To Sundhedsplejersker søges til Vejle Kommune
Vejle Kommune
Vi søger to nye kollegaer til to barselsvikariater. Drømmer du om at blive en del af en velfungerende Sundhedspleje, hvor vi alle har stort fokus på at levere høj kvalitet i kerneopgaven med en tidlig og sundhedsfremmende indsats til gravide, spæd- og skolebørn, så er chancen her nu.
Om jobbet
Der er tale om to barselsvikariater.
Den ene stilling er i Distrikt Midt, 32 timer pr. uge med betjening af Skibet skole og spæd-og småbørn i området, med tiltrædelse 1. april 2025.
Den anden stilling er i Distrikt Syd, 37 timer pr. uge med betjening af Vindings Skole og spæd-og småbørn i området, med tiltrædelse 1. juni 2025.
Vi søger to sundhedsplejersker, der ønsker at bidrage med:
- En inkluderende og dynamisk forståelse af arbejdsfællesskab
- Stor faglighed og engagement med fokus på kerneopgaven
- Involvering i både monofaglige og tværprofessionelle opgaver
- Flair og fokus på en helhedsorienteret indsats omkring børn, unge og familier
- At kunne udvise fleksibilitet og evne til at prioritere og planlægge i hverdagen
Om os
Sundhedsplejen i Vejle Kommune er organiseret i en stor Børn og Ungeforvaltning under afdelingen Familie og Forebyggelse. Sundhedsplejen består af ca. 42 sundhedsplejersker, tre distriktsledere og en ledende sundhedsplejerske, foruden et sekretariat. Sundhedsplejerskerne er organiseret i tre geografisk opdelte distrikter og arbejder alle i kombinerede ordninger.
Vi tilbyder dig
Et organisatorisk medlemskab i Sundhedsplejen Vejle, som består af en aktiv og engageret gruppe af sundhedsplejersker med en bred sammensætning af såvel erfarne som nyere uddannede kolleger.
Vi har i vores arbejdsfællesskab stort fokus på Sundhedsplejens kerneopgave, og de dertil knyttede arbejdsopgaver, med udgangspunkt i de evidensbaserede metoder, fx
NBO, PUF, AIMS og MindMapping.
Sundhedsplejen i Vejle har et fagligt bredt servicetilbud til vores borgere - se mere på www.vejle.dk/sundhedsplejen.
Du vil få en mentor fra dit distrikt tilknyttet i introduktionsperioden, og vi tilbyder desuden faglig ledelse tæt på.
Ansættelsesvilkår
Et barselsvikariat på 32 timer pr. uge med tiltrædelse 1. april 2025.
Et barselsvikariat på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. juni 2025.
Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 18. februar 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 24. februar 2025
Har du lyst til at vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:
Distriktsleder i Syd, Jette Lützen, mobil: 20 34 99 27 eller
Distriktsleder i Midt, Rikke Kousgaard, mobil: 20 34 99 29
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: