Get latest jobs before others

Timelærere til uddannelser inden for offentlig forvaltning og administration

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



Vil du være med til at uddanne fremtidens forvaltnings- og administrationsprofessionelle til det danske arbejdsmarked, og elsker du at formidle din faglighed i spændingsfeltet mellem teori, metode og praksis? Så er det netop dig, vi har brug for som timelærer i efter- og videreuddannelsesafdelingen Ledelse og Organisation ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Dine primære arbejdsopgaver vil være undervisning, vejledning og eksamination af studerende på Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration samt Diplomuddannelsen i Offentlig forvaltning og administration. Du kan læse om uddannelserne her:

Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Din profil
Som underviser på vores efter- og videreuddannelser er det afgørende, at du evner at gøre fagområdets teorier og metoder til praksisnær virkelighed for de studerende – at du med fokus på dine fags læringsmål er i stand til at koble modulernes indhold til de studerendes hverdag og læringsbehov, så udbyttet af undervisningen bliver praksisrelevant.

Da målgruppen på vores uddannelser er sammensat, er det vigtigt, at du er i stand til at tilpasse din undervisning til de forskellige typer af studerende, du møder, og at du selvstændigt evner at udvikle, tilrettelægge og tilpasse din undervisning, herunder dine læringsaktiviteter, til de studerendes forskellige udgangspunkter og behov.

Derfor ser vi gerne, at du har:

  • erfaring med undervisning inden for offentlig forvaltning og administration
  • en solid ballast af teoretisk viden om og metoder inden for offentlig forvaltning og administration
  • Egne erfaringer fra en offentlig institution
  • stærke formidlingsmæssige kompetencer – både mundtlige og skriftlige
  • en relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • gode digitale kompetencer

Ansættelse
Ansættelsen som timelærer forudsætter kvalifikationer på minimum bachelor-/diplomniveau, hvis du skal undervise på Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration. Undervisning på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration forudsætter en master- eller kandidatuddannelse. Det er desuden afgørende, at du har praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for offentlig forvaltning og administration.

Ansættelsen er tidsbegrænset i op til 3 år og sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning. Det konkrete antal timer samt opgaver aftales før hvert semester. Opgaverne afhænger hvert semester af et tilstrækkeligt antal tilmeldinger. Dit samlede timeforbrug vil typisk ligge på 300-500 timer om året. Da undervisningen foregår på nogle af vores deltidsuddannelser, skal du være indstillet på, at dine timer planlægges over hele hverdage.

Dit primære arbejdssted vil primært være UCL, Seebladsgade 1, 5000 Odense C. Arbejdsstedet kan dog variere, da vi varetager opgaver i hele UCL's dækningsområde i Region Syddanmark samt på UCL's øvrige matrikler, herunder på Boulevarden 25, 7100 Vejle.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jon Bloch Skipper på mail [email protected].

Vi holder samtaler i uge 9.

Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag senest den 17. februar 2025 via ucl.dk.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
17. februar 2025

Ansættelse:
1. marts 2025

Søg stillingen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Main office: Soldalen 8, 7100 Vejle

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder over 40 fuldtidsuddannelser og over 35 akademi- og diplomuddannelser.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2734119//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.