HabitusHuset Sct. Mortensgaard søger pædagogiske medarbejdere til to nystartede solisttilbud
Habitus
Er du uddannet pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut, socialrådgiver eller lærer? Og brænder du for samarbejde og samvær med borgerne? Så læs mere her.
I løbet af de næste par måneder byder vi velkommen til to mænd i starten af trediverne, som begge skal bo i solisttilbud. Vi søger derfor nye medarbejdere.
Dit arbejde handler om at skabe livskvalitet
Du bliver en del af et fast team omkring borgeren, og I arbejder med 2:1 eller 1:1 normering omkring borgeren alt efter borgerens behov. Vi arbejder i et rul med 14 og 24 timers indmøder, og vi har også brug for medarbejdere, der gerne vil arbejde om natten. Det er vores fornemste opgave at støtte borgeren i at leve livet godt i et trygt og positivt miljø på trods af multiple udfordringer.
Hvem er vi
HabitusHusene Sct. Mortensgaard består af et botilbud med ti pladser samt tre solisttilbud. Vi er specialister i at give mennesker, der har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder autisme spektrum forstyrrelse, medfødt hjerneskade, udviklingshæmning, udadreagerende adfærd og tilgrænsende tilstande en forudsigelig og genkendelig hverdag med livskvalitet og selvbestemmelse. Borgerne har haft et svært liv med mange nederlag, inden de får en plads i Habitus, og det er vores fornemste opgave at skabe indhold og glæde i livet sammen med borgerne.
Vi forventer, at du:
- Er pædagog, lærer, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver – eller har en anden relevant uddannelse/erfaring
- Har kendskab til eller erfaring med målgruppen – meget gerne fra det specialiserede socialområde eller fra socialpsykiatrien
- Kan og vil arbejde ud fra, at borgerne altid gør det bedste, de kan – i situationen
- Er dygtig til at skabe tydelige strukturer og rammer, så hverdagen bliver overskuelig
- Gør dig umage for at yde dit ypperste i relation til borgeren
- Står solidt på benene og udviser ro, når borgeren er frustreret, og bølgerne går højt
- Dokumenterer dit arbejde skriftligt og indgår aktivt i faglige drøftelser
- Har lyst til at være en del af et positivt team og en spændende arbejdsplads, hvor der er tydelige forventninger
- Bidrager til et fællesskab, hvor alle hjælper hinanden og står på ved spidsbelastninger
- Prioriterer ordentlighed og bidrager til et positivt og udviklende samarbejde i teamet og i hele tilbuddet
- Har kørekort B
Vi tilbyder dig:
- Et professionelt arbejde
- Faglig fordybelse og udvikling – vi afholder teammøde hver anden uge
- Mulighed for kursus og fast ekstern supervision
- Fagligt kompetente og opmærksomme kolleger
- Nærværende ledelse
- Ansættelse på fuldtid
- Overenskomst med SL
- En fornuftig løn og ordnede arbejdsforhold
Du kan læse mere om Habitushusene Sct. Mortensgaard på vores hjemmeside
Ring gerne til daglig leder Søren Vestergaard på tlf.nr. 25844309 eller daglig leder Maiken Skriver på tlf.nr. 25844223 for yderligere information eller besvarelse af spørgsmål. Vi ansætter løbende, så vent ikke for længe.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Afdeling: HabitusHuset Sct. MortensgaardAnsøgningsfrist: 20 February 2025Placering: Oddesundvej 249, 7760, Hurup Thy, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: