Genopslag - Udstationering: Stabsofficer, NATO luftmilitære strategiske planer og det luftmilitære domæne ved DAMIREP, Bruxelles Udlandet
Forsvaret
Genopslag - Udstationering: Stabsofficer, NATO luftmilitære strategiske planer og det luftmilitære domæne ved DAMIREP, Bruxelles
Har du interesse for det strategiske niveau, og vil du gerne arbejde med et højt prioriteret område i hastig udvikling?
Så søger Den Danske Militære Repræsentation til NATO og EU (DAMIREP) en ambitiøs, selvstændig og faglig kompetent officer fra Flyvevåbnet, som kan rådgive om den strategiske retning for NATOs udvikling inden for luftmilitære planer og operationer. Om osDanmarks faste repræsentation ved NATO består af henholdsvis en politisk del (DANATO), underlagt den danske NATO-ambassadør, samt en militær del (DAMIREP), underlagt Den Danske Militære Repræsentant til NATO og EU (DDMR).
Ambassadøren repræsenterer Danmark på daglig basis i Det Nordatlantiske Råd, som er NATOs øverste organ. Den Danske Militære Repræsentant er forsvarschefens daglige repræsentant i NATOs Militærkomité, der leverer den militærfaglige rådgivning af Det Nordatlantiske Råd. Repræsentationen består foruden ambassadøren og den militære repræsentant af ca. 20 civile og militære medarbejdere udsendt af hhv. Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen samt i alt ca. 10 lokalt ansatte medarbejdere ansat ved henholdsvis Udenrigsministeriet og DAMIREP.
Repræsentationen har endvidere normalt 3-4 universitetsstuderende som praktikanter.
I tilknytning hertil varetager Den Danske Militære Repræsentant også rollen som forsvarschefens repræsentant i EUs Militærkomité. Om stillingenStillingsindehaveren repræsenterer Danmark og danske interesser i militærkomiteens arbejdsgrupper. Du skal på møder videreformidle og fremme disse interesser i NATO, hvorfor du skal holde dig opdateret om udviklingen i Forsvaret og i NATO. Samtidigt skal du kunne fremsætte valide og relevante anbefalinger til udvikling af dansk policy og standpunkter.
Som en vigtig del af dit arbejde rådgiver du Den Danske Militære Repræsentant og DANATO om dine emneområder, ligesom du holder de hjemlige myndigheder orienteret om udviklingen i NATO.
Dine primære emneområder er NATOs strategiske retning for luftmilitære planer og operationer, herunder integrationen af missilforsvar og langtrækkende præcisions missiler, støtte til Ukraine, koordination af forsvarsplanlægning herunder støtte til Forsvarskommandoen, NATOs nukleare operationer og policy, anvendelse af space-domænet i militære operationer, repræsentere Danmark i militærkomiteens arbejdsgruppe for klimaforandringers indflydelse på sikkerhedspolitik samt militære operationer.
Emneområder justeres løbende i forhold til behov, rådige kompetencer og dine ønsker.
Du bidrager til forberedelse af møder i NATOs Militærkomité på forsvarschefsniveau samt de ugentlige møder i militærkomiteen på militærrepræsentantsniveau. Det er ofte i forberedelsen af disse møder, at du rådgiver Den Danske Militære Repræsentant.
Du indgår i delegationens tilkaldevagtordning én uge ad gangen to til tre gange om året.
Der vil være perioder, hvor du skal indgå i øvelsesvirksomhed som en del af DAMIREPs krisestab. Om dig
Du er en ambitiøs og analytisk stærk officer med et indgående kendskab til operationer og operationsplanlægning med erfaringer fra strategisk niveau både nationalt samt internationalt. Du evner at tænke i både helheder og detaljer samt trives med arbejde fleksibelt og selvstændigt.
Menneskelige relationer og kompetencer er af stor betydning for dit og Danmarks omdømme samt indflydelse. Det er derfor afgørende, at du formår at skabe, vedligeholde og udvikle personlige relationer og netværk i et internationalt miljø.
Du skal herudover have kendskab til forsvars- og sikkerhedspolitik; ikke mindst til Danmarks rolle i NATO og NATO betydning for Danmark.
Vi forventer, at du har gennemført Videreuddannelsestrin II/Ledere (VUT-II/L), Master i Militære Studier (MMS) eller tilsvarende samt har gjort tjeneste i Forsvarskommandoens Operations- eller Udviklingsstab. Du har et bredt kendskab til Forsvaret og gerne til NATO fra din tidligere tjeneste.
Din baggrund kan med fordel inkludere tjeneste/øvelser i NATO JFACC/CAOC eller tilsvarende U.S. niveau, i din tidligere tjeneste har du bidraget til NATO Defence Planning Process i forbindelse med rapportering af danske styrkemål. Kurser i space, forsvarsplanlægning og NATO nuclear policy er ønskelige.
Som Danmarks repræsentant i NATO-fora skal du kunne optræde selvstændigt. Du skal være i stand til at formidle information kort og tydeligt.
Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner, og at du kan træde til og lede behandlingen af komplekse problemstillinger under møder i både formelle som uformelle rammer. Derfor er det også et krav, at du er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation på såvel dansk som engelsk og kan fremføre dine argumenter på engelsk i større forsamlinger.
Derudover lægges der vægt på, at du er udadvendt, og at du deltager i delegationens sociale sammenhænge. AnsættelsesvilkårStillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Stillingen besættes som udgangspunkt for en periode på op til 4 år.
Du vil blive tillagt grad af oberstløjtnant i forbindelse med udstationeringen.
Du vil blive udstationeret under udetillægsordningen, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter, og du modtager et skattefrit udetillæg.
I forbindelse med en ansættelse vil der være mulighed for forhandling af tillæg.
Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2, som omhandler forhold under din udstationering. Her kan du ligeledes beregne dit forventede udetillæg.
Der vil desuden være mulighed for en pendlerordning jf. FPSBST 566-2, tillæg E.
Du skal være helbredsvurderet ”Egnet uden begrænsninger” og kunne sikkerhedsgodkendes til CTS-A samt opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT og ANSØGNING
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte oberst Helmuth G. Borchert tlf. tlf. +32 491 86 75 17 eller +32 27 07 61 54.
Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Tine Valentin Nielsen på tlf. +45 32 66 57 68.
Ansøgningsfristen er den 2. februar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 8, via VTC.
Stillingen er til besættelse senest pr. den 1. august 2025.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingerne, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk Generel information
Tjenestested Udlandet
Geografi Udlandet
Organisation/Værn Flyvevåbnet
Funktionsniveau M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn
Ansøgningsfrist 02.02.2025
Indrykningsdato 20.01.2025
Ansøgningsforløbet
- Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.
- Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.
- Samtaler Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.
- Tilbagemelding Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.
Del siden
Tilmeld en jobagent
Følg med når vi søger nye medarbejdere
Tilmeld dig jobagent Klar til at søge.
Ansøgningsfristen er søndag d. 2 februar 2025.
Søg jobbet Kontakt Cookie og privatliv Tilgængelighed Vilkår SoMe
© 2025 Karriere i Forsvaret
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: