Get latest jobs before others

Uddannelsesansvarlig Efterforskning og analyse på Politiskolen, UCV

Rigspolitiet



Uddannelsesansvarlig til Politiskolens Efter- og Videreuddannelse, sektion Efterforskning og Analyse - UCV (pb/pa)
Rigspolitiet, Koncern HR, Politiskolen, Uddannelsescenter Vest (UCV Vejle)

Kan du se dig selv som uddannelsesansvarlig på Politiskolens efter- og videreuddannelser og vil være en del af vores passionerede og dygtige team, der hver dag, på tværs af faglighed og erfaring, gør sig umage for at formidle viden og erfaring til andre politifolk og ansatte i dansk politi – så læs videre her!

Politiskolen er ansvarlig for, at udvikle og afholde uddannelsesaktiviteter for hele dansk politi. Uddannelserne på Politiskolen bliver afviklet med en ambition om, at kursister og instruktører oplever en høj kvalitet og en ”rød tråd” på tværs af uddannelserne. Til at afholde uddannelsesaktiviteterne på Politiskolens efter- og videreuddannelser anvender vi politikredsenes dygtige instruktører, der bidrager med en høj faglighed, hvilket er vigtigt for at kunne opretholde en høj kvalitet på uddannelserne.

Vores forventninger til dig Aktuelt søger vi en uddannelsesansvarlig inden for fagområdet efterforskning.

Vi forventer, at du har en interesse for- og indsigt i efterforskningsområdet generelt, samt at du motiveres af at drive og udvikle uddannelser for ansatte i dansk politi.

Du har en selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver og ansvarsområder, som du tilgår med nysgerrighed og med samarbejde for øje.

Du skal være indstillet på løbende at tilegne dig den nødvendige viden inden for pædagogik og didaktik, samt løbende at holde dig orienteret om udviklingen på efterforskningsområdet.

Vi søger en person med flere af følgende erfaringer og kompetencer:

  • Politifaglig uddannet (Politiets Basisuddannelse)
  • Inddrager, kommunikerer og samarbejder godt med alle ledelseslag og alle fagligheder, både interne og eksterne
  • Indgående kendskab til politiets organisation og arbejdsopgaver
  • Høj grad af helhedsforståelse og forstår at bringe egne og andres kompetencer i spil i forhold til at se udfordringer og finde løsninger
  • Kompetencer inden for Politiskolens kerneydelser – pædagogik/didaktik, uddannelsesplanlægning/-koordinering
  • Erfaring som underviser/vejleder af studerende/kursister. Derudover lægger vi vægt på, at du er motiveret for løbende at udvikle og vedligeholde dine egne kompetencer.

Hverdagen som uddannelsesansvarlig på EVU
Politiskolen har ca. 180 forskellige efter- og videreuddannelser, der er organiseret inden for fem fagområder:

  • Efterforskning
  • Beredskab
  • Efterretning og analyse
  • Forebyggelse
  • Øvrige uddannelser

Du kan læse mere herom i ”Politiets uddannelseskatalog” via POLintra https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/uddannelseogkarriere/uddannelseskatalog/Sider/default.aspx
(Tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).

Inden for hvert fagområde på EVU er der en række uddannelsesansvarlige, som har til opgave at drive de uddannelser, som man har ansvaret for – herunder bl.a. koordinerings- og udviklingsopgaver i forbindelse med uddannelserne. Som uddannelsesansvarlig skal du blandt andet:

  • være ansvarlig for og omdrejningspunkt på et antal uddannelser
  • planlægge uddannelsesaktiviteter
  • kvalitetssikre undervisning
  • indgå i tværfagligt samarbejde med eksterne og interne faggrupper/aktører
  • være bindeled mellem Politiskolen og politikredsenes instruktører
  • være bindeled mellem Politiskolens interne undervisere
  • sikre en professionel tilgang til didaktik og læring i et samspil med politikredsenes instruktører

Som uddannelsesansvarlig vil du endvidere kunne opleve, at skulle indgå i faggrupper på Politiskolen med andre uddannelsesansvarlige og undervisere, såvel med politifaglig som akademisk baggrund. I fælleskab har I ansvaret for den løbende opdatering af Politiskolens uddannelser.

Hvad kan Politiskolen tilbyde dig Som underviser og uddannelsesansvarlig på Politiskolen, bliver du en del af en organisation, hvor respekt, fællesskab og ansvar er nøgleord. Samtidigt får du en vigtig rolle med at bidrage til politi- og civilt ansattes kompetenceudvikling i dansk politi. Politiskolen forventer, at du er fleksibel i din indstilling og motiveres af en afvekslende hverdag med en høj grad af frihed og medindflydelse.

Politiskolen tilbyder dig herudover gode personlige uddannelses- og udviklingsmuligheder. Du vil blive tilbudt uddannelse i forhold til at opnå de kompetencer, som vi sammen finder relevante for dig.

Når du starter på Politiskolen gennemføres et internt introduktions- og uddannelsesforløb, som gør dig i stand til at løse de opgaver, som vi giver dig. Uddannelsen og oplæringen af dig foregår eksempelvis ved mentorordning, tværfagligt teamsamarbejde, intern uddannelse og sparring med kolleger og nærmeste leder.

Løn og ansættelsesvilkår Du stationeres tidsbegrænset i en 2 års PU-stilling med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste på Rigspolitiet Uddannelsescenter Vest, UCV, Soldalen 8 i Vejle.

Hvis du er tjenestegørende på Politiskolen enten i en turnusstilling eller i en fast stilling vil du fortsætte i nuværende ansættelsesvilkår som pb/pa.

Der ydes et særligt skoletillæg til undervisere på Politiskolen efter gældende regler. Du lønindplaceres som pb/pa efter klassificeringsaftalen og eventuelle lokallønstillæg
lukkes efter gældende regler. Vi forventer, at du i mindre omfang vil kunne træde til med undervisning andre steder. Eksempelvis i en politikreds eller på Uddannelsescenter Øst – Brøndby.

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.Stillingerne er som udgangspunkt til besættelse snarest muligt.

Kontakt og ansøgning Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Nicolaj Vissing, tlf. 2555 1195.

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du vedhæfte bevis herfor.

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Ansøgningsfrist: torsdag den 6. februar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler snarest muligt efter udløb af ansøgningsfristen.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
06.02.2025

Ansøgningsfrist:
06.02.2025

Arbejdsgiver:
Rigspolitiet

Jobsted (langt):
Vejle

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Main office: Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2734087//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.