Get latest jobs before others

Matematiklærer søges til Skelgårdsskolen på Amager

Tårnby Kommune



Kom til Vestamager og bliv en del af Skelgårdsskolen
Velkommen til din nye arbejdsplads
Vi søger en dygtig og relationsstærk matematiklærer, der brænder for undervisning og for at skabe et inspirerende læringsmiljø for eleverne.

Stillingen er med opstart den 1. august 2026, og vi tilbyder mulighed for undervisning i matematik på forskellige årgange afhængigt af dine kompetencer og interesser.

Hvordan er hverdagen hos os?
Du møder en hverdag med struktur, fællesskab og faglig stolthed. Hos os er det vigtigt, at både elever og medarbejdere trives – og det hænger tæt sammen med gode relationer, tydelige rammer og plads til forskellighed.

  • Du indgår i et tæt årgangsteam med skemalagt tid til forberedelse og samarbejde.
  • Der er højt til himlen – både ude og inde: Vi bruger naturen omkring os aktivt, og du får mulighed for at tænke undervisning ud af klasselokalet.
  • Du vil opleve en engageret personalegruppe, der hjælper hinanden og spiller hinanden gode.
  • Vi har en lyttende ledelse, som værdsætter fleksibilitet og balance i arbejdslivet.

Vi håber, at du:

  • Er læreruddannet og brænder for indskolingen eller mellemtrinnet.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan skabe ro og retning i klassen.
  • Er nysgerrig på, hvad der motiverer elever og tør nytænke undervisningen.
  • Kommunikerer tydeligt og engageret – både med elever, kolleger og forældre.
  • Har høje forventninger til børn og ser deres potentiale.

Vi tilbyder dig:

  • En god opstart med mentorordning og fast sparring.
  • Fagligt fællesskab og plads til at sætte dit præg.
  • En skole med værdier, der mærkes i hverdagen – og elever, der kender og lever dem.
  • En grøn beliggenhed tæt på Amagers natur – og kun 23 min. fra Hovedbanegården.

Om os
Skolen er placeret tæt ved Amagers natur, hvor vi har Amagerfælled i baghaven og et tæt samarbejde med Tårnby Naturskole. Vi har alle muligheder for at flytte undervisningen ud af klasseværelset og ud i naturen. Vi er en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe der er optaget af fællesskab og at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel i et professionelt læringsfællesskab. Vi arbejder meget med at styrke elevernes trivsel dette bl.a. gennem trivselstiltag i pauserne samt inddragelse af Skolestyrken.

Vi tilbyder alle nyansatte en rolig opstart og en mentorordning, hvor man bliver fulgt tæt af en af skolens vejledere/kulturbærere for at sikre den bedst mulige start på Skelgårdsskolen. Lærerne har en lokalaftale der understøtter det tillidsbaserede samarbejde om deres mødetid. Se mere her.

Skelgårdsskolen er en stor folkeskole med omkring 900 elever og en samlet medarbejdergruppe på omkring 120 medarbejdere. Personalet arbejder i årgangsteam med skemalagt tid til teamsamarbejdet.

Vil du gerne vide noget mere om os? Gå ind på skolens hjemmeside: http://sg.aula.dk og læs mere om de gode historier på skolen.

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så tøv ikke med at komme forbi til en kop kaffe eller giv os et kald.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.

I Tårnby Kommune tilbyder vi i samarbejde med DLF, Kreds 13 et introduktionsforløb for nyuddannede lærere og børnehaveklasseledere. Introduktionsforløbet består af tre temaeftermiddage, og et ”Kend din kommune” arrangement. De første to år som nyuddannet lærere har du nedsat undervisningstid, og på alle skoler findes en mentorordning. Vi gør os umage med at give dig en god start på lærerlivet.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse på skolens telefon 3253 4211 til skoleleder, Kathie Westgard Damlund. Vi forbeholder os ret til at indkalde løbende.

Ansøgning
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af persondata
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: [email protected].

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk

Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

Ansøgningsfrist:
Løbende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Tårnby Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Tårnby Kommune

Main office: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3052638//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.