Get latest jobs before others

Økonomikonsulent til Regionshospitalet Randers

Region Midtjylland



Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt team og være med til at præge hospitalets økonomistyring?

Vi søger en dygtig og ambitiøs kollega, der har flair og interesse for økonomi. Som en del af Økonomienheden får du en vigtig rolle i økonomistyringen på tværs af hospitalets afdelinger i tæt dialog med afdelingsledelserne og den administrative stab i øvrigt.

Stillingens indhold
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

- Budgetlægning og løbende økonomiopfølgning på både afsnits- afdelings- og hospitalsniveau. Du vil blive tilknyttet som økonomikonsulent for flere afdelinger.

- Udarbejde og rapportere økonomistatus og -prognoser til afdelingsledelser og sundheds- og hospitalsledelsen.

- Understøtte og udvikle økonomistyring på både hospitals- og afdelingsniveau.

- Udarbejde analyser og oplæg vedr. økonomiske problemstillinger i de enkelte afdelinger samt på tværs af hospitalet.

Forventninger til dig
Vi ønsker først og fremmest, at du er engageret i økonomiopgaver og har interesse for sundheds- og hospitalsområdet.

Derudover ligger vi vægt på følgende kvalifikationer:

- Analytisk sans og flair for at arbejde med tal. Samt evnen til at oversætte tal til forståelig og handlingsorienteret information.

- Evne til at arbejde selvstændigt og systematisk. Du er god til skabe netværk og indgå i samarbejde på alle niveauer, herunder med ledere med sundhedsfaglig baggrund.

- Du tænker helhedsorienteret, håndterer flere opgaver ad gangen og sikrer både overblik, detaljer og overholdelse af tidsfrister.

- Erfaring med databehandling i excel. Gerne kendskab til regionens økonomisystemer som ØS-indsigt, Silkeborg Data og regionens ledelsesinformationssystem BI-portalen.

- Erfaring med hospitalsøkonomi og det at arbejde i en politisk ledet organisation vil være en fordel men ikke et krav.

- Du har en relevant længerevarende videregående uddannelse på kandidatniveau med fokus på økonomi.

- Du må gerne være erfaren, men en nyuddannet kan også komme i betragtning.

Vi kan tilbyde dig
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med dygtige kolleger, albuerum og gode udviklingsmuligheder. Vi har høj trivsel, et godt sammenhold og en god dialog. Vi hjælper hinanden og finder de gode løsninger sammen.

Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt og senest d. 1. august 2026. Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge og indplaceres i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation. Vi har flekstidsordning, hvilket giver gode muligheder for en fleksibel hverdag. Vi har også mulighed for hjemmearbejde.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.

Kontakt:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Økonomichef Philip Johnsen på telefon 2494 7208 eller [email protected].

Ansøgningsfrist søndag den 14. juni 2026.
Ansøgningen skal sendes via Link: ”Søg job/Send ansøgning”.
Der vil blive afholdt samtaler 19. juni 2026.

Om Økonomienheden og Staben

Økonomienheden varetager hospitalets tværgående opgaver vedrørende økonomi- og budgetstyring, regnskab og bogholderi samt forskningsstøtte. Økonomienheden ledes af en Økonomichef og har i alt 9 medarbejdere.

Økonomienheden er en del af Staben på hospitalet, der herudover omfatter Planlægning, HR, Kvalitet og Sundheds-it, Kommunikation samt Uddannelse.

Du kan læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Økonomi

Ansøgningsfrist: 14 June 2026

Placering: Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (14 June 2026)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3046609//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.