Get latest jobs before others

Anæstesisygeplejerske til 1-årig stilling i Dagkirurgisk Afsnit med mulighed for efterfølgende ansættelse på central operationsgang

Region Midtjylland



Vi søger en engageret og fagligt velfunderet anæstesisygeplejerske til vores dagkirurgiske afsnit.

Stillingen er tilknyttet dagkirurgien det første år, hvor du vil varetage anæstesi til dagkirurgiske patienter i et spændende og varieret speciale med fokus på høj faglighed, patientnær behandling og gode patientforløb. Efter det første år vil der være mulighed for ansættelse på vores centrale operationsgang, hvis dette ønskes.

Vi tilbyder

  • Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Høj faglig kvalitet og fokus på udvikling
  • Stor faglig variation i arbejdsopgaverne

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet anæstesisygeplejerske
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og professionelt
  • Trives i et tværfagligt samarbejde
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljøet

Lidt om vores dagkirurgiske afsnit
I Dagkirurgien er flowet højt og det betyder at du som anæstesisygeplejerske får mulighed for at have mange anæstesier i løbet af dagen. De fleste af vores anæstesier er til elektive patienter, men vi bedøver også i stigende grad ved sub-akutte og akutte operationer. Vi bedøver voksne i ASA-grupperne 1-3 og børn ned til to år. Vi arbejder indenfor specialerne ortopædkirurgi, organkirurgi, gynækologi, urogynækologi og som noget nyt varetager vi nu også patienter i fertilitetsbehandling.

Anæstesiforløbene varierer bredt fra korte og ukomplicerede til mere komplekse anæstesier. Vi arbejder med flere anæstesiformer, herunder generel anæstesi, sedation og spinalanæstesi som fx. walking spinal. En væsentlig andel af patienterne får perifere nerveblokader, nogle som eneste anæstesiform, andre i kombination med fx sedation. Det er et område vi har stor erfaring indenfor og samtidigt er det et aktivt forskningsområde i afdelingen.

Som dagkirurgisk afsnit har vi vores egen opvågningsenhed i afsnittet. Der er et tæt og velfungerende samarbejde på tværs af specialerne med opvågningen, hvilket bidrager til sammenhængende, trygge og optimerede patientforløb.

To gange om ugen varetager specialoplærte anæstesisygeplejersker præanæstesiologiske tilsyn i Klinik for forundersøgelse til Bedøvelse.

Fokus på udvikling, samarbejde og kompetencer
Som afsnit arbejder vi kontinuerligt med at styrke det tværfaglige kollegiale samarbejde samt udvikling og opbygning af høj faglig kompetence i dagligdagen.

En gang ugentlig har vi “5 faglige minutter”. En tværfaglig undervisningssceance, der gerne indeholder monofaglige emner, da vi værdsætter en kultur hvor vi er nysgerrige på hinandens faglige områder.

Ugentlig er der undervisning, simulation eller faglige møder både på tværs og monofagligt.

Anæstesigruppen har monofaglige personalemøder 4 gange årligt.

Vi deltager løbende i forsknings og udviklingsarbejde, ligesom vi arbejder aktivt med prøvehandlinger og tør være modige i forhold til nye idéer og forandringer.

Vi har generelt stort fokus på uddannelse og modtager både anæstesikursister, ambulancebehandlerelever samt intro- og HU-læger. Derudover modtager vi også sygeplejestuderende på 3, 4 og 7 semester. Vi har kliniske vejledere, der sammen med resten af personalegruppen sikrer et trygt og godt læringsmiljø.

Lidt om vores centrale operationsgang hvor du er velkommen efter 1 års ansættelse
Her varetager vi både korte og lange, elektive og akutte anæstesiforløb med generel anæstesi, sedation samt spinal- og lokalanæstesi til både mindre og større operationer.

Vi arbejder inden for specialerne gynækologi/obstetrik, ortopæd- og organkirurgi, herunder også endoskopier, og vi behandler patienter i ASA-grupperne 1–4. Vi bedøver både voksne og børn.

Derudover deltager vi i medicinske og kirurgiske akutkald, traume- og hjertestopkald, assistance på fødegangen samt håndtering af akut dårlige patienter på hele hospitalet. Vi bedøver desuden til ECT-behandlinger. Alle anæstesisygeplejersker indgår på skift i disse funktioner, hvilket giver stor variation i arbejdsdagen.

En gruppe specialoplærte anæstesisygeplejersker varetager desuden præanæstesiologiske tilsyn i Klinik for Forundersøgelse til Bedøvelse.

Fokus på udvikling og uddannelse
Vi prioriterer faglig udvikling højt og afholder ugentlig undervisning eller faglige drøftelser både mono- og tværfagligt. Derudover har vi “5 faglige minutter” hver fredag morgen samt tværfaglig simulationstræning flere gange årligt.

Vi har egne specialeansvarlige anæstesisygeplejersker og en anæstesiologisk udviklingssygeplejerske, som blandt andet arbejder med implementering af Fundamentals of Care som ramme for sygeplejen.

Vi har generelt stort fokus på uddannelse og modtager både anæstesikursister, eksterne kursister, ambulancebehandlerelever samt intro- og HU-læger. Vores engagerede vejledere sikrer sammen med resten af personalegruppen et trygt og lærerigt uddannelsesmiljø.

Stillingen er 37 timer pr. uge. Tiltrædelse 1. august eller efter aftale.

Referencer kræves fra en eller flere ansættelser.
Aflønning sker efter overenskomstens regler.
Forhandling af decentral løn sker med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ansættelse betinges af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Primærkontaktperson vedrørende Dagkirurgien:

Oversygeplejerske Mia Veller Normann Christensen, tlf nr: 78425531

Primærkontaktperson vedrørende den Centrale operationsgang:

Oversygeplejerske Anette Rytter Jensen, tlf. nr: 78425321

Ansøgningsfrist: 16. juni

Samtaler: 24. juni

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Bedøvelse, Operation og Intensiv, Dagkirurgien

Ansøgningsfrist: 16 June 2026

Placering: Strandpromenaden, 35, 8700, Horsens, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (16 June 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3047513//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.