Brønderslev Kommunes Park og Naturplejeafdeling søger en ny medarbejder til afdelingen for Naturpleje
Brønderslev Kommune
Jobbet:
Park og Naturpleje, Brønderslev kommune, søger en ny medarbejder til vores afdeling for Naturpleje der kan bidrage til at løse opgaven med vandløbsvedligeholdelse samt skovdrift. Arbejdet vil være fordelt på manuel grødeskæring, bekæmpelse af bjørneklo, skov arbejde samt andre naturplejeopgaver. Så har du erfaring og evt. relevant uddannelse indenfor vandløbsvedligeholdelse og skov arbejde, vi arbejder bl.a. med Assens og Aalborgmodellen, så er det måske lige dig vi står og mangler i vores Naturpleje afdeling.
Vi tilbyder:
- Stor frihed til at planlægge din arbejdsdag
- Gode kollegaer
- Flexible arbejdstider
- Frihed under ansvar
- 37 timer ugentligt
Vi forventer du:
- Kan arbejde selvstændigt, men også kunne indgå på hold med kollegaer
- Er fleksibel og omstillingsparat
- Har motorsavskursus
- Har en positiv tilgang til udfordringer
- Er servicemindet
- Har kørekort B, meget gerne BE
Oplysninger om Vej & Park:
Vej og Park står for driften af kommunens veje, stier, parker og grønne områder. Endvidere udføres opgaver inden for anlæg af veje og grønne projekter, vedligeholdelse af vandløb, sneberedskab, skadedyrsbekæmpelse, transportafdeling, tilsynsopgaver og administration af gravetilladelser m.m.
Vej & Park råder over 2 materielgårde i hhv. Brønderslev og Dronninglund. Vi er omkring 87 medarbejdere, herunder både fastansatte og sæsonansatte. Administrationen udgøres af 1 afdelingsleder for Vej og Anlæg, 2 teamleder Vej og Anlæg, 1 afdelingsleder for Park og Naturpleje, 2 teamleder Park og Naturpleje, 1 driftskoordinator for vinterberedskabet, 2 projektleder, 1 projektmedarbejder for natur og 2 administrative medarbejdere.
Afdelingen for Park og Naturpleje, varetager vedligeholdelse af bl.a. vandløb, skove, naturstier, grønne områder, boldbaner samt kørsel af hjælpemidler. Afdelingen for Landsbypedeller og Nytteindsats er også en del af Park og Naturpleje.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse: 1. april eller snarest derefter.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Rasmus Thorgaard på tlf. 9945 4640 eller teamleder Michael Harder på tlf.: 9945 5503.
Ansøgningsfrist mandag d. 19-2-2025
Samtaler forventes afholdt i uge 9
Afdeling: Vej og park
Ansøgningsfrist: 19 February 2025
Placering: Spejlborgvej 9, 9700, Brønderslev
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: