisk team, der er tværfagligt godt sammensat”.

”Vores arbejde veksler mellem råderum og samarbejde.”

”Vi når i mål med mange fine resultater.”

Vi tilbyder:

  • Du bliver en del af et team på en spændende arbejdsplads i udvikling, hvor patientinddragelse, godt kollegialt samarbejde og faglig dygtighed er i fokus
  • Du får en individuelt tilrettelagt introduktion og oplæring
  • Du får selvstændige og udviklende arbejdsopgaver, hvor både faglige og personlige kompetencer kommer i spil
  • Du bliver en del af et åbent arbejdsmiljø præget af gensidig respekt, opbakning og faglighed
  • Du får gode udviklingsmuligheder, herunder bl.a. undervisning, uddannelse, supervision og relationsbehandlings-konference

”Vi oplever dagligt personlig og faglig udvikling, hvor vores kompetencer kommer i spil.”

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa
OPUS er et af de 4 specialteams i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa og er beliggende Opnørplads 1-3, 4. sal, 6200 Aabenraa.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 psykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatrisk sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der de 4 specialteams: OPUS, Ældrepsykiatrisk ambulatorium, Oligofreniteam samt Klinik for Selvmordsforebyggelse, som dækker alle 4 kommuner.

Psykiatrien i Region Syddanmark arbejder målrettet med at forebygge og reducere anvendelse af tvang i psykiatrien. Vi har fokus på høj faglighed, kvalitet og udvikling, hvor vi vægter inddragelse, tilgængelighed og tilfredshed både for patient og pårørende. Det er vigtigt, at patienten oplever et sammenhængende forløb, hvor samarbejde på tværs og kvalitetssikring er helt centralt. Relationsarbejdet med patienterne er en del af det fundament, som vi bygger på. Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår.

OPUS er en del af Psykiatrisk Afdeling Aabenraa og er beliggende Opnørplads 1-3, 4. sal, 6200 Aabenraa.

Du er velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Bodil Thomsen 2479 1980, e-mail:

Sygeplejerske i OPUS Dorthe Nordenbæk 5180 0690, e-mail:

Ansøgningsfrist:
Den 16.02.2025.

Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt den 20.02.2025. Ansøgere indkaldes telefonisk.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Stillingsbetegnelse: Ambulantsygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 16-02-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Main office: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2732602//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.