Afdelingschef til Lærings- og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland, Region Syddanmark
Region Syddanmark
Brænder du for at stå i spidsen for at løfte og udvikle kompetencerne hos medarbejderne i sundhedsvæsnet gennem nytænkning, undervisning og teknologi? Er du en visionær leder, der kan bane vejen for fremtidens læringsmiljø og innovationsprojekter? Så er det dig vi søger!
Du bliver leder for en afdeling, der varetager opgaver som kursusaktivitet, simulations- og færdighedstræning, innovation, udvikling og digital læring.
Med en solid organisatorisk forståelse og strategisk tænkning sætter du en tydelig retning for de opgaver, der løses af Lærings- og Forskningshuset, og du skaber følgeskab. Du sikrer, at Sygehus Sønderjylland bidrager til Region Syddanmarks overordnede mål og pejlemærker. Dette gør du i tæt samarbejde med sygehusets øvrige stabschefer.
Som leder er du inddragende og nysgerrig. Tværgående samarbejde og gode relationer, både regionalt og nationalt, er et vigtigt fundament i dit lederskab og i ledelsen af Lærings- og Forskningshuset.
I den kommende tid vil understøttelse af træning og digital transformation i forbindelse sundhedsreformens flytning af opgaver mellem regionerne og kommunerne være en særlig opgave, som Lærings- og Forskningshuset kan bidrage til.
Din baggrund kan være mangeartet, men du har gerne en sundhedsfaglig uddannelse med en akademisk overbygning eller en akademisk uddannelse. Du har relevant erfaring med projektstyring, kursusudvikling og afholdelse og du kan håndtere komplekse innovations- og teknologiinitiativer fra idé til implementering.
Vi forventer også at du:
- kan lede opad, nedad, indad, udad og til siden
- har erfaring med personaleledelse og en formel lederuddannelse
- et skarpt øje for økonomistyring
Som afdelingschef refererer du til direktionen og har ansvaret for afdelingens økonomi, drift og personaleledelse af Lærings- og forskningshusets ca. 10 medarbejdere.
Om afdelingen
Lærings- og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland er placeret i Aabenraa, hvor størstedelen af medarbejderne dagligt arbejder ud fra.
Lærings- og Forskningshuset blev etableret d. 1. januar 2015 for at styrke patientsikkerhed og kvalitet gennem læring og innovation. Afdelingen afholder årligt ca. 600 kurser og konferencer for Sygehus Sønderjylland og Region Syddanmark. Mere end 9.000 kursister og gæster serviceres årligt af Lærings- og Forskningshuset og 22 % af alle nyuddannede læger i Danmark modtager hvert år deres obligatoriske uddannelse via Lærings- og Forskningshuset. Fysisk har Lærings- og Forskningshuset ca. 3.000 m2 indrettet til undervisning og simulation, konferencer og udstillinger, idéudvikling og produkttest.
Du kan læse mere om Lærings- og forskningshuset her.
Proces og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med hovedtjenestested i Aabenraa. Stillingen er uden øvre arbejdstid og ønskes besat pr. 1.5.2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist er d. 16.2.2025. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 25.2.2025 i tidsrummet fra kl. 15.30-19.30 i Aabenraa.
Der kan blive tale om 2. samtale og evt. udarbejdet en test. 2. samtale afholdes d. 11.3.2025 fra kl. 8-10 i Aabenraa.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte adm. direktør Thue Boye Hvorslev, , tlf. 2012 1504.
Afdeling: Direktion
Stillingsbetegnelse: Afdelingschef
Arbejdstid: Uden højeste tjenestetid
Arbejdssted: Aabenraa
Ansøgningsfrist: 16-02-2025