Get latest jobs before others

Bliv graduate i Middle Office Products

Nykredit



Vil du have udvikling og muligheder? Og ved du allerede nu, at du vil accelerere din karriere fra første dag? Har du mod på at udvikle dataløsninger til et af de mest komplekse forretningsområder i Nykredit? Så skal du søge stillingen som graduate i Wealth Technology hos Middle Office Products.

Vi motiveres af at levere IT-løsninger til brug for rapportering og compliance-funktionerne i Wealth Management. Hos os får du muligheden for at arbejde med nogle af de mest komplekse og kritiske dataflows, hvor der er kort time-to-market, og hvor du kan se dit arbejde forbedre kundeoplevelsen i Nykredit fra første dag.

Få den bedste start på din karriere
I Nykredit bliver du del af et struktureret og velafprøvet graduateforløb. Graduateforløbet varer i 10 måneder, og du vil under hele forløbet være fast tilknyttet afdelingen Middle Office Products, der er en del af Wealth Technology i Digital, Change & IT.

Vi tør godt love dig, at vi i Nykredit prioriterer din udvikling og dine muligheder i et forløb, hvor vi har fokus på både din forretningsforståelse og personlige udvikling. Og det gælder ikke kun under dit forløb, men også efter, når vi sammen med dig skaber din fremtidige karrierevej i Nykredit. Vi går nemlig efter, at 60% af vores ledige stillinger i hele koncernen besættes af kolleger fra egne rækker. Og når det kommer til lederstillinger, stiler vi efter 70%.

Sådan vil du bidrage til et foreningsejet Nykredit
Som graduate tager du del i vores strategi og er med til at udvikle vores mål om at blive hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed, der bidrager til den grønne omstilling.

Fordi vi er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit, har vi nogle særlige muligheder for og en forpligtelse til at give tilbage til vores kunder og til samfundet. Og tænker du, at du vil være med til netop det, så er du indtil videre landet rigtigt.

Lige præcis dit perspektiv er vigtigt
I Nykredit tror vi nemlig på, at vi skaber den bedste arbejdsplads, når vores team er sammensat af kolleger med forskellige færdigheder, baggrunde og erfaringer. Det betyder, at vi leder efter dig, som vil bidrage med lige præcis dit perspektiv – så vi hele tiden kan inspirere og lære af hinanden.

Det forventer vi af dig
Det er en forudsætning, at du afslutter din kandidatuddannelse til sommer eller har afsluttet den inden for det seneste år. Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for enten økonomi eller IT
  • er en god kollega, som sætter pris på at arbejde tæt sammen med andre
  • har stiftet bekendtskab med programmering, datamodellering og dataanalyse
  • er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt – på både dansk og engelsk
  • er nysgerrig og har mod på at blive udfordret samt lære nye metoder og værktøjer til at løse komplekse problemstillinger
  • har kendskab til de finansielle markeder – dette er en fordel, men ikke et krav.

Det kan du forvente af et forløb i Middle Office Products
Vi tilbyder dig en stejl læringskurve, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for dataanalyse og datamodellering. Du bliver en del af et agilt udviklingsteam, hvor du vil få kolleger med mange forskellige kompetencer. Både data engineering, software engineering og forretningsanalyse er en del af vores hverdag. Du vil gennemgå et introforløb, der giver dig forståelse for vores organisation, tekniske systemlandskab og introducerer de færdigheder, du har behov for med henblik på at levere værdi til forretningen.

Send os din ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at modtage:

  • Ansøgning.
  • CV.
  • Eksamenskarakterer (skal vedhæftes).

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, vores graduateforløb eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Development Lead, Simone Horn Mürer på tlf. 44 55 93 69. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected]

Vi inviterer løbende til samtaler.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Nykredit



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Nykredit

Main office: Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2738593//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.