Get latest jobs before others

Arbejdstidsplanlægger søges til Holmstrupgård

Region Midtjylland



Holmstrupgård søger en central arbejdstidsplanlægger til en fast stilling på 37 timer ugentligt pr. 1. august 2026.

Har du erfaring med arbejdstidsplanlægning? Er du både fremsynet og detaljeorienteret? Og har du lyst til at arbejde i en socialpsykiatrisk organisation i udvikling, hvor nye IT-løsninger er en vigtig del af hverdagen? Så er det måske dig, vi leder efter.

Du vil få ansvaret som central arbejdstidsplanlægger på flere af Holmstrupgårds (primært) døgnafdelinger i samarbejde med de respektive afdelingsledere. Rollen kræver, at du kan balancere hensyn til fleksibilitet og individuelle ønsker med driftsmæssige behov og gældende rammer. Du vil få en bred samarbejdsflade med administrationen og organisationens ledere og medarbejdere. Her vil du indgå i et tæt samspil omkring planlægning, systemer og arbejdsgange.

Vi har en hverdag med højt tempo og mange opgaver – men også med plads til sparring, hjælpsomhed og humor.

Vi forestiller os, at du:

  • Har relevant uddannelse og erfaring med arbejdstidsplanlægning – gerne fra social- eller sundhedsområdet
  • Har kendskab til overenskomster, arbejdstidsregler og lønarter
  • Kan arbejde både detaljeorienteret og med blik for helheden
  • Har stærke IT-kompetencer og er fortrolig med digitale systemer
  • Arbejder selvstændigt og samtidig formår at samarbejde og koordinere effektivt
  • Er struktureret, omhyggelig og serviceminded
  • Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
  • Trives i en travl og omskiftelig hverdag i et team med 2 andre vagtplanlæggere

Vi tilbyder

  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver i et fagligt stærkt miljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Grundig oplæring og løbende sparring
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel
  • Ledelse tæt på

Om Holmstrupgård
Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk børne- og ungehjem. Vi tilbyder specialundervisning, beskæftigelse, udslusning og ambulant behandling.

Vi har fem døgnafdelinger til børn og unge med blandt andet autismespektrumforstyrrelser, skizofreni og andre psykoselidelser, ADHD samt personligheds- og spiseforstyrrelser.

Holmstrupgård er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg med driftsoverenskomst med Region Midtjylland, hvilket betyder at vi i alle administrative funktioner arbejder med regionens systemer og retningslinjer. Du kan læse mere på www.holmstrupgaard.rm.dk

Ansøgningsfrist: 11. juni 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25
Tiltrædelse: 1. august 2026

Ved ansøgning bedes relevante uddannelsespapirer vedlagt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for HK’ere.
Arbejdssted: Holmstrupgård, Brabrand

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse indenfor normal arbejdstid til afdelingsleder Birte Bloch på mobil: 30 53 18 60

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Holmstrupgård

Ansøgningsfrist: 11 June 2026

Placering: Holmstrupgårdvej 39, 8220, Brabrand, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3050685//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.