Get latest jobs before others

Socialpædagog til behandlingsindsatser (barselsvikariat)

Glostrup Kommune



Glostrup Kommune søger socialpædagog til vores samarbejde med specialundervisningsområdet.

Vores indsatser retter sig både mod barnet eller den unge på individuelt plan og mod familien som helhed og foregår i barnets/den unges nære miljø, i deres relationer og fællesskaber, ud fra en systemisk forståelse. Indsatserne vil være helhedsorienterede og praktiseres i en tværprofessionel kontekst. Alt arbejde i Familieafsnittet tager udgangspunkt i den fælles kerneopgave:

”At sikre børn og unge i udsatte positioner mestring og udfoldelse gennem indsatser,
der understøtter progression, social mobilitet og selvstændighed på sigt.”

I Glostrup Kommune, arbejdes der bredt ud fra et ressourcesyn på den enkelte. De børnerettede indsatser i kommunen anvender LØFT som metode, vi holder et skarpt fokus på det der fungerer og den ønskede fremtid. Det løsningsfokuserede, Psykologisk Tryghed og Relationel Velfærd er en del af det organisatoriske medlemskab i Familieafsnittet.

Hvilke børn, uge og familier vil du møde?
Børn, unge og deres familier, hvor der kan være diagnosticeret ADHD – inklusive hele spektret af autisme – samt børn og unge, der ud over disse diagnoser også har psykiske lidelser såsom angst, depression og belastningsreaktioner. Dette gælder også for børn og unge med lignende vanskeligheder, som ikke har en diagnose for autisme eller ADHD. Det Matrikelløse arbejder også med vores uledsagede mindreårige flygtninge, hvor der ligeledes er tale om omsorgsarbejde og mere praktisk pædagogisk støtte.

Arbejdet
Enheden du vil blive tilknyttet, er forankret i Familieafsnittet og udgår fra Rådhusparken, er principielt matrikelløs og arbejder dér, hvor børnene og de unge har deres livsarenaer.

Du vil blive knyttet til en mellemtrins-klasse i VEST på 6 elever, som du kan se om i videoen nedenfor. VEST ligger på Vestervangskolen i Glostrup.

Enheden er tværfagligt sammensat af familieterapeuter med forskellige faglige baggrunde, psykolog, socialrådgivere og socialpædagoger.

De primære samarbejdspartnere uden for enheden er skoler og dagtilbud i Glostrup, PPR, Ungeenheden, Børne- og Ungepsykiatrien, Integrationsgruppen samt Børne- og Ungerådgiverne i myndighedsafsnittet.

Du skal, i tæt samarbejde med det team der er dannet omkring opgaven og ud fra den forandringsplan der er lagt, primært udføre den pædagogiske del af det 1:1-arbejde, der er planlagt, men også indgå i det familieorienterede arbejde.

Opgaverne løses som en samskabelse med familien, barnet og den unge, og løsningerne designes således, at hver indsats er unik for det enkelte barn eller den unge og deres familie.

Du kan i evalueringen af en af vores tværgående samskabelser se, hvilket miljø du vil træde ind i https://vimeo.com/1115454676/82b2a2ee67?fl=pl&fe=ti

Jobprofil

  • Uddannet socialpædagog
  • Gerne erfaring inden for det social- og/eller specialpædagogiske felt
  • Viden om børn og unge med psykiske diagnoser
  • Erfaring eller stort mod på tæt forældresamarbejde og familieterapeutiske indsatser
  • Erfaring eller stort mod på tværprofessionelt arbejde
  • Erfaring eller stort mod på det ressourcefokuseret arbejde, gerne LØFT og SOS

Personprofil

  • Besidder stor personlig modenhed
  • Kan og vil arbejde selvstændigt
  • Kan arbejde i komplekse situationer
  • Er samarbejdsvillig
  • Er den uhøjtidelige og ydmyge ekspert
  • Anerkender sit medlemskab af organisationen

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj grad af selvstyring, baseret på tillidsbaseret ledelse
  • En arbejdsplads, der systematisk arbejder med psykologisk tryghed
  • Faglige udfordringer, der bringer alle hjørner af dine kompetencer i spil
  • Work-life balance

Det praktiske
Ansøgningsfrist: tirsdag den 23. juni 2026.

Samtaler afholdes den fredag 26. juni 2026, mellem kl. 9.00 – 14.00. Der kan deltage børn/unge til samtalen.

Opstart aftales, men forventes den 1. august 2026, vikariatet udløber 30. juni 2027.

Stillingen er på fuld tid. Løn forhandles i overensstemmelse med den forhandlingsberettigede organisation med udgangspunkt i fællesoverenskomsten for pædagoger ansat i det forebyggende og dagbehandlende område.

Der indhentes en udvidet straffe- og børneattest inden ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til familiechef Bent Hansen på telefonnummer 30 84 14 47. Send en sms, så vil du blive ringet op.

Afdeling: Familieafsnittet

Ansøgningsfrist: 23 June 2026

Placering: Rådhusparken, 1, 2600, Glostrup, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Glostrup Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (23 June 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Nyuddannet.dk

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Glostrup Kommune

Main office: Rådhusparken 2, 2600 Glostrup

Glostrup Kommune ligger vest for København og er en mindre kommune med godt 2.000 ansatte. Som arbejdsplads spænder kommunen bredt over opgaver for børn, unge, voksne, ældre og erhvervsliv og beskriver sig selv som en alsidig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://nyuddannet.dk/en/job/3053834//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.