Get latest jobs before others

Radiokemiker til radiokemien ved Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital

Region Syddanmark


Sektion 1 dvs. radiokemi/radiofarmaci/cyklotron på Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, søger pr. 1. april 2025 en radiokemiker til en spændende og alsidig stilling. Afdelingen fremstiller radioaktive sporstoffer til diagnostik og behandling og arbejder tæt sammen med klinikere og forskere for at sikre høj kvalitet og innovation i vores arbejde. Afdelingen har et højt fagligt niveau og bidrager med avanceret radiokemi til kliniske og forskningsmæssige formål.

Som radiokemiker vil du blive en del af et dedikeret team bestående af kemikere, farmaceuter, ingeniører, bioanalytikere og laboranter. Stillingen giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt i et miljø, der vægter kvalitet, samarbejde og innovation. Som en del af vores team vil du assistere i forskellige projekter samt den daglige drift af radioaktive lægemidler. Der er på sigt mulighed for at udvikle dig til at kunne varetage rollen som sagkyndig i forbindelse med frigivelse af lægemidler.

Om stillingen:

  • Produktion og kvalitetskontrol af radioaktive lægemidler til PET-undersøgelser
  • Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter fordelt efter erfaring og interesse
  • Dokumentationsarbejde, herunder udarbejdelse og opdatering af SOP’er
  • Implementering og vedligeholdelse af IT-systemer, herunder PETra LIMS
  • Rollen som sagkyndig person på sigt

Vi tilbyder:

  • En dynamisk og alsidig hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med et engageret team af kemikere, bioanalytikere og laboranter
  • Mulighed for faglig udvikling og erfaring med avanceret radiokemi
  • Et job, hvor fleksible arbejdstider kombineres med en kernearbejdstid mellem kl. 7-17, men hvor mødetid kan være fra kl. 5.30 til 18.00 afhængigt af projekter og behov for assistance i produktionen
  • En arbejdsuge på 37 timer

Vi søger en kandidat, der:

  • er uddannet cand. scient., cand. polyt. eller tilsvarende
  • har erfaring med radioaktiv lægemiddelfremstilling, analytisk kemi (HPLC, GC) og GMP
  • har gennemført ETH-kurset "Radiopharmaceutical Chemistry/Radiopharmacy" (en fordel, ikke et krav)
  • har flair for IT-systemer og erfaring med LIMS-systemer som PETra LIMS
  • er fleksibel, samarbejdsorienteret og kommunikerer godt
  • har interesse i at udvikle egne og sektionens faglige kompetencer

Praktisk information:
Du er velkommen til at kontakte chefradiokemiker Signe Inglev på tlf. 21374217 eller for at høre nærmere om stillingen.

Samtaler til stillingen forventes afholdt i uge 8/9. Første samtale afholdes 20.02.25 som en speeddate-samtale. Kandidater, der går videre fra første samtale, indkaldes til 2. samtale 25.02.25

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Der kan være enkelte lørdage om året.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst. Region Syddanmark anvender prøvetid ved førstegangsansættelser.

Ansøgningsfristen er 7. februar 2025.

Afdeling: Nuklearmedicinsk Afdeling Odense

Stillingsbetegnelse: Akademiker

Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 07-02-2025



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Main office: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2734428//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.