Get latest jobs before others

Miljømedarbejder til IndustriMiljø (134361)

Randers Kommune



I Randers Kommune understøtter vi, at erhvervslivet kommer på forkant med den grønne omstilling. Vi sikrer, at miljømyndighedsvaretagelsen skaber synergi mellem en positiv erhvervsudvikling, mere og bedre natur, et rent og sundt miljø og målet om den klimaneutrale kommune.

Som en integreret del af vores dagligdag har vi et stærkt fokus på hele tiden at udvikle vores miljømyndighedsrolle. Du vil derfor have stor indflydelse på arbejdet i Randers Kommune herunder indholdet i dine egne arbejdsopgaver.

Vi har rigtigt travlt i hverdagen og har derfor behov for en ny kollega, der ligesom os, har høje og store ambitioner om at gøre en forskel hver eneste dag.

Om stillingenVi tilbyder et spændende og udviklende job, hvor du sammen med dine kollegaer med fokus på industriområdet vil gøre en positiv forskel for udviklingen af en attraktiv bæredygtig kommune.

Du skal først og fremmes kunne lide at arbejde med:

  • Miljøtilsyn hos virksomheder med forberedelse og afrapportering af miljøtilsyn samt håndhævelse i forbindelse med tilsynene
  • Miljøtilladelser og -godkendelser til etableringer, udvidelser og ændringer af industriproduktion, anlæg og byggeri
  • Fremme af grønne omstillingstiltag i industrien og byen herunder cirkulære ressourcekredsløb, grønne indkøb samt klimaforebyggelse (klimaservice for virksomheder)
  • Tilslutningstilladelser af industrispildevand til kloak
  • Affaldsminimering og en helt ny opgave med affaldstilsyn

Derudover håndterer vi som miljøsagsbehandlere også VVM, habitat- og miljøvurderinger samt aktindsigter, borgerhenvendelser og klagesager over fx støv, lugt- og støjgener fra virksomheder og som en del af en politisk styret organisation arbejder vi med skriftlig formidling og understøttelse af ledelsen og det politiske niveau.

En endelig fordeling af de anførte opgaver vil afhænge af dine kvalifikationer og interesser. Tilsvarende gælder det, at opgaverne vil variere over tid.

Om vores nye kollegaDu har lyst til at arbejde i en organisation, som har fokus på høj kvalitet i sagsbehandlingen, ”tilsyn, der gør en forskel”, ”tilladelser til tiden”, en differentieret miljøregulering og udvikling af tiltag, der booster den grønne omstilling.

Vi forestiller os, at du har en relevant naturvidenskabelig uddannelse indenfor miljøområdet fx som ingeniør, cand.scient., miljøtekniker eller lignende. Det er en fordel med et godt kendskab til lovgivningen indenfor miljøområdet, herunder virksomhedstilsyn, miljøgodkendelsesprocessen, miljø- og energiteknik, miljø- og bæredygtighedsplanlægning, grøn omstilling, økotoksikologi og miljø- og habitatvurderinger. Erfaring med sagsbehandling inden for miljøbeskyttelsesområdet prioriteres højt.

Vi arbejder teamorganiseret og lægger vægt på, at du er glad for at arbejde i og bidrage til et fællesskab, hvor trivsel, høj faglighed og fælles ansvar for opgaveløsningen er i centrum. Du skal derfor kunne se dig selv arbejde tæt sammen med dine kolleger, da opgavefordeling, sparring og vidensdeling er en naturlig del af dagligdagen og en forudsætning for, at vi lykkes med vores opgaver.

Der er derfor stort fokus på den rigtige faglige profil såvel som den personlige profil.

Derudover skal du kunne:

  • Bidrage med en positiv tilgang og gå til opgaverne med godt humør, være udviklingsorienteret og se muligheder frem for begrænsninger
  • Bidrage med teamgejst med gode samarbejdsevner, men også arbejde selvstændigt og have god gennemslagskraft
  • Tænke i helheder, og skabe løsninger, der fremmer den bæredygtige by og produktion
  • Skabe resultater sammen med dine kollegaer, erhvervslivet og borgerne
  • Kunne varetage den brede myndighedsrolle omfattende såvel politimandsrollen som servicepartnerrollen
  • Håndtere flere opgaver samtidigt
  • Trives med uforudsigelighed i en travl hverdag
  • Være rummelig og fleksibel i forhold til stillingsindholdet
  • Have gode it-færdigheder

Om osVi er myndighed for industrivirksomheder i Randers Kommune og regulerer en række store virksomheders forureningspåvirkning på omgivelserne. Som miljø- og naturmyndighed sikrer vi, at klima, miljø, natur og sundhed beskyttes og fremmes i et serviceorienteret og troværdigt samspil med erhvervslivet og borgere forankret i ”tilladelser til tiden” og ”tilsyn, der gør en forskel”. Vores indsatser og projekter fremmer en bæredygtig omstilling af byen og industrien og en øget biodiversitet.

Stillingen er placeret i faggruppen IndustriMiljø, som er en del af Team Miljø - den ene halvdel af sektionen Natur og Miljø. Team Miljø består på nuværende tidspunkt af 19 medarbejdere fordelt på Drikkevand, LandMiljø, Spildevand, ByMiljø og IndustriMiljø.

I teamet og faggruppen løser vi opgaverne i dialog og samspil og vores motto er ”fælles ansvar for fælles opgaver”. Vi hjælper hinanden med de daglige udfordringer. Du vil få positive, kompetente og hjælpsomme kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til en sjov historie og et godt grin.

Vi tager udgangspunkt i Udvikling, Miljø og Tekniks værdier om, at ”vi finder løsninger, er åbne, kreative og offensive” i vores daglige udvikling.

Vi kan tilbyde dig en spændende, travl og udfordrende arbejdsdag med en bred variation af opgaver. Du kan læse mere om Randers Kommune og Udvikling, Miljø og Teknik på

www.randers.dkLøn og ansættelsesforholdStillingen er en fast stilling på 37 timer/uge med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. maj 2025. Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation i henhold til principperne i Ny Løn.

Vil du vide mereHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Teamleder for Miljø, Anna Maria Nielsen på tlf.nr.: 2029 5856 eller e-mail:

[email protected] Jesper Madsen på tlf.nr.: 2120 9235 eller e-mail:

[email protected]øgningen

Ansøgningen skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem. Ansøgningen og bilag skal være modtaget senest søndag den 25. februar 2025 kl. 23.59. Samtaler forventes afholdt den 3. og 6. marts 2025.

Arbejdssted:
Miljø

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Randers Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Randers Kommune

Main office: Laksetorvet, 8900 Randers

Randers Kommune Hvor å bliver til hav, hvor det ferske bliver salt

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/2738947//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.