Get latest jobs before others

Sygeplejerske (operation) til spændende operationsafsnit, OP syd 2, AUH

Region Midtjylland



Er du sygeplejerske med operationserfaring og lyst til nye udfordringer? Trives du i en hverdag med spændende faglige udfordringer og vil du være en del af et fantastisk hold af kollegaer?

Så har du måske netop fundet dit nye job.

Hvem er vi?
På Bedøvelse og Operation SYD, i specialet mave-tarmkirurgi, søger vi en ny kollega til en fast stilling.

Stillingen er på 37 timer pr. uge, med start 1. august 2026 eller snarest derefter og arbejdstiderne er dagvagter, enkelte aftenvagter, samt vagter med rådighed fra vagtværelse i hverdage og weekend.

Vores nuværende ledige stilling er med ansættelse på OP SYD 2.

Vi er en gruppe på ca. 47 kolleger – i alle aldre og generationer - bestående af operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter. Desuden har vi flere anæstesilæger tilknyttet vores afsnit. Vi arbejder med både elektive og akutte, primært nedre Mave-Tarmkirurgiske indgreb og har flere højtspecialiserede funktioner og robotkirurgi - også i samarbejde med andre specialer.

Vi er et afsnit, der kontinuerligt arbejder med udvikling af operationssygeplejen og arbejdsopgaver, samtidig med at vi har fokus på at opretholde et godt og trygt arbejdsmiljø. Vi er en del af det akutte beredskab på AUH, der dækker traumekald. Vi er uddannelsessted for anæstesikursister, sygeplejestuderende, medicinstuderende, HU-læger og ambulancereddere.

Vi har et tæt og godt tværfagligt arbejdsfællesskab med vores to nabo operationsafsnit, hvoraf det ene afsnit dækker øvre Mave-Tarmkirurgi og det andet dækker kvinde- og urinvejskirurgiske indgreb. Også i vagterne, har vi et tæt samarbejde omkring patienterne og deler akutstuer, for at kunne være tæt på hinanden og hjælpe hinanden på tværs af vores afsnit.

For dig, der søger faglige udfordringer, kompleksitet og stor variation i hverdagen, er vi den helt perfekte arbejdsplads. Vi prioriterer at have et tæt samarbejde og kollegaskab, og har mange sociale arrangementer i fritiden, som du kan tage del i.

Vi vægter sygepleje, høj faglig kvalitet og effektivitet i vores hverdag. Vi er meget optagede af det gode teamsamarbejde og arbejder kontinuerligt på, hvordan vi kan anvende hinandens kompetencer i den fælles opgave omkring patienten.

Vi tilbyder

  • et velfungerende operationsafsnit med høj faglighed, stor kompleksitet og afvekslende operationer
  • et afsnit, hvor patient og patientforløb er i fokus
  • individuelt tilrettelagt introduktionsprogram samt mentorordning
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi interesserer os for hinanden og har plads til humor
  • ønskevagtplan.

Vi forventer, at du

  • har et højt kvalitets- og ansvarsniveau
  • prioriterer et godt arbejdsmiljø
  • kan arbejde struktureret og effektivt
  • bidrager til et godt lærings- og udviklingsmiljø
  • er ambitiøs og engageret og har mod på at blive udfordret.

Praktisk
Få et indblik i vores hverdag på vores Instagram - Bedoevelse.operation.syd.auh

Du er meget velkommen til at komme forbi og få en kop kaffe, hvis du kunne have lyst til at vide mere.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Kirstine Sundbøll Ivarsen på tlf. 2139 9224 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist d. 16. juni 2026

Samtaler afholdes den 22. juni 2026

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Bedøvelse og Operation Syd

Ansøgningsfrist: 16 June 2026

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3047499//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.