Sundhedsadministrativ leder der brænder for at lave gode patientforløb og blive en del af vores tværfaglig ledergruppe, søges til Akutafdelingen, Regi
Region Midtjylland
Vil du arbejde med ledelse og udvikling og er du uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær, så søger vi en Sundhedsadministrativ leder fra 1.4.2025 eller efter aftale.
Akutafdelingen har ca. 170 ansatte og rummer hele akutberedskabet, 35 sengepladser, skadestuefunktionen, hospitalsvisitation og Grenå Sundhedshus.
Sekretariatet består af ca. 20 fuldtidsstillinger. Du vil som sundhedsadministrativ leder være ansvarlig for den daglige ledelse, drift og udvikling af funktionen. Du vil blive en del af en velfungerende ledergruppe og vil i samarbejde med de 2 oversygeplejersker, 4 overlæger, og afdelingsledelsen, udvikle og implementere relevante tiltag der fremmer effektive arbejdsgange og sammenhængende patientforløb.
Ledergruppen har organiseret sig i 4 opgavefælleskaber, hvor du vil indgå i formandskabet i opgavefælleskab omkring ”Kommunikation og dokumentation”, sammen med en specialeansvarlig sygeplejerske.
Opgavefællesskaber i Akutafdelingen
Vi tilbyder
- et spændende og varierende arbejde med gode muligheder for personlig udvikling
- tværfagligt samarbejde i ledelsesgruppen, hvor vi udviser stor respekt for hinanden og udvikler hinandens ledelsesfaglighed
- mulighed for at sætte præg på udviklingen af sekretærområdet og vores patientforløb
- en arbejdsplads i gode fysiske rammer og i rivende udvikling
Vores ønsker til dig:
- du er uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær
- du er nærværende, anerkendende og involverende i din lederstil
- du fremmer en tillidsfuld, udviklende og samarbejdende kultur, også i det tværfaglige samarbejde
- du skaber gode relationer og det falder dig naturligt at medinddrage, uddelegere og skabe udvikling
- du er engageret, kulturskabende og evner at opnå følgeskab
- du er inspirator med henblik på den fortsatte udvikling af sekretariatsfunktionen i afdelingen
- du har erfaring og gode resultater med personaleledelse
- at du har indgående kendskab til IT–systemer og registreringer
- at du har relevant lederuddannelse eller lyst til at erhverve en sådan
Som leder på Regionshospitalet Randers skal du kunne se dig selv i vores ledelsesgrundlag. Det betyder bl.a., at du bliver "leder af en enhed – del af en helhed". Det betyder også, at nogle af dine ledelsesværdier hedder nærvær, mening, prioritering og klar tale, og at du er bevidst om, at relationer og ansvarlighed er afgørende for, at du sammen med dine lederkollegaer kan lykkes med dine opgaver.
Du kan læse mere om hospitalets ledelsesgrundlag på hospitalets hjemmeside
http://www.randers.intranet.rm.dk/siteassets/nyheder---filer-til-nyhedsmodul/2019/filer-i-nyheder/ledelsesgrundlag-_rh-randers_online.pdf
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chefsygeplejerske Marianne Renberg [email protected] eller på tlf. 30 63 82 60
Ansøgningen stiles til Chefsygeplejerske Marianne Renberg, Akutafdelingen og sendes via nedenstående link.
Ansøgningen skal være Akutafdelingen i hænde senest d. 20. februar og der afholdes ansættelsessamtaler d. 24. februar
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Akutafdelingen
Ansøgningsfrist: 20 February 2025
Placering: Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: