Get latest jobs before others

Skolepædagog til SFO Solstrålen

Brønderslev Kommune



Vi søger til vores fantastiske SFO-Solstrålen på Toftegårdsskolen i Jerslev en faglig kompetent pædagog. Stillingen er med fastansættelse fra den 03.08.26 og på 35 timer.

Ansættelsen vil primært være med arbejdstid i SFO i tidsrummet kl. 6.00-17.00, men der vil også være nogle timer i skolen, samt nogle aftenarrangementer i løbet af året, hvor der er mødepligt til.

I Solstrålen er der ca. 100 børn og 7 ansatte.

SFO-Solstrålen ligger i umiddelbar nærhed af et fantastisk udemiljø, med mange spændende muligheder for aktivt udeliv. Vi benytter rigtig meget området med bålplads, multibane og parkourbane.
Vi søger en pædagog, der har lyst til og mod på, at arbejde i en kompleks hverdag med opgaver i både skole og SFO.

Vi kan tilbyde:

  • et godt og sundt arbejdsmiljø med en stabil og ansvarlig personalegruppe
  • en pædagogisk tilgang til børnene der tager afsæt i ICDP
  • et stærkt fællesskabende personalesamarbejde med fokus på børnenes trivsel og deltagelsesmuligheder for alle
  • et positiv børnesyn og en anerkendende tilgang
  • samarbejde med- og inddragelse af forældre
  • rigtig gode muligheder for at byde ind på aktiviteter og følge børnenes initiativer

Vi har brug for en pædagog, der:

  • har et stort fokus på at udvikle praksis med henblik på øget deltagelsesmuligheder for alle børn
  • kan koble sig på kommunens børnesyn og møder børns handlinger, med nysgerrighed og med et ønske om at forstå
  • er en tydelig og rammesættende pædagog, der viser omsorg gennem relations-dannelse og med en ressource-orienteret tilgang
  • har en god relationskompetence og kan understøtte de børn, som har brug for at komme ned i arousal
  • er engageret og initiativrig – samt kreativ i forhold til opgaveløsningen
  • er en holdspiller, der vægter sparring, videndeling og samarbejde højt
  • har evner og vilje til at indgå i et forpligtende teamsamarbejde
  • brænder for at arbejde i SFO
  • påtager sig ansvar for såvel det pædagogiske som det praktisk arbejde i SFO´en
  • arbejder aktivt og igangsættende med forskellige fysiske og kreative aktiviteter – både inde og udendørs

Om os
Toftegårdsskolen er en del af Distrikt Vest, der er et af 2 skoledistrikter i Brønderslev Kommune. Distriktet består af 6 undervisningssteder.

Toftegårdsskolen består af tre velfungerende afdelinger med i alt ca. 260 elever. De tre afdelinger er en almen afdeling fra 0.-9. klasse med godt 220 elever, en specialafdeling fra 0.-9. klasse og juniormesterlære.

Skolen er en spændende arbejdsplads med et forpligtende fællesskab, både fagligt og socialt, samt et godt og positivt arbejdsmiljø med højt til loftet. Skolens kultur er præget af høj grad af samarbejde.

Ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser fra tidligere relevante arbejdspladser skal sendes via elektronisk ansøgning.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest fredag den 12. juni kl. 10.00.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 18. juni 2026

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ved endelig ansættelse indhentes børneattest og referencer.

For yderligere oplysninger eller besøg på skolen kontaktes Teamleder Jette Hjorth tlf. 26714059– mail: [email protected]

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.

Afdeling: Toftegårdsskolen SFO

Ansøgningsfrist: 12 June 2026

Placering: Tunøgade 6, 9740, Jerslev Sogn

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Brønderslev Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (12 June 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Brønderslev Kommune

Main office: Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3041463//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.