Get latest jobs before others

Sygeplejersker til AMA, Hobro

Region Nordjylland



AMA Hobro søger sygeplejersker til et barselsvikariat og en fast stilling!
Kære sygeplejerske. Ønsker du at være med til at gå forrest i forhold til sundhedsstrukturens visioner om det nære sundhedsvæsen, og samtidig prøve kræfter med de akut syge patienter som kræver specialiseret sygepleje såvel som den multisyge patient? Så er det til os du skal sende en ansøgning til. Vi står klar til at tage imod dig med et veltilrettelagt introduktions- samt oplæringsprogram OG en masse fantastiske kollegaer. Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, så er det vigtigste for os, at du får en god oplæring og introduktion til afdelingen. Derfor har vi stort fokus på, at du føler dig taget godt imod og på den måde bliver tryg og kompetent til at varetage de opgaver og funktioner, vi har her i afdelingen.

Om afdelingen
Vi hedder Akut, intern medicinsk afsnit (forkortet AMA). Før var vi to afsnit, et medicinsk afsnit og en akut afdeling, men for fem år siden blev vi lagt sammen til ét, dog stadig med 5 etagers mellemrum.
Her slut oktober, er vi ENDELIGT lagt fysisk sammen, og er blevet én stor dejlig afdeling og personalegruppe. En spændende og udfordrende, men længeventet proces!

AMA Hobro er en akut, intern medicinsk afdeling, hvor vi har alle typer medicinske patienter, hvis forløb ikke fordrer, at behandlingen af patienten skal varetages på en specialafdeling.

Vi modtager patienter døgnet rundt enten fra deres eget hjem via egen læge, vagtlæge, AMK eller fra andre afdelinger fra AAUH.

Ift det akutte aspekt varetager vi mange funktioner selvstændigt, idet vi ikke har et hjertestopshold ved hjertestop eller andre akutte situationer. Vi står selv med i MAT-teamet sammen med læge, paramediciner og anæstesisygeplejerske, indtil patienten er stabil eller kan overflyttes til intensiv eller anden specialafdeling.
Netop derfor lægger vi stor vægt på simulationstræninger i hjertestop, scenarietræning og undervisning, så vi er trygge og godt klædt på til de akutte situationer.

Vi har også en småskadeklinik tilknyttet, hvortil vi løbende uddanner behandlersygeplejersker, der kan varetage patienter med småskader.

Derudover er der en del ambulant aktivitet tilknyttet afdelingen, såsom hjertesvigts- og AFLI-klinik, kardiologisk ambulatorium, medicinsk dagafsnit/subakut, lungeambulatorium samt et stort medicinsk ambulatorium.

Hverdagen hos os er dermed alsidig og fyldt med fagligt spændende udfordringer, da vi beskæftiger os med mange medicinske specialer, indgår i den akutte sygepleje samt har mulighed for at have funktioner i småskadeklinikken eller dele af det ambulante område.

Hvem er vi?
Vi er en dejlig blandet flok af både unge og ældre sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter med forskelligt erfaringsniveau. Vi samarbejder tæt med læger, fysioterapeuter, diætister og ergoterapeuter. Hos os er det gode samarbejde helt essentiel og kollegial sparring en selvfølge, da det giver et godt arbejdsmiljø, og det bidrager til gode patientforløb. Her skal det være rart at komme på arbejde! Derfor vil man også opleve en uformel omgangstone, humor og godt kollegaskab med mange gode grin. Da vi godt kan lide hinandens selskab, afholder vi også sociale arrangementer uden for arbejdstid.

Hvad enten du er uerfaren eller en erfaren sygeplejerske er udviklingspotentialerne mange her i vores afsnit trods det faktum, at der er tale om et mindre sygehus.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Kompetencekort, så mentor og man selv kan følge sin udvikling.
  • Følgedage i afdelingen.
  • Mentorordning (man bliver koblet til 2. faste sygeplejersker)
  • Introduktion til tavlemøder og tværfagligt samarbejde.
  • Oplæring i højtspecialiserede opgaver som f.eks NIV- og Airvobehandling samt løbende vurderinger med a-gas.
  • Simulationstræning x 2 årligt - Scenarietræning ud fra ABCDE med læger og anæstesi
  • Ugentlig undervisning, både af spændende mennesker udefra, læger, studerende eller andre med relevante emner på hjertet
  • Personalemøder der er fastlagt til hver 3. måned
  • Mulighed for arbejde i ambulatorier på sigt.
  • Mulighed for behandleruddannelse på sigt.
  • Godt-fra-start-kursus til nyuddannede sygeplejersker.
  • Godt greb om sygeplejen - kursus for de erfarne sygeplejersker.
  • Generelt er vi et afsnit, der vægter udvikling og kvalitet højt. Både generelt, men også hos den enkelte medarbejder. Derfor er vi aktive med nøglefunktioner, kurser, uddannelse alt efter, hvad der giver mening for den enkelte. Mulighederne er flere, da vi er et alment medicinsk afsnit.

Vi søger

  • En sygeplejerske der har lyst til og mod på at blive udfordret fagligt såvel som personligt.
  • Kan prioritere i opgaver, arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Har et godt humør og som bidrager til det gode arbejdsmiljø i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.
  • Er nysgerrig og reflekterende og tænker kreativt i løsningen af opgaver, samt synes det er spændende at være med til at præge udviklingen af sygeplejen i afdelingen, med det holistiske menneskesyn og det gode patientforløb i fokus.

Løn og ansættelsesforhold:

  • Der er ansøgningsfrist den 21/6-2026. Stillingen er fast med opstart den 1/8-26 eller efter nærmere aftale
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
  • 37 timer eller efter ønske
  • Arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter eller hver 4. weekend i 12-timers vagter. Plus enkelte “hængevagter” i perioder.
  • Gennemsnitligt 6-8 nattevagter fordelt på fire uger.
  • Stor indflydelse på vagtplan via vores vagtplanlægningssystem - arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen.
  • Løntillæg for at arbejde på medicinsk afdeling.
  • Gode muligheder for personlig udvikling samt videreuddannelse.

Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

Lyder ovenstående som noget for dig? Eller har du lyst til at høre mere? Så send endelig en ansøgning. Ved spørgsmål kontakt da afsnitsledende sygeplejerske, Marlene Juhl; 29216859.

Ansøgningsfrist: d. 21. juni 2026

Afdeling: Stolbjergvej 8 9500 Hobro

Lokation: Aalborg Universitetshospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Main office: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3047082//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.