Get latest jobs before others

Logopæd til PPR i Tårnby kommune

Tårnby Kommune



Vil du være med til at styrke børns udvikling og muligheder for deltage i fællesskabet?
Har du er stærkt helhedsorienteret blik på børns udvikling af sprog og kommunikative færdigheder? Brænder du for at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret til gavn for forældre og børn? Og synes du det lyder spændende at være en del af en organisation i udvikling? Så er dette job måske noget for dig.

En af vores dygtige logopæder har søgt nye faglige udfordringer tættere på hjem og vi søger derfor en logopæd til PPR i en fuldtidsstilling/37 timer ugentligt.

Som logopæd i PPR vil du blive tilknyttet et eller flere skoledistrikter, hvor du sammen med dine tværfaglige kollegaer i distriktet er med til at understøtte Tårnby Kommunes arbejde med strategien Stærke Børnefællesskaber. Dine opgaver i PPR vil blandt andet bestå af konsultativ vejledning til fagprofessionelle og forældre, deltagelse i tværfagligt netværksarbejde, tilrettelæggelse af individuelle logopædiske forløb samt at bidrage med den sproglige vurdering, når et barn skal beskrives med en pædagogisk psykologisk vurdering.

Center for Børn og Familie er organiseret i syv distriktsteams, som blandt andet består af socialrådgiver, logopæd, konsulent, psykolog, familiebehandler, sundhedsplejerske samt pædagogisk vejleder fra dagtilbud. De tværfaglige distriktsteams arbejder tæt sammen om at skabe helhedsorienterede løsninger og mødes ugentligt for at drøfte og koordinere deres arbejde. Dette mener vi skaber et børne- og ungeområde med langt større sammenhængskraft samt muligheden for tidlige og forebyggende tværfaglige indsatser. Vi har dog stadig fokus på at udvikle denne praksis og du vil derfor også have mulighed for at være med til at sætte dit præg på forankringen sammen med dine kollegaer – både dine tværfaglige kollegaer i distriktsteamet såvel som dine faglige kollegaer i logopædteamet.

Som logopæd er du forankret i PPR. I PPR er vi 13 psykologer, 6 logopæder, 7 konsulenter, en koordinator for visitationen, en koordinator for lettere behandling og en teamleder. Du vil således også blive en del af et stærkt og fagligt fællesskab i logopædteamet og i det samlede PPR. I logopædteamet vægter vi høj faglighed, ordentlighed, hjælpsomhed og fagligt fællesskab. I PPR er vi optagede af at udvikle og kvalificere vores tværfaglige samarbejde og vi håber, at du har lyst til at bidrage hertil.

Vi tilbyder, at du:

  • Bliver en del af et velfungerende fagligt og tværfagligt fællesskab i PPR, hvor du har mulighed for kollegial opbakning, sparring og samarbejde
  • Får mulighed for at arbejde helhedsorienteret sammen med engagerede og dygtige kollegaer på tværs af kommunens børne- og ungeområde
  • Bliver en del af en mindre kommune, hvor der er korte veje til samarbejdet med samarbejdspartnere
  • Bliver en del af en PPR som løfter i flok, hvor åbenhed, sammenhold, hjælpsomhed, humor og stabilitet vægtes højt
  • Får mulighed for at udvikle dig fagligt i et tæt fællesskab med dine kollegaer, såvel fagligt som tværfagligt
  • Får en faglig mentor i PPR, som vil hjælpe med introduktion til opgaver og faglig sparring
  • Får en tværfaglig mentor i distriktet, som vil hjælpe med organisatorisk kendskab og introduktion til det tværfaglige samarbejde

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet logopæd (cand.mag. i audiologopædi, pædagogisk diplomuddannelse i logopædi eller lignende uddannelse).
  • Har interesse for børn i sproglige, kommunikative og/eller læringsmæssige udfordringer
  • Har erfaring med børn i dagtilbud og skole
  • Har lyst til at arbejde konsultativt med de voksne omkring barnet
  • Har lyst til at engagere dig i den tværfaglige opgaveløsning i distriktsteamet
  • Er struktureret og omhyggelig i din opgaveløsning
  • Trives med selvstændig opgaveløsning, herunder planlægning og koordinering af egen tid
  • Er positiv i dit møde med andre mennesker

Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder i PPR Sara Hedegaard Jensen på [email protected] Vi ringer dig gerne op, når du skriver til os.

Ansøgningsfrist den 16. februar 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i den 21. februar 2025. Du vil få besked, om du bliver inviteret til samtale den 18. februar 2025. Samtalerne foregår på Tårnby Rådhus, Amagerlandevej 76, 2770 Kastrup.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på 37 timer ugentligt med opstart den 1. april 2025

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

På kommunens hjemmeside www.taarnby.dk kan du læse mere om strategierne på børneområdet.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Sara Hedegaard Jensen

Ansøgningsfrist:
16. februar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Tårnby Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 February 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Tårnby Kommune

Main office: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://nyuddannet.dk/en/job/2739036//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.