Get latest jobs before others

Lærer og pædagog til Hamarhus skole, Specialområde Børn og Unge

Region Midtjylland



Lærer og pædagog søges til Hamarhus Skole, en del af Specialområde Børn og Unge.

Vi har tilstrømning af elever og har derfor brug for flere personalekræfter!

Er du lærer eller pædagog med passion for specialpædagogik? Vil du gøre en forskel for børn og unge med særlige behov? Så er du måske vores nye kollega!

Om os:
Hamarhus Skole er en lille intern skole for anbragte børn og unge fra Hald Ege og Hamarhus Børne og Ungehjem. Vi er en del af Specialområde Børn og Unge (SBU) under Region Midtjylland. Skolen har pt. 13 elever i aldersgruppen 11-18 år. Skolen drives af en dedikeret personalegruppe på ni medarbejdere samt en afdelingsleder.

Vores målgruppe er normaltbegavede børn og unge i den skolepligtige alder, der har psykiske og adfærdsmæssige udfordringer og/eller autismespektrumforstyrrelser. Undervisningen er differentieret og tilrettelagt ud fra den enkelte elevs behov, ressourcer og faglige formåen. Vi arbejder med små hold og tæt elevkontakt for at skabe en tryg og struktureret hverdag.

Vi anvender pædagogiske metoder som NAU, low arousal og autismepædagogik og prioriterer et tæt samarbejde med døgnafdelingerne for at sikre en helhedsorienteret indsats.

På Hamarhus Skole vægter vi et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolens hverdag organiseres i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor hver faggruppe bidrager med deres unikke faglige perspektiver og ansvarsområder. Samarbejdet er præget af gensidig respekt og en fælles indsats for at tilpasse undervisning og aktiviteter til den enkelte elevs behov.

Dine opgaver som lærer er:

  • Planlægning og udførelse af individuelt tilrettelagte og holdopdelte undervisningsforløb.
  • Sikre, at undervisningen lever op til folkeskolelovens krav samt skolens vision om at skabe en tryg og engagerende læringsramme
  • At arbejde i teams med lærere og pædagoger for at sikre en helhedsorienteret indsats og et tæt samarbejde med bostederne og forældrene.
  • Dokumentation af elevudvikling gennem elev- og handleplaner.

Vores forventninger og ønsker til lærestillingen:

  • Vi forventer du er læreruddannet med erfaring inden for specialpædagogik.
  • Vi har et ønske om at du kan undervise i matematik og gerne et af kulturfagene.
  • Har kendskab til målgruppen og en anerkendende tilgang til eleverne.
  • Du er systematisk, robust og rolig – og altid med et smil på læben.
  • Vi forventer du har kørekort.

Dine opgaver som pædagog er:

  • At implementere og understøtte skolens aktiviteter ud fra de pædagogiske metoder vi arbejder med
  • Støtte elevernes sociale, emotionelle og personlige udvikling gennem trygge relationer og strukturerede rammer.
  • At arbejde i teams med lærere og pædagoger for at sikre en helhedsorienteret indsats og et tæt samarbejde med bostederne og forældrene.
  • Dokumentation af elevudvikling gennem elev- og handleplaner.

Vores forventninger og ønske til pædagogstillingen:

  • Er uddannet pædagog eller anden relevant uddannelse og har specialpædagogisk erfaring.
  • Det er et plus, hvis du har kendskab til NAU, LA eller autismepædagogik.
  • Har kendskab til målgruppen og en anerkendende tilgang til eleverne.
  • Du er systematisk, robust og rolig – og altid med et smil på læben.
  • Vi forventer du har kørekort.

Vi tilbyder:

  • En hverdag med høj grad af selvstændighed og ansvar.
  • Et stærkt arbejdsfællesskab med engagerede og kompetente kolleger.
  • En grundig introduktion med følordning og fælles supervision.
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af et unikt skoletilbud.

Personlige egenskaber:
Vi søger en kollega, der er åben, imødekommende og har et godt humør og en god portion tålmodighed. Du skal være nysgerrig, lyttende og have blik for det enkelte barns potentiale og kan se glæden i de små fremskridt. Samtidig skal du være teamorienteret og klar til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere.

Praktiske oplysninger:
Stillingerne er tidsbegrænset til et år, med mulighed for forlængelse alt efter fremtidigt elevtal. Med start fra d. 1. april 2025. Arbejdsstedet er i Viborg.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem SL/Lærernes Centralorganisation og Danske Regioner.

Der indhentes straffe- og børneattest forud for ansættelse.

Ansøgning sendes senest d. 16. februar 2025. Samtaler forventes afholdt d. 19. februar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan læse mere om skolen og SBU her: Dagtilbud - Specialområde Børn og Unge

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Kamilla Kildevæld Mortensen på 24954960, eller afdelingsleder for Hamarhus Skole Anja Nesgaard Dal på 29130802.

Bliv en del af Hamarhus Skole – hvor vi sammen skaber rammerne for læring og trivsel!

Stillingerne er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SBU Hamarhus Skole

Ansøgningsfrist: 16 February 2025

Placering: Spættevej 7, 8800, Viborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2737188//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.