Familiebehandler til tilbud for gravide og spæd- og småbørnsfamilier til familiebehandlingsindsatsen Barn på Vej (tidsbegrænset) | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Familiebehandler til tilbud for gravide og spæd- og småbørnsfamilier til familiebehandlingsindsatsen Barn på Vej (tidsbegrænset)
Har du lyst til at arbejde med sårbare gravide og familier med spædbørn, der har brug for en god start i livet? Så søger vi en familiebehandler i en tidsbegrænset stilling til familiebehandlingsindsatsen Barn på Vej.
Om Barn på Vej
Barn på Vej er en 4-årig projektindsats, der tilbyder familiebehandlingsindsatser til sårbare gravide og spæd- og småbørnsfamilier. Vi sætter tidligt og forebyggende ind med vejledning, støtte og hjælp for at sikre, at det ufødte eller lille barn fastholder en god udvikling og trivsel.
Vores team består af en lille tværfaglig medarbejdergruppe, hvor du samarbejder med to andre familiebehandlere og en teamleder.
Tilbuddet er forankret under Børne- og Familiehuset Arild, der er Københavns Kommunes specialiserede tilbud til spæd- og småbørn og deres familier og er organisatorisk placeret i Socialforvaltningens Center for Børn og Unge.
Læs mere om indsatsen her: Vores indsatser | Tilbud til udsatte børn og familier
Om jobbet og dine opgaver
Vi vægter det tværgående samarbejde med børne- og ungerådgiverne højt. Sammen med dem etablerer vi, ofte med kort varsel, en helhedsorienteret indsats, der støtter op om tidlig trivsel og udvikling under graviditeten, fødslen og efterfølgende som familie med et lille barn.
Du løser mange forskellige opgaver og samarbejder og sparrer ofte med dine kolleger. Overordnet drejer dine opgaver sig om; familiebehandling, praktisk pædagogisk støtte, facilitering af gruppeforløb og koordinering af familiernes forskellige indsatser.
Alle indsatser tager udgangspunkt, i den viden vi har, om at barnets første 1.000 dage har afgørende betydning for udvikling og trivsel gennem hele livet.
Indsatserne er kendetegnet ved
- opstart og løbende opfølgning i tæt samarbejde med den gravide, familien og deres børne- og ungerådgiver
- stærkt og prioriteret samarbejde med fødested, sundhedsplejen, psykiatri mv.
- gravid- og barselsgrupper, individuelle samtaler og hjemmebesøg
- praktisk hjælp, træning af forældrerollen og tilknytning til det lille barn
- koordinering af familiens forløb på tværs og brobygning til andre indsatser, job/uddannelse, barnets institution og tilbud i civil- og lokalsamfund
Du vil have et tæt samarbejde med familierne om deres ønsker og mål, og bliver et vigtigt koordinerende bindeled mellem familien og forskellige fagprofessionelle.
Vi ønsker, at du
- er uddannet pædagog og har erfaring med familiebehandling indenfor graviditet, spæd- og småbørnsområdet
- kan varetage familiebehandling og socialpædagogiske opgaver tilpasset behovene hos de børn og familier, du samarbejder med
- kan arbejde individ- og gruppebaseret i vores egen fysiske lokalitet såvel som i hjemmet hos familierne og ude hos samarbejdspartnere
- har lyst til at arbejde på de helt tidlige stadier af forældreskab og børneliv, og har kendskab til graviditet, fosterets psykologi, tilknytningsteori og betydningen af netværk, relationer og spædbarnsomsorg
- kan arbejde med udgangspunkt i, eller er interesseret i at lære følgende metoder: Theraplay, Marte Meo, New Behavioral Observations (NBO) og Alarm Distress Baby Scale (ADBB).
Vi tilbyder
- mulighed for at arbejde med sårbare familier og det ufødte eller spæde barn og bidrage til, at barn og familie fastholder en positiv udvikling og undgår mere alvorlig mistrivsel
- en mulighed for at være en aktiv udfører indenfor et prioriteret indsatsområde i Center for Børn og Unge, hvor du skal være med til den fortsatte konsolidering af en pædagogisk indsats, baseret på en fælles ambition om at videreudvikle den helt tidlige og forebyggende indsats for udsatte børn
- en del af et selvstændigt og velfungerende team, der vægter tvær- og flerfaglighed højt i det daglige arbejde
- fast supervision
Hvis det lyder interessant, vil vi meget gerne høre fra dig og ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider i tidsrummet kl. 07.00-20.00 og med weekendarbejde hver tredje søndag.
Bemærk at ansættelsen er tidsbegrænset, uden mulighed for forlængelse, fra den 1. marts 2025 eller senest den 1. april 2025 og til den 31. december 2025.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte teamleder Sacha Larsen på 29 43 20 78, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Praktisk information
Det er vigtigt, at ansøgningen indeholder præcise datoer for ansættelser/ophør, uddannelsesbevis, dokumentation for erfaring og eventuel efteruddannelse.
Søg via linket senest søndag den 16. februar 2025
Vi afvikler samtaler tirsdag den 18. februar 2025.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: