Get latest jobs before others

Områdeleder UngOdense

Odense Kommune



Bliv en del af dagundervisningen i UngOdense som vores nye områdeleder.
Er du en ambitiøs og fagligt dygtig leder, der brænder for at arbejde proaktivt og lede forandringsprocesser med stor medarbejderinvolvering? Så er det dig, vi søger til vores dagundervisningsteam i UngOdense.

Hvad består jobbet i?
Som områdeleder bliver du leder for engagerede og dygtige medarbejdere, der arbejder tæt sammen omkring opgaveløsningen. Hverdagen er præget af stor kompleksitet og uforudsigelighed. Du vil blive en del af lederteamet i dagundervisningen, der består af 4 ledere, som samarbejder tæt om drift og udvikling. Vores samarbejde er præget af tillid og humor, og vi udnytter hinandens styrker på tværs af hele dagundervisningen.

Dine opgaver – mere konkret:

  • Daglig ledelse af nogle af dagundervisningens skoletilbud.
  • Udvikle og lede nye projekter i dagundervisningen.
  • Tværgående ledelsesopgaver både i Dagundervisningen og resten af UngOdense.
  • Samarbejde med relevante eksterne aktører på ungeområdet.
  • Bidrage til den løbende kvalitetsudvikling af dagundervisning.

Hvem er vi?
Dagundervisningen i UngOdense tilbyder en bred vifte af 10. klassetilbud med ca. 400 elever samt 4 særlige læringstilbud med ca. 60 elever. Vi har 60 engagerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen for at skabe stærke relationer til vores elever og inddrage dem i den daglige undervisning. Vores fælles Ungesyn sikrer, at alle unge føler sig set, hørt, forstået og taget alvorligt.

Vi er en del af UngOdense
UngOdense er den kommunale ungdomsskole i Odense, der varetager drift, udvikling og koordinering af dagundervisning, ungdomscentre, lokale aktivitetssteder, fritidsundervisning, fritidsvejledning, events og aktiviteter for børn og unge mellem 11 og 18 år. Vi har ca. 4500 brugere og 250 fastansatte medarbejdere.

Vi drømmer om en områdeleder, der er:

  • Visionær: Kan inspirere og motivere medarbejdere til at arbejde mod fælles mål.
  • Dygtig kommunikativt: Skal kunne lytte, formidle information klart og skabe en åben dialog med alle.
  • Innovativ: Har mod og vilje til at eksperimentere med forskellige tilgange for at udvikle læringsmiljøet.
  • Organisatorisk dygtig: Skal kunne planlægge, koordinere og administrere vores daglige drift effektivt.
  • Faglig dygtig: En stærk faglig baggrund og forståelse for pædagogik og undervisning er nødvendig.
  • Beslutningstagning: Er i stand til at træffe velovervejede beslutninger, ofte under pres.

Diplomuddannelse i ledelse er ikke et krav til stillingen, men såfremt du ikke har uddannelsen forventer vi, at du er indstillet på at påbegynde den.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen og UngOdense som arbejdsplads, så kontakt Kristina Munk, leder af UngOdense Dagundervisning, på 29 63 10 16.
Du kan se mere om UngOdense - herunder dagundervisningen - på vores hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 14. februar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler den 19. februar 2025.

SØG STILLING

Jobområde:
Undervisning - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
14. februar 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. april 2025

Kontaktperson i annoncen:
Kristina Munk

Tlf. nr. i annoncen:
29 63 10 16

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Main office: Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2738037//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.