RPA-nørder til ny automatiseringsfunktion
Faaborg-Midtfyn Kommune
Er du teknologi-entusiast med passion for Robotic Process Automation (RPA) og ønsker at gøre en forskel på en attraktiv arbejdsplads? Har du lyst til at gøre dagligdagen nemmere for dine kolleger og dig selv?
Faaborg-Midtfyn Kommune søger en kreativ og dedikeret RPA-nørd til vores team, IT Service og Drift.
Om stillingen
I Faaborg-Midtfyn Kommune vil vi gerne sætte fart på automatiseringen af de kedelige arbejdsopgaver og komplekse arbejdsprocesser. Derfor har vi oprettet et automatiseringsteam, hvor vi har brug for skarpe hjerner, som har erfaring med at udvikle RPA-løsninger.
Du bliver en del af afdelingen IT, Sikkerhed og Digitalisering. Her får du mulighed for at være med til at revolutionere vores arbejdsprocesser gennem dine RPA-færdigheder. Din primære opgave bliver at udvikle og implementere automatiserede løsninger, men der vil også være brug for at komme ud af huset for at afdække, hvor der er mulighed for at automatisere både rutineopgaver og komplekse workflows.
Vi forestiller os, at den ideelle kandidat har en baggrund som enten webintegrator, datamatiker eller en tilsvarende IT-faglig profil.
Arbejdsopgaver
Du kan forvente, at du skal:
- Udvikle og implementere RPA-løsninger for at optimere arbejdsgange og processer
- Samarbejde med interne interessenter i fagområder og stabe for at identificere automatiseringsmuligheder
- Sikre, at RPA-løsningerne er effektive og overholder gældende standarder
- Dokumentere og vedligeholde automatiserede processer
- Være med til at sætte rammerne for egne opgaver
Kvalifikationer
Vi søger en kollega, der har:
- Erfaring med RPA-værktøjer som Power Automateeller lignende
- Teknisk forståelse og evne til at programmere automatiseringsløsninger
- Analytisk tænkning og evnen til at identificere automatiseringspotentiale
- Erfaring med SQL og PowerShell – dette er ikke nødvendigt, men en klar fordel
- Erfaring med scriptsprog som f.eks. Python eller JavaScript
Hvem er vi?
IT, Sikkerhed og Digitalisering er den fælles IT-stab i Faaborg-Midtfyn Kommune, som understøtter alle fagområder og stabe i digital udvikling og sikker IT-drift. Afdelingen består af 24 engagerede medarbejdere, en afdelingsleder og to teamledere fordelt på tre teams: Informationssikkerhed, Digitalisering og Projektstyring samt IT Service og Drift.
Hos os kommer du til at møde dygtige, sjove og hjælpsomme kollegaer. Vi synes, det er vigtigt, man føler sig tryg på sin arbejdsplads og kan have gode snakke med sine kollegaer om alt mellem himmel og jord. Vi har høj grad af medindflydelse, tæt sparring med ledelsen og frihed til selv at tilrettelægge vores arbejde.
Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingsbetegnelse: RPA-udvikler
Arbejdssted: IT, Sikkerhed og Digitalisering, Rådhusvænget 27, 5856 Ryslinge
Arbejdstid: 37 timer pr. uge
Fast stilling med tiltrædelse pr. 1. april 2025.
Vil du vide mere om jobbet?
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder for IT Service og Drift Marc Simonsen på tlf. 7253 1338.
Ansøgning
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Medsend gerne dit uddannelsesbevis. Vi gennemgår ansøgninger løbende, men vi skal have din ansøgning senest søndag d. 23. februar 2025 kl. 23:59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 11. marts 2025.
Vi forventer, du har kørekort, da Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Afdeling: Arbejdsmarked
Ansøgningsfrist: 23 February 2025
Placering: Ringe Tinghøj Alle 2
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: