Get latest jobs before others

Pædagog til børnehaven i Eventyrhuset, Dagtilbud Brædstrup

Horsens Kommune



”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert!” – Pippi Langstrømpe

Den tilgang til livet vil vi gerne give videre til børnene i Dagtilbud Brædstrup.

Da vores mangeårige pædagog går på pension til sommer, søger vi en engageret pædagog til førskolegruppen i vores integrerede børnehus Eventyrhuset i Brædstrup.

Dagtilbud Brædstrup består af tre integrerede institutioner; Eventyrhuset og Tinggården i Brædstrup by og Himmelblå i Sønder Vissing. Fælles for alle børnehusene er, at vi har veluddannet og engageret personale, stærke fællesskaber, høj faglighed, moderne faciliteter, et køkken med guldmærke i økologi, og store grønne arealer og legepladser, hvor børnene kan boltre sig på. Alle huse er certificeret ’Grønne Spirer’ og vi arbejder indgående med udeliv, natur og miljø samt en grøn og sund hverdagskultur i institutionerne.

Vi arbejder ud fra en fælles faglig retning med et tydeligt børnesyn:
Leg er ikke noget, der kommer efter læring – leg er læring.

Hos os tager vi udgangspunkt i børnenes perspektiver, motivation og initiativ, og vi voksne har en vigtig rolle i at skabe trygge, inspirerende læringsmiljøer, hvor børn tør prøve nyt, fejle, grine og lykkes.

Børnene leder efter en voksen, der:

  • Elsker at lege – og ikke er bange for at være lidt fjollet
  • Skaber trygge rammer med plads til fantasi, bevægelse og fordybelse
  • Ofte siger “ja – lad os prøve!”
  • Er nysgerrig på sprog, fortællinger og børns mange udtryksformer
  • Lytter oprigtigt og hjælper børns idéer med at blive til virkelighed

Det tilbyder vi dig:

  • En hverdag fyldt med nærvær, grin, leg og faglig refleksion
  • Et lille, tæt og engageret personale fællesskab, hvor vi løfter i flok
  • Samarbejde på tværs af stuer og mulighed for at præge hverdagen
  • En arbejdsplads i smukke, grønne omgivelser – med højt til himlen og plads til idéer

Hvem er du?

  • Du er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med børnehavebørn
  • Du ser trivsel og læring som to sider af samme sag
  • Du bidrager aktivt til et fagligt, reflekteret og trygt arbejdsmiljø
  • Du er nysgerrig, udviklingsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger

Om du er nyuddannet eller erfaren, er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi deler viden, stiller spørgsmål – og griner sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid (37 timer).
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
Ansættelse pr. 1. august.
Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål?
Kontakt dagtilbudsleder Laila Lundtofte på 29 66 84 52

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Ansøgningsfrist:
14. juni 2026

Arbejdstid:
Fuldtid

Stillingsbetegnelse:
Pædagog

Kontakt:
Laila Lundtofte, 29 66 84 52

Arbejdssted:
Daginst. Brædstrup - Eventyrhuset

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Horsens Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (14 June 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Horsens Kommune

Main office: Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3030093//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.