Get latest jobs before others

Barrit Børnehus og Skole søger en engageret skolepædagog til vores SFO og skole

Hedensted Kommune



Stillingen indebærer fokus på børns trivsel, fællesskaber, praksisfaglig undervisning og udvikling. Du bliver en vigtig del af samarbejdet mellem skole og SFO, hvor relationsarbejde og deltagelsesmuligheder for alle børn er i centrum.
Om jobbet og opgaverne
Du bliver tilknyttet SFO i 13 timer, heri én morgen og én lukkevagt.Opgaverne i SFO har fritidspædagogik som omdrejningspunkt. Det indebærer fokus på at:

  • SFO-tid er børnenes fritid, hvor de kan lege lystbetonet og på tværs af alder.
  • Børnene er i trivsel.
  • Børnene oplever sig som en del af både store og små fællesskaber.
  • Du understøtter børnenes leg ved at være en legende voksen.
  • Børnenes interesser indgår i aktiviteter og vores læringsmiljø.
  • Du kan lide at være aktiv.
  • Du indgår i ligeværdigt samarbejde med kollegaer om både daglig praksis og planlægning/evaluering.
  • Du kan skabe trygge rammer og være tydelig i praksis.
  • Bidrage til gode overgange mellem SFO og skole.

Som skolepædagog hos os bliver du en central del af hverdagen i undervisningen, og indgår i tæt samarbejde med skolens lærere. Du bliver tilknyttet skolen i 17 timer, hvor du både bidrager til undervisningsopgaver og understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.

Du vil få en aktiv rolle i vores praksisfaglige undervisning, hvor du sammen med lærerne er med til at skabe motiverende, virkelighedsnære og inkluderende læringsforløb. Her får du mulighed for at bringe dine pædagogiske kompetencer i spil og være med til at udvikle undervisningen, så den giver mening for alle elever.

Vores forventninger til dig
Vi forventer at du:

  • Kan indgå aktivt i både undervisning og støtteopgaver i klasserne.
  • Arbejder anerkendende og relationsstærkt med børnene.
  • Har blik for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.
  • Trives i et tæt og forpligtende samarbejde med lærere og øvrige kollegaer.
  • Har lyst til at være bindeled mellem skole og SFO og sikre sammenhæng i børnenes hverdag.

Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af en SFO og skole, hvor vi prioriterer ærlighed, engagement og humor højt i vores daglige samarbejde. Vi arbejder målrettet med fællesskab og trivsel og ønsker en kollega, der bidrager positivt til både det faglige og sociale miljø.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Vi indhenter børneattest.

Stillingen er på 30 timer med start den 1. august 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores skole.

Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker at besøge os, så kontakt SFO-leder Helle Eglin, tlf. 20 54 19 93 eller skoleleder Martin Eskelund, tlf. 21 29 48 92.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 21. juni 2026 og skal sendes elektronisk.
Vi afholder samtaler torsdag den 25. juni 2026 - kl. 14.30 til 17.30.

Om os
Vores fælles værdier er Anerkendelse, Fællesskab og Nærvær.

Barrit Børnehus og Skole er for landsbyens børn fra 0 – 12 år, hvor alle kender hinanden, og hvor børn kan vokse op i et overskueligt og trygt læringsmiljø. Skolen rummer både en almen del og en kommunal specialafdeling.
Barrit Børnehus og Skole er organiseret som fælles ledelse og alle afdelinger ligger på samme matrikel.

Skoleleder, viceskole-/afdelingsleder for specialafdelingen og dagtilbudsleder indgår i et tæt samarbejde i dagligdagen.

Børnehuset og skolen fremstår med ny renoverede velholdte fysiske rammer, en fantastisk motoriksal samt et spændende udeområde og med kort afstand til både skov og strand.

Vi indgår i et konstruktivt samarbejde med byens foreningsliv. Vi er stolte af vores landsbyordning og er altid klar til at udvikle os.

Afdeling: Barrit skole

Ansøgningsfrist: 21 June 2026

Placering: Barrit Langgade, 49, 7150, Barrit, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hedensted Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hedensted Kommune

Main office: Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3050896//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.