Bliv graduate i Core Modelling
Nykredit
Vil du have udvikling og muligheder? Og ved du allerede nu, at du vil accelerere din karriere fra første dag? I Core Modelling har vi ansvaret for analysere, definere og modellere de centrale datamodeller, som skal være fundamentet for Nykredit nye data platform og for en datadreven bank. Vi kigger bredt på tværs af koncernen og leverer brede løsninger, som både understøtter BI, AI og meget andet.
Få den bedste start på din karriere
I Nykredit bliver du del af et struktureret og velafprøvet graduateforløb. Graduateforløbet varer i 10 måneder, og du vil under hele forløbet være fast tilknyttet afdelingen Core Modelling, der er en del af forretningsområdet Data Enablement.
Vi tør godt love dig, at vi i Nykredit prioriterer din udvikling og dine muligheder i et forløb, hvor vi har fokus på både din forretningsforståelse og personlige udvikling. Og det gælder ikke kun under dit forløb, men også efter, når vi sammen med dig skaber din fremtidige karrierevej i Nykredit. Vi går nemlig efter, at 60% af vores ledige stillinger i hele koncernen besættes af kolleger fra egne rækker. Og når det kommer til lederstillinger, stiler vi efter 70%.
Sådan vil du bidrage til et foreningsejet Nykredit
Som graduate tager du del i vores strategi og er med til at udvikle vores mål om at blive hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed, der bidrager til den grønne omstilling.
Fordi vi er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit, har vi nogle særlige muligheder for og en forpligtelse til at give tilbage til vores kunder og til samfundet. Og tænker du, at du vil være med til netop det, så er du indtil videre landet rigtigt.
Lige præcis dit perspektiv er vigtigt
I Nykredit tror vi nemlig på, at vi skaber den bedste, arbejdsplads, når vores team er sammensat af kollegaer med forskellige færdigheder, baggrunde og erfaringer. Det betyder, at vi leder efter dig, som vil bidrage med lige præcis dit perspektiv – så vi hele tiden kan inspirere og lære af hinanden.
Det forventer vi af dig
Det er en forudsætning, at du afslutter din kandidatuddannelse til sommer eller har afsluttet den inden for det seneste år. Herudover lægger vi vægt på, at du:
- har en udadvendt og analytisk tilgang, bred interesse og nysgerrighed i alt data på tværs af Nykredit-koncern
- agerer som bindeled mellem forretning og udviklere, samt evne og forståelse for at analyse og omsætte forretningskrav til datamodeller og it-design til gavn for en lang række brugere
- har dyb logisk forståelse for data og interesse for at arbejde med modern cloud datateknologier.
Det kan du forvente af et forløb i Core Modelling
Som Graduate i Core Modelling vil du spille en central rolle i udviklingen af datamodeller for dataprodukter, der anvendes i både operationelle flows og på tværs af vores platforme. Vi arbejder med komplekse dataudfordringer, og din indsats vil være afgørende for at sikre, at forretningsenhederne kan udnytte deres data fuldt ud. Du kommer til at arbejde tæt sammen med teams på tværs af lokationer, hvor du vil være ansvarlig for at omsætte forretningskrav til konkrete, værdiskabende dataløsninger.
Send os din ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at modtage:
- Ansøgning.
- CV.
- Eksamenskarakterer (skal vedhæftes).
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, vores graduateforløb eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Esben Torz Pedersen på tlf. 44 55 24 41. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].
Vi inviterer løbende til samtaler.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: