Get latest jobs before others

To pædagoger til Solbo

Silkeborg Kommune



I forbindelse med indskrivning af flere børn på Solbo ønsker vi at udvide personalegruppen med flere pædagoger. Vi søger en pædagog til Døgn afdelingen og en pædagog til Aflastningsafdelingen.

Kort om Solbo:
Solbo er Silkeborg Kommunes døgn- og aflastningstilbud for børn og unge med varig nedsat funktionsevne.

Solbo består af en fleksibel døgnafdeling fra 2019 med 12 pladser, som er inddelt i mindre grupper, samt en aflastningsafdeling med 10 pladser.

Solbo råder over et fuldt udbygget snoezelhus og en stor legeplads med direkte adgang til storslået natur.

Målgruppen spænder bredt fra børn med multiple funktionsnedsættelser til børn med og unge med udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret og ADHD.

Solbo har et tæt tværfagligt samarbejde med anbringende myndighed, samt sundhedsfaglige, lægelige, psykiatriske og fysio- og ergoterapeutiske indsatser. Herudover har vi et tæt samarbejde med specialskoler om den pædagogiske indsats.

Lidt om stillingerne:
Børnesammensætningen i afdelingerne er bred og består af både børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, samt mobile børn og unge med nedsat funktionsevne. Flere af børnene har intet verbal sprog og benytter derfor alternative kommunikationsformer. Fælles for alle børn og unge er, at de har brug for pædagoger, som kan skabe en forudsigelig, genkendelig og tryg hverdag præget af aktiviteter med fokus på kommunikation og samspil i en atmosfære af hjemlighed.

Den pædagogiske opgave retter sig mod at skabe et udviklende miljø, hvor børn og unge oplever sig inddraget med indflydelse på eget liv. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor KRAP-tilgangen, Low Arousal-metoden og relations pædagogikken er de bærende elementer i vores pædagogiske arbejde.

Alle nye kolleger indgår i mentorordning og grundigt undervisningsforløb som en del af introduktionsforløbet på Solbo. Forløbet indeholder bl.a. konflikthåndteringskursus, medicinhåndteringskursus, oplæring i forflytning og håndtering af hjælpemidler, indføring i Solbos værdigrundlag, voksenansvarsloven og intro til KRAP-tilgangen. Vi planlægger med introvagter ved opstart af nye medarbejdere.

Som medarbejder indgår du i et kollegialt team, hvor vi i fællesskab tilrettelægger, udfører og evaluerer pædagogiske indsatser.

Du vil opleve skiftende arbejdstider, bestående af morgen- og aftenvagter, - samt vagter hver anden weekend på Døgnafdelingen. I Aflastning arbejder man hver 3. weekend.

For begge stillinger gælder det, at arbejdstiden ligger i tidsintervallet fra kl. 6:00 til 22:45.

Vores ønsker til dig
Vi søger en kollega der har lyst til at:

  • Arbejde med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, mental retardering, ASF, synsnedsættelse, høretab, cerebral parese, specifikke syndromer og lignende
  • Arbejde med alternative og supplerende kommunikationsformer
  • Arbejde med hjælpemidler og forflytning
  • Arbejde med KRAP-tilgangen og Low Arousal-metoden
  • Reflektere åbent over egen praksis samt at give og modtage feedback
  • Arbejde selvstændigt og bidrage med liv og glæde i det daglige arbejde

Og derudover er det vigtigt, at du har et godt overblik, indføling og tålmodighed samt er i stand til at overskue forskellige behov på samme tid.

Det tilbyder vi dig
Som ansat på Solbo tilbyder vi:

  • En velfungerende, faglig alsidig og udfordrende arbejdsplads
  • En dynamisk personalegruppe, der arbejder teambaseret
  • Et støttende og anerkendende arbejdsmiljø
  • Grundigt introduktionsforløb med mentorordning
  • Løbende fagsupervision
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem kollegial og ledelsesmæssig sparring
  • Personaleforening, som løbende inviterer til sociale arrangementer

Der er mulighed for tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest herefter.

Læs mere om Solbo på vores hjemmeside https://solbo.silkeborg.dk/

Se mere om hverdagslivet på Solbo i filmen her, hvor en række medarbejdere fortæller om deres oplevelser og erfaringer.

Tilkendegiv hvilken/hvilke af stillingerne du er interesseret i.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Poul Svejstrup på tlf. 24 80 49 36.

Ansøgningsfrist søndag 16. februar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Afdeling: Børnecentret Solbo

Ansøgningsfrist: 16 February 2025

Placering: Dybdalsvej 13, 8600, Silkeborg, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Silkeborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Silkeborg Kommune

Main office: Søvej 1, 8600 Silkeborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2734763//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.